Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Trailer: The Marvelous Mrs. Maisel, 5. sæson

Kun nogle få uger endnu før vi - for sidste gang! - kan nyde den fantastiske, og med længsel ventede, Mrs. Maisel!

Skrevet af / 22/03/2023 - 20:05
Trailer: The Marvelous Mrs. Maisel, 5. sæson

Glæd jer! En af alle tiders bedste humor-serier, og et af Prime Videos største flagskibe, The Marvelous Mrs. Maisel er snart tilbage på skærmen. Men, samtidig annoncerer Prime også, at den 5. sæson bliver Maisels definitive svanesang.

Serien skildrer de mange herlige begivenheder i den livsbekræftende Midge Maisels (Rachel Brosnahan, House of Cards) tilværelse. Midge vokser op som en ung, pligtopfyldende husmor i et velstående og konservativt jødisk miljø i New York i 1950’erne.

Efter et havareret ægteskab og et par drinks for meget, afslører hun et helt upåklageligt komisk talent – og Midge begynder (til sine forældres store fortvivlelse) at ernære sig som standup-komiker! Ikke ligefrem en særlig almindelig profession for en kvinde for 70 år siden.

The Marvelous Mrs. Maisel, 5. sæson (Foto: Prime Video)

Rachel Brosnahan er et fund som den fyrrige, egensindige og smitsomt sprudlende Midge Maisel.

Serien byder på fræk og original humor, skævvinkel på 1950’ernes kønsrollemønstre, fascinerende figurer, skønne kostumer og en tilnærmelsesvis perfekt tidskolorit, herunder et passende soundtrack.

Dertil kommer at manuskriptet er befriende politisk ukorrekt, og resultatet er en vinderserie! 5. sæson får premiere på Prime Video den 14. april.

 

4. sæson var faktisk den svageste i serien, så nu har vi store forhåbninger til, at frække fru Maisel slutter med et brag.

Læs også Rapkæftede Maisel vender tilbage! I fjerde sæson begynder en af vores favoritserier at vise tegn på træthed.

I 5. sæson er vi kommet frem til 1960’erne. Midge er nu tættere end nogensinde på den succes, hun så længe har drømt om, lige indtil hun opdager, at der stadig er lang vej at gå…

The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel The Marvelous Mrs. Maisel
<
>
The Marvelous Mrs. Maisel, 5. sæson (Foto: Prime Video)

Prime Video lover os en underholdende og følelsesladet slut-sæson – med et stærkt klimaks, hvor der blandt andet bliver gensyn med kendte ansigter som Milo Ventimiglia (Gilmore Girls) og Kelly Bishop.

På premieredagen vil de tre første episoder være tilgængelige, og derefter kommer der én ny episode om ugen. Sæsonfinalen (ep. 9) kommer den 26. maj.

The Marvelous Mrs. Maisel The-Marvelous-Mrs.-Maisel-sesong-5_1-12-989x1511
<
>
The Marvelous Mrs. Maisel, 5. sæson (Foto: Prime Video)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top