Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Guide

Release-liste juli 2022

Disse film og serier kan du streame i juli.

Skrevet af / 06/07/2022 - 14:41
Release-liste juli 2022

Endelig er sommeren her!

Det er uden tvivl dejligt med sommersol, dovne dage, summende bier og en svalende dukkert – gerne efterfulgt af grillmad og en kold øl (eller tre) på terrassen. Men selv med eviglange skandinaviske sommerdage kan det være godt at krybe sammen i sofaen, trække gardinerne for og se en letfordøjelig serie eller romantisk komedie en sen sommeraften.

Sommersæsonen er traditionelt lavsæson for TV-kiggeri, og det fremgår også af udbuddet af nye film og serier på de store streaming-tjenester – men der lanceres da visse godbidder.

Læs også Er den forvoksede 4. sæson god? Få serier har vist en vildere udviklingskurve end Stranger Things – til glæde for de fleste, men sikkert også til forargelse for nogle.

Netflix

Den største titel på Netflix i juli er utvivlsomt del II af 4. sæson af Stranger Things – to spillefilmlange episoder – som havde premiere allerede den 1. juli.

 

Den franske serie Farlige forbindelser får premiere 8. juli. Mest for de unge.

 

Den 15. juli kan du se Dakota “Fifty Shades of Grey” Johnson i det romantiske drama Persuasion.

Cosmo Jarvis og Henry Golding spiller også med i filmen, som er baseret på Jane Austens roman. Klar til en sommerflirt?

 

Du kan få mere romantik med komedieserien Uncoupled, som har Neil Patrick Harris i hovedrollen. Premiere 29. juli.

 

Se mere om Netflix’ julipremierer her:

 

Disney+

Se blærerøven Chris Hemsworth i en rigtig sommerdokumentar, Shark Beach (havde premiere 1. juli).

 

Fra samme dag kan du streame The Princess.

I filmen møder vi en ung, smuk og viljestærk prinsesse (Joey King), som nægter at gifte sig med den grusomme sociopat, hun er forlovet med. Det resulterer i, at hun bliver kidnappet og låst inde i et afsidesliggende tårn i farens slot.

 

Mickey Mouse & Co. disker også op med en decideret krimigodbid. Andrew “Spider-Man” Garfield og Gil Birmingham (Yellowstone) har hovedrollerne i Under the Banner of Heaven.

Miniserien er inspireret af Jon Krakauers krimi-bestseller. Den følger hændelserne op til drabet på Brenda Wright Lafferty og hendes baby i en forstad til Salt Lake City, Utah, i 1984. Premiere den 27. juli.

 

Derudover kommer samtlige Spider-Man-film på Disney+ i juli.

HBO Max

Der er meget få spændende nyheder på HBO Max denne sommermåned.

Fra den 28. juli kan du streame mysteriedramaet Pretty Little Liars: Original Sin.

 

Amazon Prime Video

Den 1. juli lancerede Amazon Prime actionserien The Terminal List med Chris Pratt i hovedrollen. Serien er baseret på en roman af Jack Carr og følger James Reece (Pratt), efter at hele hans hold af Navy SEALs bliver angrebet under en risikofyldt hemmelig mission.

Reece vender hjem til sin familie med modstridende erindringer om hændelsen og uklarhed om sin egen medskyld. Men efterhånden som nye beviser dukker op, opdager han mørke kræfter, der arbejder imod ham og bringer ikke alene ham selv i fare, men også dem, han elsker.

 

Den 29. juli har sci-fi-serien Paper Girls premiere. Serien handler om fire avisbude, som havner i fremtiden og må finde ud af, hvordan de finder vej tilbage til fortiden.

 

Apple TV+

Krimidramaserien Black Bird , der er inspireret af virkelige begivenheder, lanceres den 8. juli på Apple TV+.

Da high school-football-helten og politimandssønnen Jimmy Keene (Taron Egerton) bliver dømt til ti år i et lavsikkerhedsfængsel, står han over for sit livs valg – lad dig indsætte i et topsikret fængsel for kriminelle og sindssyge og bliv venner med den mistænkte seriemorder Larry Hall (Paul Walter Hauser), eller bliv, hvor du er, og afson hele straffen uden mulighed for prøveløsladelse.

 

Fra den 27. juli kan du streame Project Unabom.

Da The Unabomber blev arresteret i 1996, fik verden et glimt af seriebombemanden, som havde terroriseret USA i 18 år og myrdet tre mennesker. Den lurvede Ted Kaczynski med det store skæg levede fuldstændig op til beskrivelsen af en galning. Eric Benson er vært, og man har fået adgang til tusindvis af originaldokumenter fra Kaczynskis personlige papirer og FBI-filer, eksklusive interviews med broren David Kaczynski og den aldrig tidligere fortalte historie om de oprindelige mistænkte i Unabomber-sagen.

 

Scenen er sat i San Franciscos velhaverkvarter, og Surface har Gugu Mbatha-Raw (The Morning Show) i hovedrollen som Sophie, der har fået en alvorlig hovedskade efter et formodet selvmordsforsøg og nu lider af ekstremt hukommelsestab. Mens Sophie prøver at samle brikkerne til sit liv igen med hjælp fra sin mand og sine venner, begynder hun at tvivle på, om den historie, hun får fortalt, faktisk er sandheden om det liv, hun har levet.

 

Paramount+

Clifford – Den store røde hund får eksklusiv premiere på Paramount+ den 11. juli i Norden.

Instruktør er Walt Becker (Wild Hogs, Old Dogs), og i rollerne møder vi den kendte engelske komiker Jack Whitehall (Jungle Cruise), Darby Camp, Tony Hale og sidst, men ikke mindst, komikerlegenden John Cleese. I filmatiseringen af Norman Bridwells bestseller af samme navn møder vi en hund, som vokser sig kæmpestor.

 

Den 22. juli lanceres komedieserien I Love That for You.

Vanessa Bayer (Saturday Night Live) har hovedrollen. Øvrige roller spilles af Molly Shannon (The White Lotus) og Jenifer Lewis. Serien er inspireret af Bayers egen historie om at overvinde leukæmi som barn. Handlingen er centreret om Joanna Gold (Bayer), som drømmer om at blive programleder på en home-shopping-kanal.

 

Viaplay

Den biografiske krimiserie The Girl From Plainville er blandt månedens højdepunkter på Viaplay.

Læs også Stakkels rige, privilegerede hvide! HBO-serie tager et fascinerende kig på virkelighedsfjerne riges forhold til deres medmennesker og til samfundet generelt.

Serien er inspireret af den sande historie om Michelle Carters grufulde og manipulerende sms-udveksling med kæresten Conrad Roy. Udvekslingen ender med Conrads selvmord, og serien udforsker parrets forhold. Hvad var det, der førte til hans død, og hvorfor blev hun dømt for uagtsomt manddrab? Rollen som Michelle Carter spilles af Elle Fanning (Maleficent).

 

Fra den 13. juli kan du streame første sæson af den australske serie Love Me.

På rollelisten finder vi bl.a. stjerner som Hugo Weaving (Ringenes Herre, The Matrix) som Claras far.

 

Læs også Mere skøn forvirring fra Westworld Efter en langvarig coronapause er Westworld tilbage på sporet – og i højere grad tilbage til sine rødder.

Nedenfor finder du en komplet liste over alle de nye titler på de største streaming-tjenester. God streaming-fornøjelse – og rigtig god sommer!

Meet Joe Black
[imdb style="white"]tt0119643[/imdb]
44 Cats S03
[imdb style="white"]tt9699148[/imdb]
01.07.2021
The Princess
[imdb style="white"]tt13406136[/imdb]
01.07.2022
Shark Beach with Chris Hemsworth
[imdb style="white"]tt12833014[/imdb]
01.07.2022
Dolphins vs Sharks: Blood Battle
[imdb style="white"]tt13264946[/imdb]
01.07.2022
L.A. Confidential
[imdb style="white"]tt0119488[/imdb]
01.07.2022
Okavango: River of Dreams
[imdb style="white"]tt10761742[/imdb]
01.07.2022
Secrets of the Bull Shark
[imdb style="white"]tt13130602[/imdb]
01.07.2022
Shutter
[imdb style="white"]tt0482599[/imdb]
01.07.2022
Spider-Man 2
[imdb style="white"]tt0316654[/imdb]
01.07.2022
Spider-Man: Homecoming
[imdb style="white"]tt2250912[/imdb]
Spider-Man: Into the Spider-Verse
[imdb style="white"]tt4633694[/imdb]
The Amazing Spider-Man 2
[imdb style="white"]tt1872181[/imdb]
Valhalla Rising
[imdb style="white"]tt0862467[/imdb]
My Better Halves
[imdb style="white"]tt10334148[/imdb]
01.07.2022
Raiders of the Lost Ark
[imdb style="white"]tt0082971[/imdb]
Indiana Jones and the Temple of Doom
[imdb style="white"]tt0087469[/imdb]
Indiana Jones and the Last Crusade
[imdb style="white"]tt0097576[/imdb]
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
[imdb style="white"]tt0367882[/imdb]
Ancient Yellowstone S01
[imdb style="white"]tt19868282[/imdb]
01.07.2022

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top