Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sonos Move 2 bliver trimmet og får stereolyd

Sonos' bedste bærbare højttalere får stereolyd, bedre håndtering og markant længere batterilevetid.

Skrevet af / 06/09/2023 - 15:00
Sonos Move 2 bliver trimmet og får stereolyd

Da Sonos, tidligere kendt for multirumslyd og TV-lyd, pludselig viste os en bærbar højttaler ved IFA 2019, blev vi virkelig overraskede. Det viste sig endda at være en kraftig højttaler med interessante funktioner og en praktisk ladestation. Men den havde et par særheder.

Læs også Endelig en Sonos-højttaler der kan tages med ud i haven Sonos klipper ledningerne og slipper deres første højttaler ud i det fri.

For eksempel skulle man på bagsiden vælge, om den skulle køre via Wi-fi i hjemmemiljø eller via Bluetooth i bærbar tilstand. Da den blev lanceret, føltes batteritiden okay, men siden er den blevet slået af endnu mindre konkurrenter. Det er også blevet populært med en stereolignende lyd fra en enkelt højttaler i modsætning til Moves ganske vist omgivelses-, men dog monolyd.

Sonos Move 2

Nu udgiver Sonos så Move version 2, og der har de ikke ligget på den lade side. Den mest bemærkelsesværdige forskel er, at den nye har to vinklede diskanthøjttalere for at give stereolyd. Noget vi håber vil give en mere behagelig musikoplevelse, også udendørs. De har også tunet bashøjttaleren, så man får en bedre oplevelse af tung bas. Højttaleren har som tidligere automatisk rumkorrektion, så den tilpasser lyden til, hvor den er placeret.

Siden lanceringen i 2019 er Move fortsat den bedst sælgende højttaler i sin kategori, takket være dens mangfoldighed og kraftfulde lyd”, siger Patrick Spence, CEO for Sonos. “Vi stræber efter at skabe lydoplevelser, der inspirerer til et dybere fællesskab, uanset hvem vi hænger ud med, eller hvor vi er. Move 2 fremmer vores løfte om fordybende lyd, ved at bringe stereolyd til vores mest populære bærbare højttaler med samme næste generations akustik og design, som vi introducerede med Era-familien”.

Foto: Sonos

Behageligt nok får vi, på trods af at mål og vægt er ens, en markant bedre batterilevetid. Hvor forgængeren måtte nøjes med 10 timer, skulle Move 2 kunne holde op til 24 timer! Og for at dele ud af det, er der nu desuden et USB-C-stik, hvorfra du kan oplade din mobiltelefon.

Du skal heller ikke tænke på nogen kontakter, men kan frit bruge Wi-fi eller Bluetooth, som du ønsker det. Du kan også, som på de nye Era-højttalere, bruge en USB-C-adapter til at tilslutte lydkilder med Aux.

Foto: Sonos

Hyggeligt nok kan du udover hvid og sort nu også få Move 2 i en grøn farve, der passer fint til haven eller på skovturen. Den har stadig IP56 beskyttelse mod snavs og regn. Den har også fået moderniserede forbindelsesmuligheder med Wi-fi 6, både 2,4 og 5 GHz, samt Bluetooth 5.

Pris og tilgængelighed

Sonos Move 2 er tillgængelig fra d. 20 september til 3.699 kr.

Vi vender tilbage med en test inden da, så hold udkig med vores forside!

 

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Mænd vil have BAS!

Overraskende billig high-end

Pillen der virker på humøret

Legendarisk guitarorstærker får nyt liv

Boom for evigt

Ekstrem soundbar fra Steinway Lyngdorf

Skjulte basmuskler fra Neat

Franske højttalere får mundvandet til at løbe

Berømt kunstner udsmykker B&O

Se den vildeste JBL-samling i verden

Se hvilken højttaler der er tilbage!

Superdiskant er kronen på værket

Scroll to Top