At gengive musikken med den bedst mulige lydkvalitet, handler først og fremmest om at få forvrængningen ned. Den konklusion er danske Raidho for længst kommet frem til, og de nægter at gå på kompromis i jagten på den renest mulige lyd – med en hurtighed, som få andre kan matche.
Blandt andet er producenten allergisk over for induktans i signalvejen, der virker som en bremse på lydsignalet. Lidt som at køre med håndbremsen trukket. Induktionen skyldes magnetisme, og det kræver en del at forhindre dette. Især når man ser de heftige neodymmagneter, som Raidho bruger i sine højttalere.
Svingspoler af titan
Hemmeligheden er at bruge et bredt spor i magneten, som svingspolen kan vandre i, men også om at skabe en svingspole, som i sig selv er mindst mulig magnetisk. Normalt bruges aluminium, men spolen kan også være af kobber. Ingen af materialerne er specielt magnetiske i sig selv, men oprullet i en spole bliver magnetismen mærkbar. Resultatet er, at spolen bremses på vej ind og ud gennem magnetsystem. Men Raidho er kommet frem til, at ved at lave spolen af titanium, vandrer den igennem magnetfeltet stort set uden friktion. På et besøg på fabrikken i Pandrup fik undertegnede systemet at se i praksis, hvor jeg prøvede at slippe spolen ned i magneten. Titanspolen faldt lige ned, imens en magnetiserbar spole dalede langsomt gennem, magnetfeltet, da den blev bremset af magneten.
Titanbelagte membraner
Men det er ikke kun i magnetsystemet, Raidho bruger titanium i den nye XT-serie. Hvor X-serien har mellemtone- og basmembraner af keramik, der i sig selv har lav forvrængning og vægt, samt meget høj stivhed, er man gået et skridt videre XT-serien. Har har man lagt et tyndt lag af titanium på de keramiske membraner. Dette gøres ved at anbringe membranen i en partikelaccelerator i fire timer, hvor den konstant beskydes med titaniumatomer, der klæber sig til membranoverfladen. Resultatet er en membran med endnu mindre forvrængning, og hvor egenresonansen dæmpes yderligere 24 dB. Resultatet er ekstremt rene toner, der leveres med en hurtighed, som få andre kan matche.
Berømt bånddiskant
Raidhos bånddiskanter er også blevet ret berømte i branchen, med et opbrydningspunkt helt oppe ved 82 kHz. Selv med de mest højtopløste musikudgivelser findes der næppe nogen energi deroppe, hvilket i praksis betyder en næsten forvrængningsfri overtonegengivelse. En række af neodymiummagneter skaber et kraftigt magnetfelt, der driver en ultratynd membran på under 0,02 gram. Lav vægt er et nøgleord, når membranen absorberer minimal energi, men konverterer næsten al lyd, og har stort set ingen resonans. Raidho lover, at deres bånddiskant slet ikke farver lyden.
Enormt og opløst lydbillede
Under besøget på fabrikken hørte jeg et udvalg af højttalere fra de fleste serier. Lige fra Scansonics MB-serie, som har tydeligt slægtskab med Raidho, men med billigere komponenter, og op til Raidho D-serien. D’et står for Diamant, og her man har anbragt keramikmembranerne i partikelacceleratoren og bombarderet dem med kulstofatomer, som til sidst danner en diamantbelægning. Diamantlaget mindsker egenresonansen med 36 dB mod titanbelægningens 24dB. Altså endnu renere lyd! Alle højttalerne blev drevet af fabrikkens forstærker af eget mærke, nemlig den integrerede Aavik U-300 og med kabler og strømfiltre fra Ansuz. Også her var lav induktion nøgleordet.
Uden at gå for meget i detaljer om alle højttalerne, var jeg især meget overrasket over Scansonic MB-6. En stor højttaler med et lige så stort lydbillede. Den var fuld af liv, og tacklede alle, den blev udsat for. Men også de mindre MB-højttalere har meget godt at tilbyde. Dem glæder jeg mig til at teste på et senere tidspunkt!
Det var imidlertid stadig et betydeligt skridt opad, når Raidhos mindste stativhøjttaler, X-1, blev tilsluttet. Alt åbnede sig yderligere, og selv om den ikke har så kraftig bas som de store Scansonic-højttalere, var det imponerende, hvor meget den fyldte rummet ud. Det er næsten chokerende, så stor en lyd, der kan komme fra en så lille højttaler. Og sikke en hastighed og dynamik!
XT-1 er den samme højttaler, opgraderet med titaniumbelægning på bas/mellemtonen. Det var tydeligt, at de har fat i noget af det rigtige her, for højttalerne forsvandt i endnu højere grad ud af ligningen, og de tegnede et lydbillede uden hørbar forvrængning og med en kulsort baggrund, der fik instrumenterne til at stå tydeligt frem. Særligt imponeret blev jeg af den nu afdøde jazzdronning Radka Toneff med sangen “The Moon is a Harsh Mistress”. Her kan man virkelig tale om opløst og luftig lyd! Klaveret klinger ud på sin helt egen måde, og Radka lyder mere levende end nogensinde. Jeg kan ikke forestille mig, at Radka selv nogensinde har hørt sin musik med lige så god lyd som denne.
X-2 og XT-2 er ikke store gulvhøjttalere, men gav den ekstra bas, som jeg savnede fra X-1 og XT-1. Forskellen var den samme mellem X2 og XT-2, derved, at XT-2 lyder endnu mere velopløst. Selv om de to har den samme diskant, bliver man forledt til at tro, at overtonerne er endnu luftigere, fordi en forbedring i mellemtonen forplanter sig psykoakustisk til de højere frekvensområder. Prisen er X-2 og XT-2 er omkring 124.000 og 154.000 hhv. Det kan synes som vanvid, især for sådan en kompakt model, men tro mig, det er noget af den bedste og mest musikalske lyd, jeg nogensinde har hørt! XT-2 var en god bid bedre end X-2, så det er fristende at sige, at den er prisforskellen værd.
X-3 og XT-3 lød endnu større og med mere punch, samme forskel som mellem X og XT. Og nu begynder det at blive rigtig dyrt: ca. 180.000 kroner for et sæt X-3 og ca. 240.000 kroner for XT-3!
D for Diamant!
Endelig hørte vi den dyreste serie, nemlig D-serien, repræsenteret ved stativhøjttaleren D-1 til 134.000 kroner parret og de større gulvmodeller D3.1, til heftige 388.000 kroner for et par. Tak skal i have!
Det er vel overflødigt at sige, at de lød endnu bedre. Særligt overraskende var dog størrelsen og vægten i lydbilledet fra stativhøjttaleren D-1. Hvis du har brug for noget vildere end den, er du virkelig kræsen! Om det er prisen værd? Svært at sige. Det er vanvid! Men så er det sjovt at være vanvittig!
Vi bookede Scansonic MB-6 (ca. 70.000 kroner pr. sæt) og Raidho XT-2 (ca. 120.000 kroner parret) til test, og venter med spænding!
(Artikelfoto: Lars Kristensen poserer stolt ved siden af Raidho D-3.1 Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede)
