TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Ringenes Herre Magtringene – se NY trailer!

I dag udsender Amazon Prime Video en ny trailer til sin største seriesatsning nogensinde: Tolkiens Ringenes Herre.

forfatter
Publiceret 14/07/2022 - 17:01

Til efteråret kommer den længe ventede og særdeles dyre Ringenes Herre-serie.

Amazons streaming-tjeneste, Amazon Prime Video, er blevet en stadig større og vigtigere spiller på markedet, bl.a. gennem opkøb, og sidste efterår kom de med den stort anlagte fantasy-serie The Wheel of Time.

Læs også Amazon lukker gigantopkøb 2021 ser ud til at blive det store konsolideringsår for streaming-branchen. Nu vokser indholdet på Amazon Prime Video voldsomt.

Men Jeff Bezos & Co. har endnu til gode at diske op med en seriesucces i liga med HBO’s Game of Thrones, Netflix’ Bridgerton eller Disneys The Mandalorian. Den 2. september vil det nok ændre sig.

Den episke serie har fået navnet: The Lord of the Rings: The Rings of Power, eller Ringenes Herre – Magtringene på dansk.

I dag udsender Amazon Prime Video en ny trailer:

 

Serien er baseret på bøgerne af J.R.R. Tolkien (1892-1973), som bl.a. skrev fantasyromanerne:

  • The Fellowship of the Ring (1954)
  • The Two Towers (1954)
  • The Return of the King (1955)

Alle tre blev fremragende filmatiseret af newzealandske Peter Jackson i perioden 2001-2003.

Hvis du er af den opfattelse, at spillefilmene ikke var lange nok (11 timer og 22 minutter den forlængede udgave), så kan du glæde dig til serien, der har premiere om knap to måneder.

Ringenes Herre Magtringene 2 5
Ringenes Herre – Magtringene (Foto: Amazon Prime Video)

Den nye serie er dog ikke en genindspilning af Peter Jacksons velkendte filmtrilogi. I stedet foregår handlingen i Midgårds såkaldte anden tidsalder, som er flere tusind år før begivenhederne i bøgerne Hobbitten og Ringenes Herre.

Ifølge pressemeddelelsen vil serien:

… følge et ensemble-cast af både velkendte og nye figurer, der konfronterer den længe frygtede genopstandelse af ondskaben i Midgård … og tage seerne med til en tid, hvor store kræfter blev smedet, kongeriger rejste sig stolt og styrtede i grus, usandsynlige helte blev testet, håbet hang i en tynd tråd, og den største skurk, der nogensinde kom ud af Tolkiens pen, truede med at indhylle hele verden i mørke.

Den nye serie bliver en af de dyreste, der nogensinde er produceret. Ifølge The Verge kommer 1. sæson til at koste omkring 465 millioner dollars, eller ca. tre milliarder danske kroner! Derudover har Amazon punget omkring halvanden milliard (!) ud til Tolkiens efterkommere for TV-rettighederne til Ringenes Herre-universet. Så er det da godt, at hovedaktionæren har dybe lommer

Optagelserne er primært foregået i New Zealand, og Amazon lover, at der kommer flere sæsoner. Serieskabere og showrunnere er Patrick McKay og John D. Payne.

Læs også Mest for hardcore-fans Amazon Primes nye store satsning inden for den populære fantasy-genre falder for sin egen narcissisme.
Ringenes Herre Maktens Ringer 1 3
Ringenes Herre – Magtringene (Foto: Amazon Prime Video)

Blandt de skuespillere, vi kommer til at se i Amazons store satsning, er Cynthia Addai-Robinson, Robert Aramayo, Owain Arthur, Maxim Baldry, Nazanin Boniadi, Morfydd Clark, Ismael Cruz Córdova, Charles Edwards, Trystan Gravelle, Sir Lenny Henry, Ema Horvath, Markella Kavenagh, Joseph Mawle, Tyroe Muhafidin, Sophia Nomvete, Lloyd Owen, Megan Richards, Dylan Smith, Charlie Vickers, Leon Wadham, Benjamin Walker, Daniel Weyman og Sara Zwangobani.

Ringenes Herre – Magtringene får premiere på Amazon Prime Video i 240 lande fredag den 2. september. Der vil blive udgivet én episode om ugen.

Ringenes Herre Maktens Ringer 6 4
Ringenes Herre – Magtringene (Foto: Amazon Prime Video)
Læs også Alle de nye streaming-titler i juli Disse film og serier kan du streame i juli.
Stranger Things sesong 4 del II 1 3
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Marvel lancerer kvindelig version af Hulken! Marvel-universet er åbenbart ufuldendt uden en kvindelig version af den vrede, grønne mand, også kendt som Hulken.
Nu er musen størst af alle! Det tog kun Mickey Mouse & Co. to et halvt år at vippe Netflix af streaming-tronen.
Vinder hun kronprinsens hjerte? Netflix frigiver trailer til premiereklar norsk spillefilm.
Dramaet der greb hele verden! En højdramatisk historie fra virkelighedens verden – men Howard får aldrig hævet temperaturen til kogepunktet.
Gosling vs. Evans! Russo-brødrene giver deres bud på en hæsblæsende spionfilm, men glemmer det menneskelige aspekt.
Se trailer for ny Star Wars-serie på Disney+ Der er en ny Star Wars-serie på vej fra Disney+. Se den første fulde trailer her.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend