Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se Pixars Elemental-trailer

Kunstnerne hos Disney/Pixar er på trapperne med en ny animationsfilm. Nu er den første teaser frigivet.

Skrevet af / 20/11/2022 - 17:31
Se Pixars Elemental-trailer

Der er få film, vi ser mere frem til end Pixar-filmene fra Disney-koncernen. Rent teknisk er kvaliteten i en helt anden liga end alle andre i branchen, og derudover mestrer de oftest den vanskelige kunst at underholde både de yngste og de ældste i familien.

Siden Pixars første animationsfilm i spillefilmslængde, Toy Story, kom i 1995, har studiet begejstret os med deres evne til at kombinere teknisk overlegen kvalitet med en god, engagerende og sjælfuld historie.

Læs også Vores nye sjæleven Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.

De har leveret mesterværker som Find Nemo, Ratatouille, WALL-E, Toy Story 3, Inderst inde, Coco og Soul. Hver og én film, som evner at underholde hele familien, og som har så dyb en historie med så mange lag, at både familiens mindste og de lidt ældre vil glæde sig over filmoplevelsen.

Til næste år præsenterer de eminente animationskunstnere os for en ny film: Elemental. Nu er den første teaser frigivet:

 

I traileren afslører Pixar en iøjnefaldende ny verden, hvor ild, jord, vand og luft sameksisterer.

Plottet i den kommende filmen centrerer sig omkring det filosofiske spørgsmål: Hvad nu, hvis grundelementerne havde følelser?

De vigtigste ‘karakterer’ er Wade (vand) og Ember (ild). De støder tilfældigt på hinanden, og på trods af deres åbenbare forskelle finder de et fælles ståsted, indre ligheder og en universel forbindelse.

Elemental (Foto: Disney/Pixar)

Instruktøren er Peter Sohn (The Good Dinosaur), og i ledende roller finder vi Mamoudou Athie (Archive 81) og Leah Lewis.

I forbindelse med annonceringen af filmen fortalte Sohn om, hvad der har inspireret ham:

My parents emigrated from Korea in the early 1970’s and built a bustling grocery store in the Bronx. We were among many families who ventured to a new land with hopes and dreams — all of us mixing into one big salad bowl of cultures, languages and beautiful little neighborhoods. That’s what led me to ‘Elemental’. You get the view of the periodic table of elements, and I always saw those as apartments. I made jokes about popping carbon next to nickel, but they don’t trust one another.

Denise Ream er producer på Elemental, som får verdenspremiere den 16. juni 2023.

Læs også Det kan du streame i november Disse serier/film kan du streame i november - og nu kommer Dutton-klanen tilbage!
Elemental (Foto: Disney/Pixar)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top