Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Snart får vi OnePlus 11 og OnePlus Buds Pro 2 at se

OnePlus offentliggør en teaservideo, som viser vigtige detaljer om OnePlus 11 5G og afslører, at lanceringsdatoen er tæt på.

Skrevet af / 20/12/2022 - 08:50
Snart får vi OnePlus 11 og OnePlus Buds Pro 2 at se

I foråret testede vi kinesiske OnePlus’ flagskibsmodel OnePlus 10 Pro, som vi blev vældigt imponerede af. I efteråret kom så OnePlus 10T, hvor vi syntes, der var gået for meget på kompromis. Tilbage stod spørgsmålet, om der ville blive rettet op på fejlene i næste generation. Og nu beretter OnePlus, at ventetiden snart er ovre.

Læs også OnePlus tilbage på tronen OnePlus 10 Pro er måske den bedste Android-smartphone på markedet lige nu.

I begyndelsen af det nye år vil der nemlig blive afholdt et lanceringsevent, hvor OnePlus 11 5G vil blive vist frem. Og for at berolige os lidt, offentliggør det kinesiske selskab nu en teaservideo, der giver en smagsprøve på, hvad vi kan forvente. 

To populære funktioner vender tilbage i OnePlus 11 5G. Dels den smarte Alert Slider, hvor man har en fysisk knap til at skifte mellem lydløs tilstand, vibration og ringetone. Men vigtigst af alt får vi et gensyn med Hasselblad-samarbejdet om kameraet, som vi tidligere har haft så gode erfaringer med.

Ved arrangementet vil de også vise de helt trådløse hørepropper OnePlus Buds Pro 2. Med tanke på, at vi sidste efterår uddelte et ‘Bedst i test’ til forgængeren OnePlus Buds Pro, ser vi virkelig frem til at få mulighed for at teste afløseren.

Læs også Glimrende AirPods-kopi Det er tydeligt, at OnePlus har brugt AirPods Pro som skabelon, men Buds Pro er så vellykkede, at de alligevel fortjener at blive betragtet som noget for sig.

“Vi glæder os til at kunne afsløre disse spændende nye produkter, som giver en jævn, hurtig og problemfri oplevelse. OnePlus 11 5G, OnePlus Buds Pro 2 og andre produkter er drevet af vores community, og de vil være udstyret med den mest avancerede teknologi for at give vores brugere en raffineret oplevelse”, siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus, Senior Vice President og produktchef på OPPO og OnePlus.

Vi vil være klar med mere information efter lanceringseventet ‘Cloud 11’, som finder sted den 7. februar 2023 i New Delhi.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Sonos har et godt tilbud til dig!

Live Podcast-episode fra Elgiganten Campus

Nye udendørshøjttalere til sommersæsonen

PMC sænker prisen på gode bashøjttalere

Nu laver de også højttalere

Her er Lyngdorfs nye højttaler

Scroll to Top