Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony FE 50 mm F1.2 GM

Sonys nye 50 mm er en optisk bedrift.

Skrevet af / 17/03/2021 - 08:17
Sony FE 50 mm F1.2 GM

Med den nye FE 50 mm F1.2 GM har Sony fire 50 mm objektiver til deres full-frame-kameraer, men det her er det mest lysstærke og sandsynligvis det med den bedste optiske ydelse.

Hvilket er lidt af en bedrift, for Sonys Planar T* FE 50 mm f/1.4 Zeiss ikke er ligefrem dårligt. Men det har ikke lysstyrke f/1.2, som det nye G Master har.

Optisk er der tale om 14 linse-elementer i ti grupper med en kombination af ED- og asfærisk glas samt fluorbelægning på frontelementet, som skal holde støv og vanddråber borte.

Objektivet er også vejrbestandigt og relativt let og kompakt. 778 gram er det samme som Zeiss-udgaven. Længden på 108 mm er også den samme. Diameteren er 87 mm, og filterfatningen er 72 mm.

Indvendig er der 11 afrundede blændelameller, og Sony opgiver nærgrænsen til 40 cm. Objektivet kan også bruges på Sony-videokameraer og kameraer med APS-C-format. Så bliver brændvidden 75 mm. Desuden har det blændering fra f/1.2 til f/16 samt programmérbar funktionsknap.

Sony FE 50 mm F1.2 GM leveres med etui og modlysblænde, prissat til 18.000 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Kompakt kamera til vlogging

Leica Q3 med triple resolution

Fuji-kamera tilføjer videoblogging

Canon sænker prisen med EOS R100

Kompakt kamera til bloggere

Panasonics længe ventede kamera ankommer til maj

Scroll to Top