Anmeldelse: House of Cards, 2. sæson

Spillet spidser til

Kevin Spacey indsættes som vicepræsident, men hans liv bliver bestemt ikke nogen dans på roser.
Karakter
DramaThriller
House of Cards, 2. sæson
Annonce
Annonce
forfatter

Anden sæson fortsætter, hvor første sæson sluttede, efter at Francis Underwood havde ryddet alle hindringer af vejen for at blive vicepræsident (kun “et hjerteslag” fra verdens mest magtfulde job). Men ægteparrets nye liv bliver en intens kamp for politisk overlevelse.

Baseret på en britisk miniserie af samme navn følger vi det voldsomt ambitiøse ægtepar Underwood, med Francis/Frank (Spacey) i spidsen som indpisker for Demokraterne i Repræsentanternes Hus i Washington DC. Efter en valgsejr til partifællen Walker (Gill) blev Frank snydt for udenrigsministerposten og brugte al sin indflydelse, kløgt og brutalitet på at kæmpe sig til tops i det amerikanske politiske hierarki.

Samtidig klatrer hans kone (Wright) med ham – en rigtig alfahun, der ikke går af vejen for at misbruge andre til at nå sine mål. De lever i et mærkeligt ægteskab, hvor det meste er tilladt, så længe de begge arbejder for deres fælles projekt – at få Frank ind i Det Hvide Hus, koste hvad det vil. To herligt kolde og beregnende mennesker uden empati eller anger (eller aner vi efterhånden en revne i den ellers så perfekte facade?), som begge er mestre i charmerende manipulation, men som samtidig nærer en dyb respekt for hinanden.

Efter at Frank har fundet sig tilrette i Det Hvide Hus, er det “bare” at sætte tempoet op og rydde den sidste forhindring af vejen – præsidenten! Seriens forfattere har begået et usædvanlig godt, kompliceret og velformuleret manuskript med sprudlende replikker, og Kevin Spacey er bestemt ikke den, der siger nej, når han bliver budt op til dans.

Sidste gang blev han snydt for en Emmy, og hvis han endnu en gang skal gå tomhændet hjem fra The Emmy Awards, vil det være en skandale. For i rollen som den komplekse “edderkop”, som absolut ingen ud over hans kone kan stole på, brillerer han stort. Det samme må siges om Robin Wright (som faktisk vandt en Emmy for første sæson), der med sober elegance portrætterer den magtfulde kvinde, som også kender spillets regler og krinkelkroge. Men det er Spaceys show!

Annonce

Hous-of-Cards-sesong-2

Anden sæson starter med et chok. Der er tale om et mindst lige så overraskende greb, som da Ned Stark mistede hovedet hen mod slutningen af første sæson af Game of Thrones. Dette twist er et eklatant eksempel på, hvad der gør House of Cards så speciel og tindrende god, for den tager ofte helt uventede drejninger og bringer nye personer og plot-twists ind fra sidelinjen. Greb, der “vækker” os som seere i modsætning til de sædvanlige tretten-på-dusinet tv-misærer.

Man siger, at magt korrumperer, men magt tiltrækker også, og hvad kan tiltrække os mere end den mest magtfulde position af dem alle? Heri ligger en del af forklaringen formentlig på seriens dramatiske tiltrækningskraft og succes. For dem, der kan huske kvalitetsserien The West Wing med Martin Sheen som demokratisk præsident, var det en usædvanlig velskrevet serie, men den tegnede et alt for rosenrødt billede af den rare og velmenende præsident og folkene omkring ham.

Nu skal vi bestemt ikke påstå, at virkeligheden er på House of Cards’ niveau, men det politiske magtspil er nok betydelig tættere på Underwood & Co. Vi kan måske se House of Cards som The West Wings “onde fætter” på speed, og heri ligger også et af problemerne med anden sæson – nogle gange bliver det lidt for saftigt og utroligt.
For anden sæson er ikke uden fejl og mangler. Ud over det allerede nævnte behov for overdrivelser (“toppe sidste sæson”-syndromet), og at the Underwoods til tider kommer lidt for let fremad, får sæsonen et markant drop midtvejs. Tempoet falder, da der sættes et unødvendig detaljeret fokus på magtkampen mellem Frank og Tusk, præsidentens tidligere fortrolige, som Frank nu har spillet ud på sidelinjen. Desuden er der nogle af de valg, som Franks foretager, der skurrer og fremstår som lidet logiske og troværdige.

Men alt i alt er det fortræffelig underholdning, der evner at overraske, har sine komiske indslag og lejlighedsvis chokerer; spækket med herlig dialog og en skuespillerduo, som der står gnister af, så de næsten 11 timer – her fordelt over tre dage – nærmest flyver væk. Vi noterer os endnu en sejr til Netflix og belønner med fem bundsolide stjerner.
Lydkvaliteten og surround-mixet fra Netflix-streamingen er særdeles god. Også billedkvaliteten er meget tilfredsstillende, men ikke med lige så meget kontrast og smæld i farverne som på Blu-ray.

Annonce

PS: Tredje sæson af serien er allerede annonceret.

Fakta
  • Release: 14. februar 2014
  • Instruktør: James Foley m.fl.
  • Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Michael Gill, Kate Mara, Michael Kelly, Mahershala Ali, Rachel Brosnahan
  • Genre: Drama
  • Land: USA År: 2013
  • Tid: 10:49 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.
Endnu en forjul skal tilbringes med den smådesperate single-sygeplejerske Johanne på jagt efter den eneste ene – og det bliver da også ganske fornøjeligt.