Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

SkyShowtime lancerer mere indhold

Den nyeste streamingtjeneste træder i karakter - og lover mere, og bedre, indhold.

Skrevet af / 05/11/2022 - 11:00
SkyShowtime lancerer mere indhold

Den 20. september ankom der en helt “ny” streamingtjeneste på det nordiske markedet. Omend, ny og ny…

Underholdningsgiganterne Comcast Corporation og ViacomCBS Inc. bekendtgjorde i august sidste år et nyt partnerskab. Selskaberne slog pjalterne sammen, og lancerede den nye abonnementsbaserede streamingtjeneste SkyShowtime i mere end 20 europæiske lande, med potentialet til at nå 90 millioner husstande.

Streamingtjenesten henter sit indhold fra film- og TV-katalogerne hos Sky, NBCUniversal, Universal Pictures, Showtime, Paramount Pictures, Nickelodeon og Peacock, samt enkelte film fra Dreamworks.

Læs også Lanceres i dag: SkyShowtime SkyShowtime erstatter streamingtjenesten Paramount+, og byder blandt andet på film og serier fra Paramount og Universal Pictures.

Som et resultat af fusionen forsvandt således den halvandet år gamle streamingtjeneste Paramount+ fra markedet, da dens indhold nu er en del af SkyShowtime.

Siden lanceringen er SkyShowtime (berettiget) blevet kritiseret for ikke at understøtte streaming i 4K-kvalitet, samt en relativt indskrumpet programflade.

En relancerings-event i Amsterdam i går havde til formål at imødekomme og kompensere for tjenestens mangler.

Læs også Det herlige, smukke, brutale Vilde Vesten Prequel-serie til Yellowstone overgår sin moderserie.

De nye serier, som vi fik løftet sløret for i går aftes, består af en række genre-serier, samt kendte gengangere:

Yellowstone, 5. sæson

Yellowstone foregår i nutidens Montana, centreret omkring den magtfulde Dutton-klans kvægdynasti, med alle dens intriger, konflikter og åbenbart magtbegær.

Vi ved ikke meget om plottet til sidste (?) sæson, som endnu en gang har standhaftige Kevin Costner i hovedrollen, men rygtene svirrer om at den vil blive blodig…

Premiere: 13. november

The Calling

En krimi/drama-serie med NYPD-detektiven Avraham Avraham (Jeff Wilbusch), hvis tro på menneskeheden er hans superkraft, når sandheden skal afdækkes. Avraham vejledes af en dyb spiritualitet og religiøse principper, og han bliver tvunget til at stille spørgsmål ved sin egen menneskelighed, idet en tilsyneladende rutinepræget efterforskning vendes på hovedet.

Premiere: 1. december 2022

Tulsa King

Oscar-nominerde Taylor Sheridan står bag Tulsa King, hvor Sylvester Stallone (også Oscar-nomineret) spiller New York-mafialederen Dwight «The General» Manfredi, som løslades fra fængslet efter 25 år, og bliver sendt direkte i eksil af sin chef, for at etablere forretningen i Tulsa i Oklahoma. Idet han i stigende grad indser at mafiafamilien måske ikke har hans bedste interesser i tankerne, opbygger Dwight lidt efter lidt en bande bestående af svært atypiske mennesker, som hjælper ham med at etablere et nyt kriminelt imperium – på et sted som for ham lige så godt kunne være på en anden planet.

Premiere: december 2022

Tulsa King (Foto: SkyShowtime)

1923

Oscar-nominerede Taylor Sheridan er showrunner på 1923, det næste afsnit i “Yellowstone”-historien, efter den anmelderroste serie 1883. Oscar-nominerede Harrison Ford og Helen Mirren spiller hovedrollen i 1923, som introducerer en ny generation af Dutton-familien, og udforsker det tidlige 1900-tal. Pandemier, tørke, forbudstidens ophør, og de hårde 30’ere plager den bjergrige region mod vest, hvor Dutton-familien bor og arbejder.

Premiere: januar 2023

Funny Woman

Denne komedieserie er baseret på Nick Hornbys bestseller-roman Funny Girl, hvori skønhedsdronningen Barbara Parker (Gemma Arterton) fra Blackpool gør alt for at få succes i London – midt i “de swingende 60’ere”. Humor viser sig at være Parkers største aktiv, og hun omdefinerer, hvad det vil sige at være en sjov kvinde.

Premiere: januar 2023

Funny Woman (Foto: SkyShowtime)

Mayor of Kingstown, 2. sæson

Mayor of Kingstown er skabt af Oscar-nominerede Taylor Sheridan og Hugh Dillon, og følger den magtfulde McLusky-familie i Kingstown, Michigan, hvor fængselssystemet er den eneste industri, der giver et solidt overskud. Med den Oscar-nominerede Jeremy Renner og Oscar-vinderen Dianne Wiest i hovedrollerne, behandler serien temaer om institutionel racisme, korruption og ulighed, og tilbyder et usminket blik på deres forsøg på at skabe orden og retfærdighed i en by, der hverken har det ene eller det andet.

Læs også Vi fikser det! Jeremy Renner går fra godhjertet superhelt til forsøgsvis godhjertet ”oprydder” i fængslende krimidrama.

Premiere: 2023

Mayor of Kingstown, 2. sæson (Foto: SkyShowtime)

Rabbit Hole

Denne spionthrillerserie handler om John Weir (Kiefer Sutherland), en ekspert i virksomhedsspionage, som er anklaget for mord, og skal håndtere magtfulde kræfter, der kan påvirke og kontrollere hele befolkninger.

Premiere: 2023

Ripley

Baseret på Patricia Highsmiths bedst-sælgende Tom Ripley-romaner, fortæller denne serie historien om en rodløs mand i 60’ernes New York. Da han bliver ansat af en velhavende familie, viser det sig at føre til svindel, bedrageri – og i sidste ende mord. Andrew Scott spiller hovedrollen som Tom Ripley, Johnny Flynn er Dickie Greenleaf, og Dakota Fanning portrætterer Marge Sherwood.

Premiere: 2023

Three Women

Baseret på den internationale bestseller fagbog af Lisa Taddeo, som også er ansvarlig producer. Denne uforglemmelige og intense serie følger tilværelserne for Sloane (DeWanda Wise), Maggie (Gabrielle Creevy) og Lina (Betty Gilpin) – tre meget forskellige kvinder fra forskellige dele af USA – som har sagt ja til at dele deres historier om begær med en sørgende forfatter, Gia (Shailene Woodley).

Premiere: 2023

Lioness

Oscar-nominerede Taylor Sheridan står bag Lioness, som er baseret på et rigtigt CIA-program, og følger Cruz Manuelos (Laysla De Oliveira). Den hårde, men passionerede, unge marinesoldat bliver rekrutteret til CIA’s Lioness Engagement Team for at hjælpe med at nedkæmpe en terrororganisation indefra. Zoe Saldaña spiller Joe, stationschefen for Lioness-programmet, som har til opgave at træne, administrere og lede sine kvindelige undercover-agenter.

Premiere: Endnu ukendt.

Top Gun Maverick 6
Top Gun: Maverick (Foto: SkyShowtime)

I forbindelse med lanceringerne sparede SkyShowtime-chefen, Monty Sarhan, ikke på krudtet:

Historier af højeste kvalitet er essentielle for SkyShowtime, og det er grunden til at jeg er så stolt af aftenens afsløring om, at så mange exceptionelle serier, med nogen af Hollywoods største navne, snart vil være tilgængelige på vores tjeneste. Det er showtime!

En håndfuld udvalgte storfilm vil også blive gjort tilgængelige på SkyShowtime i løbet af de kommende måneder. Top Gun: Maverick ligger allerede på tjenesten, mens Jurassic World Dominion, Minions: The Rise of Gru, The Northman, Downton Abbey: A New Era, Nope, Ambulance og The Bad Guys alle er lige rundt om hjørnet.

Desværre blev det, skuffende nok, stadig ikke afklaret, hvornår vi kan streame i 4K…

Læs også Kommer der en 2. sæson af 1883? Efter den følelsesmæssigt chokerende sæsonfinale af western-eposset 1883 stiller alle sig selv spørgsmålet: Kommer der en sæson til?

Serien vi venter med mest spænding på, er helt sikkert opfølgeren til Taylor Sheridans fantastiske westernepos, 1883.

1923 (som igen er en prequel til megapopulære Yellowstone, med Kevin Costner i hovedrollen) kommer lige til nytåret!

1932
1923 (Foto: SkyShowtime)

Om 1923 udtaler Sheridan:

Peek through a different window into a different era. Again, I don’t think of any of these as spinoffs, but rather as complete stories that have common roots. My goal with the next one would be that you could never have seen 1883 or Yellowstone, and still have a fully realized experience as a viewer.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

3 kommentarer til “SkyShowtime lancerer mere indhold”

  1. de har endnu ikke formået at få .5.1 lyd via Apple tv til at virke og i 2022 er det helt vanvittigt ikke at tilbyde 4k hdr.
    så de er langt bagud med hensyn til kvalitet.
    Jeg gider sgu da ikke se Topgun i 1080 opløsning og kun i stereo når jeg kan se den i 4k hdr dolby atmos andet sted.
    hvis de skal overleve på længere sigt, skal de op på samme kvalitet som deres konkurrenter.

  2. Uha, jeg forventer mig meget af SkyShowtime, med det bagland og det bagkatalog som de jo naturligvis må ha👍 Ja, de har godtnok haft helt ufatteligt meget startup bøvl, jeg begriber ikke, at der ikke blev skævet lidt til Netflix, HBO osv osv. Deres første måneder var (også!) en tålmodigheds prøvelse af de helt store.. Dårlig lyd, tekster der hang de særeste steder, asynkron lyd/tekst, titler der forsvandt … Osv osv
    Jeg kan på mange måder godt tilgive Netflix i starten, for de hoppede på som en af de første for 10 år siden. Og der var meget de skulle ha🤥 styr på i starten.
    Men at man så har nøjagtigt det samme bøvl og rod … I 2022. Det begriber jeg ikke 🤷😫 SkyShowtime blev lanceret alt for hurtigt.. Og blev slet ikke testet ordentligt og afluset for fejl og mangler.
    Men med en pris på 1,25 om dagen.. Så lever jeg med det 😃 Og det er blevet meget bedre. Jeg har også været heldig med min Android brugerflade, det kørte forholdsvis godt det hele, efter få uger i luften.
    Jeg spejder dog efter lidt flere titler, som også har lidt pondus, bevares, der kommer nyt på næsten dagligt nu, men lidt mere fra ‘A’ hylden, god lyd i 5.1 og titler i 4K må siges at være det største ønske ligenu.
    Få det nu fixet SkyShowtime… Jeg hepper på jer.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top