Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

“Olielampe” er egentlig en Bluetooth-højttaler

Light Speaker fra svenske Transparent er ikke som andre trådløse højttalere.

Skrevet af / 26/11/2020 - 10:33
“Olielampe” er egentlig en Bluetooth-højttaler

Hos Stockholm-baserede Transparent laver man højttalere lidt anderledes. Nemlig i glas. Og desuden modulopbygget med henblik på fremtidige opgraderinger (stemmestyring, Bluetooth-versioner osv.).

Den første højttalermodel fra Transparent hed Transparent Speaker og kom i 2012. (Foto: Transparent)

Transparent Speaker

Det startede som et Kickstarter-projekt i 2012 med den lækre stationære Bluetooth-højttaler Transparent Speaker, der blev udsolgt på ingen tid. Et glaskabinet i aluminiumramme med en 6,5 tommers bas og to 3 tommers fuldtone-enheder.

Derefter kom den fikse Small Transparent Speaker i 2016 med de samme to 3 tommers fuldtoner, men uden bas-enheden. Også den var stationær.

Den mindre Small Transparent Speaker kom i 2016. (Foto: Transparent)

Kickstarter-projekt

Nu er Transparent tilbage med deres hidtil mest specielle højttaler, nemlig Light Speaker. Også den er et Kickstarter-projekt, men med Transparents historik, hvad angår realiserede produkter, er der ingen grund til at tro, at Light Speaker ikke også vil se dagens lys. Det bliver i 2021.

Læs også CES 2019: Glashøjttaler fra Sony Glashøjttaleren kommer i ny, mere kompakt version. Og LSPX-S2 kommer til Skandinavien.

Det specielle ved Light Speaker – ud over at den er producentens første bærbare højttaler – er, at den er designet som en gammeldags olielampe. En lille LED-pære med varmt lys (3500 kelvin) sidder i bunden og lyser op. Den opfører sig som et blafrende lys, og takket være en sensor i bunden af ​​“lampen” gør den det endda i takt med musikken.

Light Speaker er seneste skud på stammen fra Transparent. Den er bærbar og ligner en olielampe. (Foto: Transparent)

Når den ikke spiller musik, kan den stadig opføre sig som en lampe med levende lys, men med mere tilfældig “blafren”.

Højttaleren har to drejeknapper – en til at justere lysets intensitet og en til volumen.

(Foto: Transparent)

“Tidløst design”

Transparent har søgt et tidløst design og er landet på en blanding af rundstrålende højttaler og olielampe. De hævder, at aluminiumrammen er lavet til at holde hele livet, mens glascylinderen giver os mulighed for at se den indvendige opbygning.

Højttaleren er ikke ligefrem vandtæt, men med IPX2-certificering kan den godt tåle udendørs brug med høj luftfugtighed (dog ikke direkte regn).

Alle højttalerne fra Transparent har udskiftelige og opgradérbare dele. Også Light Speaker. (Foto: Transparent)

Batterilevetid

Højttaleren oplades med USB-C, og batteriet holder i seks timer med lyd og lys på fuld styrke, hvilket fordobles til 12 timer med begge dele på halv kraft. I perioder, hvor man kun vil bruge den som lampe, holder den i 18,5 timer uden lyd og med 75 procent lysintensitet.

Ligesom de andre modeller er Light Speaker modulopbygget og opgradérbar. Det gælder også batteriet, som kan udskiftes, når det er udslidt.

Light Speaker har et LED-lys i bunden, der “blafrer” i takt med musikken. (Foto: Transparent)

Pris og tilgængelighed

Transparent Light Speaker koster 370 dollars, men kan forudbestilles via Kickstarter for 230-260 dollars. Udsendelse er planlagt til april 2021.

Fakta, Light Speaker
• Frekvensområde: 60 Hz – 18 kHz
• Udgangseffekt: 5 W
• Bluetooth-version: 5.0
• Bestykning: 2,5″ fuldtone, 3″ slavebas
• Tilslutning: 3,5 mm line-in, kabel medfølger
• Mål og vægt: Ø 10,5 x 16 cm / 0,6 kg

Mere info:

kickstarter.com

transpa.rent

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos vil gøre livet lettere med en ny app

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

0
Lyd & Billede
Scroll to Top