Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony A7C R kompakt spejlløst kamera

Både kameraet og prisen er krympet.

Skrevet af / 30/08/2023 - 13:40
Sony A7C R kompakt spejlløst kamera

Sonys nye A7C R er meget lig det nyligt lancerede A6700. Men hvor A6700 er et avanceret kamera i et kompakt format til et bredt publikum, er det større A7C R et meget federe kamera til professionelle og entusiaster.

Kameraet er i bund og grund et A7R V i et mere kompakt format og til en lavere pris.

Eftersom det meste af indmaden er baseret på et dyrere kamera, får du den samme ekstremt høje billedkvalitet, men man mister også noget undervejs. For eksempel er den vanvittige 9,44 Mp-søger i A7R V erstattet af en mindre søger med en opløsning på 2,36 Mp.

Foto: Sony

De grundlæggende specifikationer på A7C R er:

  • Samme 61 Mp BSI CMOS-billedsensor som A7R V
  • Sonys Bionz XR-processor med AI
  • 4K/60p-video (A7R V har 8K-video)
  • Pixel shift højopløste 240 MP stillbilleder
  • 7-trins billedstabilisator (A7R V har 8-trins)
  • Tabsfri RAW-, jpeg- eller HEIF-filer
  • 8 billeder/s (A7R V har 10 billeder/s)
  • 2,36 Mp OLED-søger (A7R V har en 9,4 Mp OLED)
  • 1 Mp drejbar skærm (A7R V har en 2,1 Mp vip- og drejbar skærm)
  • En SD-kortplads med UHS-II (A7R V har desuden CFexpress A)

Læs også Sonys fedeste kamera Her er kameraet for dem, der kun er tilfredse med det bedste. Der er blot én lille hage ved Sony a7R V...

Som man kan se, er A7C R et meget kompetent kamera, der – selv om det mangler nogle af storebrorens funktioner – er et mere handy alternativ for fotografer, der ikke har brug for 8K-video og ønsker et mindre og lettere fuldformatkamera.

Foto: Sony

Desværre hentes 4K/60-video heller ikke her fra hele billedsensoren, men beskæres med en faktor på 1,24 x. Det betyder, at brændvidden ændres. Det samme sker, hvis man vælger 4K fra 6.2K, som henter informationen fra et mindre område af billedsensoren, svarende til APS-C-format. Eller Super 35, som det også hedder. Video fra hele sensorens bredde får man først ved 4K/30p.

Video kan dog optages i 4:2:2 10-bit, og kameraet understøtter 16-bit RAW fra kameraet til en ekstern optager.

Foto: Sony

Ellers har kameraet nærmest ingen mangler. Det har Sonys ret smarte autofokus, som er blandt de bedste inden for motivgenkendelse og fokussporing. Billedsensoren er velkendt, man får meget høj billeddynamik og fremragende skarphed fra kameraet.

Foto: Sony

A7C R vejer kun 513 gram, og det skyldes både, at det er fysisk kompakt, og at det er bygget delvist i magnesium og letvægtsmaterialer. Batteriet er det samme som på A7R V, og det giver op til 520 billeder pr. opladning. Sony planlægger også et greb kaldet GP-X2, som forlænger kameraets frontgreb og samtidig giver fotografen adgang til batteridækslet.

Sony A7C R har en lavere pris end A7R V, kamerahuset koster 28.500 kroner.

Sony A7C II

Foto: Sony

Her er et kamera, som vi også kender godt, selv om A7C II er en ny model. Det er baseret på A7C, som vi har testet, men i den nye model får vi en ny 33 MP BSI CMOS fuldformat billedsensor (som vi kender fra Sony A7 IV), den nye BIONZ XR-processor, ny søger, bedre autofokus, bedre videoegenskaber og et velkomment indstillingshjul foran på grebet. Blandt andet.

Foto: Sony

De grundlæggende specifikationer på A7C II er:

  • Samme 33 Mp BSI CMOS-billedsensor som i A7 IV.
  • Sonys Bionz XR-processor med AI
  • 4K / 30p-video
  • 759 fokuspunkter
  • 7-trins billedstabilisator
  • Tabsfri RAW-, jpeg- eller HEIF-filer
  • 10 billeder/s
  • 2,36 Mp OLED-søger med 0,7 x forstørrelse
  • 1 Mp drejbar skærm
  • Én SD-kortplads med UHS-II
Læs også Kompakt Sony-kamera til entusiaster Sony har skrumpet deres bedste allround-kamera, og det har både positive og negative sider.

Kameraet er prissat til 18.500 kroner for kamerahuset alene, og 21.000 kroner hvis du køber det med Sonys kompakte 28-60 mm f4-5.6 zoom, vist på billedet ovenfor.

Sony G Master FE 16-35mm F2.8 GM II

Foto: Sigurd Salberg Pedersen

Samtidig med lanceringen af de to nye kameraer kommer også vidvinkelzoomen G Master FE 16-35 mm F2.8 GM II. Det er en opdateret version af den velkendte FE 16-35 mm F2.8 GM, men i en mere kompakt udgave og med 20 procent lavere vægt.

Zoomen skal også være optisk opgraderet med mindre forvrængning, lavere kromatisk aberration og højere hjørneskarphed.

Nærgrænsen er kortere med 22 cm, og blænderingen har klikstop og en knap, der slår klikkene fra, så blændeændringer ikke opfanges under videooptagelse.

Foto: Sony

Objektivet kommer først i handelen i oktober 2023, og prisen bliver 21.000 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Lyd & Billede
Scroll to Top