TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
L&B’s JULEKALENDER 2022
NYHED

Den bedste er blevet endnu bedre

Naim Mu-so 2 lover os endnu bedre lyd.

forfatter
Publiceret 08/05/2019 - 20:11

Den trådløse Naim Mu-so – som også er et musiksystem (eller alt-i-et-anlæg), ikke bare en fancy bordhøjttaler – kommer i en ny version, der lover at være endnu bedre end forgængeren.

Vi har endnu til gode at finde en bedre bordhøjttaler end Mu-so, så den nye udgave burde være stjernegod, og meget tyder på, at den er netop det. Vi har nemlig sniglyttet til et tidligt eksemplar, og det tyder på, at Naim holder, hvad de lover. Det vil vi selvfølgelig finde ud af i en nært forestående test, så følg med.

Men altså. Mu-so 2 er mere end en højttaler. Den nye udgave har de kendte streaming-tjenester Spotify og Tidal om bord, understøtter Roon (musik-server), Chromecast og AirPlay 2 – og har HDMI med lydretur. Det betyder, at den passer fortrinligt som soundbar til TV-lyden.

(Foto: Naim)

HDMI ARC

Når Mu-so 2 er koblet til TV’et med HDMI, får man noget, der hedder Audio Return Channel (ARC). Dermed kan bl.a. TV’ets egen fjernbetjening styre lyden fra Mu-so 2.

Den har også Bluetooth, Wi-Fi via Ethernet, så du kan streame over hjemmenetværket, og en USB-indgang til tilslutning af digitale lydkilder. Andre kilder kan plugges i en optisk indgang, og der er også en analog indgang, hvis man vil tilslutte en pladespiller med indbygget phono-trin.

At det er en multirumshøjttaler, siger sig selv. Og den funktionalitet kan styres via Naims egen app, hvor flere Mu-so 2 eller andre multirumsenheder fra Naim kan kobles sammen. De mange Naim Uniti-varianter, den lille Mu-so Qb og den tidligere generation af Mu-so kan således alle kobles med Mu-so 2 i party-mode.

Kabinettet er blevet lidt større, og indvendig er elektronikken nyudviklet, alle højttaler-enhederne er nye, og Mu-so 2 har også internetradio, et touch-panel øverst og tre forskellige indstillinger, der optimerer lyden i forhold til, hvor den er placeret i rummet.

(Foto: Naim)

Pris og tilgængelighed

Mu-so 2 er i butikkerne allerede den 14. maj og vil koste ca. 11.200 kroner. Løse stoffronter i andre farver kan fås for ca. 600 kroner.

Korte fakta

  • Bestykning: 3-vejs med 2 x bas, 2 x mellemtone, 2 x diskant
  • Forstærker: 450 W (6 x 75 W)
  • App-styring: iOS/Android Control App
  • Mål: 122 x 628 x 264 mm
  • Vægt: 11,2 kg
  • IR-fjernbetjening inkluderet

 

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

4 uger 39kr
(prøveperiode, ingen bindingstid.)
12 Måneder 672 kr
(du sparer 216 kr)
12 Måneder 895kr
(med 11 utgaver af magasinet)
Annonce
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

Den trådløse ECI 80D integrerer analoge og digitale indgange.
Den ikoniske TD-124 er pladespilleren, der skabte Thorens.
DALI lancerer trådløs soundbar på high-end messe.
Et år efter annonceringen er der kommet priser på Confidence-højttalerne.
Pladespilleren på billedet er ikke fra 1950’erne. Det ser bare sådan ud.
Fødselsdagsfest med nye højttalere – og bilstereo!
Følg Lyd & Billede