Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

The Matrix Resurrections kommer på HBO Max

Gik du glip af fjerde omgang med Neo & Co. i biografen? Så kan du snart streame filmen på HBO Max.

Skrevet af / 04/02/2022 - 10:30
The Matrix Resurrections kommer på HBO Max

´´Hvem skulle have troet, at vi ville få en genopstandelse af Neo (Keanu Reeves) og Trinity (Carrie-Anne Moss) at se efter den begrædelige The Matrix Revolutions (2003)?

Men sidste efterår blæste Warner Bros. og den ene af the Wachowskis støvet af franchisen og lancerede den fjerde film i serien: The Matrix Resurrections.

The Matrix Resurrections 9
Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss i The Matrix Resurrections. (Foto: HBO Max)

I The Matrix Resurrections vender vi tilbage til en verden med to virkeligheder: Den ene er hverdagen, den anden er det, der skjuler sig bagved. For at finde ud af, om hans virkelighed kun er en konstruktion, og for virkelig at lære sig selv at kende, må Mr. Anderson (Keanu Reeves) igen vælge, om han vil følge efter den hvide kanin.

Læs også Stilsikker, men hjernedød action Keanu Reeves' stunt-double debuterer som instruktør med selvsamme Reeves i hovedrollen. Det færdige produkt er ikke just føde for intellektet, snarere en letfordøjelig snack med højt testosteronindhold.

Og hvis Thomas/Neo har lært noget, så er det, at valget, selv om det er en illusion, stadig er den eneste vej ud af – eller ind i – The Matrix. Selvfølgelig ved Neo allerede, hvad han skal gøre. Men hvad han endnu ikke ved, er at The Matrix er stærkere og farligere end nogensinde før. Deja vu.

Alle de første tre Matrix-film er tilgængelige på HBO Max, og fra den 8. februar kan du også streame The Matrix Resurrections på tjenesten.

Keanu Reeves gentager rollen som Thomas Anderson/Neo, manden, der engang blev reddet fra The Matrix for at blive menneskehedens frelser, og som igen må vælge, hvilken vej han skal følge.

Carrie-Anne Moss er tilbage som den ikoniske kriger Trinity … eller er hun bare Tiffany, en forstadsfrue og trebarnsmor med en forkærlighed for motorcykler?

Yahya Abdul-Mateen II (Watchmen) spiller den vise og verdensvante Morpheus, der igen fungerer som guide for Neo, samtidig med at han går sin egen vej mod selvrealisering.

Jessica Henwick (Game of Thrones, Star Wars: The Force Awakens) spiller hackeren Bugs, den hvide kanin, som leder efter manden, der ofrede sig for menneskeheden, og hun er villig til at løbe enhver risiko i jagten på den legende, hun idoliserer.

The Matrix Resurrections 10
(Foto: HBO Max)

Jonathan Groff (Hamilton) spiller Thomas Andersons forretningspartner Smith, en sleben, selvsikker business-type med et afvæbnende smil og et blik for bundlinjen – alt det, Thomas ikke er.

Neil Patrick Harris (Gone Girl) spiller The Analyst, Thomas’ terapeut, som arbejder tæt sammen med sin patient for at forstå meningen bag hans drømme og adskille dem fra virkeligheden.

Priyanka Chopra spiller Sati, en ung kvinde med stor visdom og en evne til at se sandheden, uanset hvor tåget den fremstår.

Og Jada Pinkett Smith (Angel Has Fallen) er tilbage som Niobe, den benhårde general, der engang kæmpede for Sions overlevelse, og som stadig kæmper for folkets velfærd, samtidig med at hun er meget mistænksom over for Neos tilbagekomst.

The Matrix Resurrections 4 The Matrix Resurrections 5 The Matrix Resurrections 2 The Matrix Resurrections 6 The Matrix Resurrections 8 The Matrix Resurrections 3 The Matrix Resurrections 11 The Matrix Resurrections 7 The Matrix Resurrections 12 The Matrix Resurrections 13
<
>
(Foto: HBO Max)

 

Lana Wachowski har instrueret filmen på basis af et manuskript skrevet af hende selv samt David Mitchell og Aleksandar Hemon, baseret på figurer skabt af The Wachowskis.

Læs også Alle de nye streaming-titler i februar Disse film og serier kan du streame i februar måned – og nu er Mrs. Maisel endelig tilbage!

Filmen er produceret af James McTeigue, Lana Wachowski og Grant Hill. Executive producers er Garrett Grant, Terry Needham, Michael Salven, Karin Wachowski, Jesse Ehrman og Bruce Berman.

the matrix ressurections poster
(Foto: HBO Max)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top