Anmeldelse: Dopesick

Disney+ fortsætter trenden med nye kvalitetsserier til et lidt mere voksent publikum. Nu har tjenesten, med veteranen Michael Keaton som producer og hovedrolleindehaver, kastet sig over den sande historie om den utrolige, dybt chokerende dope-epidemi, der har taget livet af hundredtusindvis af amerikanere.

Miniserien er baseret på bestselleren Dopesick: Dealers, Doctors, and the Drug Company that Addicted America (2018) af Beth Macy. Manuskriptet til serien er skrevet af Danny Strong, og instruktionen står bl.a. Barry Levinson (Rain Man) for.

I slutningen af 1990’erne eksploderede forbruget af opioider USA. Opioider er en fællesbetegnelse for stoffer, der kan binde sig til opioidreceptorer, bl.a. i centralnervesystemet, hvor de har en smertestillende effekt. F.eks. morfin, kodein og OxyContin.

I USA udskrev læger – i tæt samarbejde med de store medicinalgiganter – opioider til smertelindring i stor stil, som var det slik. Dels blev der skrevet recepter til langt flere end dem, der reelt havde behov for det, og dels var pillerne meget mere vanedannende, end hvad der blev kommunikeret.

De læger, der udskrev flest recepter, fik de største bonusser – og skandalen var en kendsgerning!

Glem dødstallene for Covid-19: Det anslås, at vanvittige 700.000 amerikanere er døde som følge af opioid-overdosis siden 1999 – alene i 2020 var dødstallet svimlende 80.000 mennesker!

Dopesick tager seerne med til epicentret for opioid-epidemien – Middletown, Ohio, hvor antallet af overdosisdødsfald firedobledes fra 2000 til 2015! – til bestyrelsesmøderne hos medicinalgiganterne og til narkopolitiets jagt på synderne.

I den lille by i Virginia er den empatiske Samuel Finnix (Keaton) lægen, der kender alle sine patienter personligt. Han hilser på alle, tager ofte på hjemmebesøg og bekymrer sig oprigtigt om indbyggerne, hvoraf mange har fysisk hårde job i den lokale kulmine.

Han bliver kontaktet af den joviale lægemiddelsælger Cutler (Poulter) og forsøger at bevare en nøgtern skepsis, da han præsenteres for det nye mirakelmiddel OxyContin fra Purdue Pharma, som kan kurere alle former for smerter, og som under 1 procent bliver afhængige af. Og hvis man ikke slipper af med smerterne, er det bare at øge dosis!

Efter at have prøvet pillerne på bl.a. den unge Betsy, som har skadet sin ryg i minen, lader han sig overbevist om medicinens fortræffeligheder. Og snebolden begynder at rulle …

Michael Stuhlbarg har fået rollen som den helt igennem kyniske bagmand bag dope-epidemien, en mand med kun ét mål for øje – den størst mulige profit for ham selv og familiefirmaet. Men da overdosisdødsfaldene begynder at hobe sig op, får Purdue både DEA, i skikkelse af Rosario Dawson, og FBI, i skikkelse af Peter Sarsgaard, på nakken.

Disney har produceret denne chokerende historie om en begivenhed, der måske nok er vidt kendt, men det enorme omfang, og den råddenskab, der gennemsyrer det hele, er sandsynligvis ikke. Bl.a. fik den mand i den amerikanske sundhedsstyrelse, der lavede en specialgodkendelse af lægemidlet, to år senere et topjob i Purdue. Og de kræfter, der blev lagt i dækoperationen, er rystende.

Dramaturgisk pustes der liv i plottet ved at veksle mellem forskellige tider og ved en langsom eskalering af den forudsigelige katastrofe. Indimellem bliver det lidt for tørt og teknisk, men for det meste balanceres det fint ved at holde fokus på den jævne amerikaner, der blev så hårdt ramt af epidemien.

Michael Keaton er som sædvanlig god som lægen med en samvittighed og et problematisk privatliv, omend figuren balancerer på kanten af at virke lige lovlig naiv og vennesæl. Peter Sarsgaard er FBI-agenten med det brændende engagement og en klar dagsorden, som ikke har tænkt sig at lade “Big Pharma” slippe af krogen. Den juridiske dimension er et ekstra krydderi på plottet.

Den mest interessante i persongalleriet er dog Betsy (Dever), en – næsten – helt igennem arketypisk amerikaner, der er vokset op med gudfrygtige forældre og drømmer om et bedre liv end deres generation. Dagene går med hårdt arbejde i byens kulmine, mens hun planlægger et andet liv med sin pigekæreste og for alt i verden må holde sit dobbeltliv skjult for sine ærkekonservative forældre.

Dopesick har nærmest gyserelementer over sig, men det er ikke spøgelser eller monstre, vi møder, kun menneskelig kynisme og grådighed sat i system, hvor folk højt på strå igen og igen undlader at stoppe vanviddet.

Serien ville have haft gavn af en strammere struktur med færre unødvendige tidsspring, og Levinson & Co. burde have taget et par omgange mere i klipperummet og skåret døde passager fra. Enkelte stereotype og endimensionelle personer kunne også med fordel have været gjort mere komplekse, og manuskriptforfatterne har i det hele taget gjort det lidt for let for sig selv.

Alt i alt et rigtig godt mareridt fra virkeligheden og en af årets mest rystende serier: Anbefales! Fem svage stjerner (anmeldelsen er baseret på de første tre ud af otte afsnit).

Dopesick kan streames på Disney+ fra den 12. november.