TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Star Wars – Ahsoka kommer snart til Disney+

Gådefulde Ahsoka fra serien The Mandalorian får snart sin egen Star Wars-serie.

Af / 12/06/2023 - 14:42
Star Wars – Ahsoka kommer snart til Disney+

Efter at Disney i 2012 opkøbte Lucasfilm (og dermed alle rettigheder til Star Wars-universet) for knap 30 mia. kroner, har de øget antallet af nye udgivelser inden for såvel film som serier.

Efter den nye trilogi har Lucasfilm rettet fokus mod TV-serier.

Først kom The Mandalorian (2019, 2020, 2023), dernæst The Book of Boba Fett (2021), og i fjor kom miniserien Obi-Wan Kenobi med Ewan McGregor i hovedrollen som den ikoniske Star Wars-karakter; oprindelig udødeliggjort af sir Alec Guinness.

Første Star Wars-premiere i år kom i marts: sæson 3 af The Mandalorian. Allerede til august lanceres endnu en Star Wars-serie.

Læs også Anmeldelse: The Mandalorian, sæson 3 Disney+ og Jon Favreau fortsætter med at levere underholdende og originalt indhold fra det mangfoldige Star Wars-univers.

Den nye live action-serie får Rosaria Dawson (Dopesick) i hovedrollen; hun spiller rollen som Ahsoka, som vi først stiftede bekendtskab med i The Mandalorian.

Annonce

 

 

Star Wars: Ahsoka, sæson 1, får eksklusiv premiere på Disney+ den 23. august.

Star Wars: Ahsoka foregår efter imperiets fald, og vi følger den tidligere jedi-ridder Ahsoka Tano (Dawson), mens hun undersøger en gryende trussel mod en sårbar galakse.

Læs også Nyhed: Lyd & Billede interviewer stjernerne fra Obi-Wan Kenobi Vi har interviewet stjernerne fra Obi-Wan Kenobi forud for seriestart den 27. maj, hvor Star Wars-fans verden rundt vil bænke sig foran TV’et.

Udover Rosario Dawson i hovedrollen møder vi Natasha Liu Bordizzo som Sabine Wren, Mary Elizabeth Winstead som Hera Syndulla, Ray Stevenson (som døde for nogle uger siden) som Baylan Skoll, Ivanna Sakhno som Shin Hati, Diana Lee Inosanto som Morgan Elsbeth, David Tennant som Huyang, Lars Mikkelsen som Grand Admiral Thrawn og Eman Esfandi i rollen som Ezra Bridger.

Star Wars Ahsoka sesong 1 1 3 scaled
Star Wars: Ahsoka, sæson 1 (Foto: Walt Disney)

Serien er skrevet af Dave Filoni, som også er udøvende producent sammen med Jon Favreau og Kathleen Kennedy.

PS! Pr. dags dato er følgende Star Wars-serier planlagt:

 

Star Wars Ahsoka sesong 1 1 2 scaled
Star Wars: Ahsoka, sæson 1 (Foto: Walt Disney)
Læs også Anmeldelse: Star Wars Day 2023 – nye film på vej! På "Star Wars-dagen" hylder vi Star Wars-universet - og nu kommer der nye film.
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til Potter-comeback!

Comeback!

Fantastic-trailer!

Se Troll-traileren

Superheltene kommer hjem til dig!

007 genopstår fra de døde!

Endnu en omgang med Brosnans banderi!

Streaming-premiere!

Se Jeremy Allen White som Springsteen

Ny rolle!

Trailer med haptisk respons!

Marvel afslutter fase fem