annonce

Fifty Shades of Grey

Blu-ray anmeldelse

Filmatiseringen af Fifty Shades of Grey er desværre lige så dårlig, som vi havde ventet. Den største skuffelse er dog, at den er umanerligt kedelig.

Drama
Fifty Shades of Grey
annonce

At sex sælger, er der ikke noget nyt i, men i dette tilfælde skammer vi os over publikum. At man kan “narre” så mange millioner (rekord i antal forhåndssolgte billetter) ind at se denne simple, forudsigelige, ulogiske og kedelige film, er til at græmmes over.

Uanset om du har læst bøgerne af E.L. James eller ej (de er solgt i over 100 millioner eksemplarer og oversat til mere end 50 sprog), har du sikkert fanget essensen af Fifty Shades of Grey: Ung, uskyldige studine falder hovedkulds for dominerende rigmand – en følelsesmæssigt afstumpet milliardær, der vil bruge hende som sit private sexlegetøj. Selvfølgelig håber hun, at hun kan “redde” ham. Og ja, både bøgerne og filmen indeholder en god del eksplicitte sexscener.

Anastasia/Ana Steele (Johnson) er den 21-årige ivrige og begavede Seattle-studine, der tilfældigvis må træde til for skoleavisen, da hendes bofælle bliver syg. Opgaven: At interviewe milliardæren Christian Grey (Dornan).

Som man kunne frygte, er Fifty Shades of Gray blevet en banal og fordummende film. En Askepot-historie, hvor den uskyldige pige fra simple kår reddes af en rig prins – som vil give hende pisk. Ana falder umiddelbart for den selvsikre milliardær, men reelt er hun forblændet af hans enorme rigdomme, flotte biler og spektakulære helikopterture.

Fifty Shades of Grey_1

Ud over det materialistiske er det i hvert fald ubegribeligt, hvorfor hun skulle falde for ham. Han er hverken charmerende, morsom, romantisk eller kærlig. Det eneste, han har at tilbyde, er en vanvittigt fed bankkonto, pisk og buttplug, og at han vil kontrollere hendes liv fra A til Z (alt fra hvad hun spiser og drikker, til hvem hun besøger) – og hvis det ikke er kønsdiskriminerende, så ved vi ikke, hvad der er!

annonce

Og glem BDSM i denne sammenhæng, for det er helt frivilligt og gensidigt forhandlet. Hvis ikke filmen lykkes med andet, så lykkes den i hvert fald med at “normalisere” BDSM.

annonce

Hvad angår angrebene på filmen og dens såkaldte kvindefjendske budskab fra tossede feminister (findes der andre slags?), så rammer de helt ved siden af. Alt, hvad den uskyldige Ana gør, gør hun 100 procent frivilligt, og jo længere ind i filmen vi kommer, jo mere er det faktisk hende, der styrer Grey. Det eneste, feminister kan angribe Fifty Shades of Grey for, må være, at den fremstiller kvinder som letkøbte ofre, der finder sig i alt, så længe den udkårne er rig og har spenderbukserne på (eller af).

Fifty Shades of Grey_4

Plottet er meget lidt troværdigt og fuld af ulogiske valg og handlinger. Den grå mus, der reddes af den rige helt, bliver her en mærkelig og usandsynlig historie. Og hvor i alverden er Ana vokset op? Det virker, som om hun kommer fra et lukket bedehusmiljø fra 1930’erne. Hun er jomfru, har ingen idé om, hvad en buttplug er, og rødmer, når der tales om sex. Som en lille, uvidende kylling er hun et let, men særdeles utroværdigt offer for den erfarne BDSM’er Mr. Grey.

Og hvorfor bliver hun pludselig så chokeret og forlader ham, da han giver hende nogle rap i popoen med læderbæltet, når det netop er dét, han har lagt op til, siden de mødtes første gang? De har allerede været sammen i flere måneder og praktiseret relativt rå SM i lang tid.

annonce

Filmens højdepunkt (ja, sådan et har den) er uden tvivl “kontraktforhandlingerne” mellem Ana og Grey, hvor hun med bestemt mine stryger både anal fisting og vaginalklemmer. Her lykkes det filmen at få noget forløsende humor ind og tage sig selv lidt uhøjtideligt. Resten af tiden er den ynkeligt selvhøjtidelig, hvilket ikke passer til hverken handlingen eller den klichéfyldte og platte dialog.

Netop dialogen er under al kritik og så banal og pinlig, at skuespillerne må have krummet tæer under optagelserne. Især Jamie Dornan lirer sine replikker staccato-agtigt og kunstigt af, hvilket vel kun afspejler det banale sprog fra bøgerne. Flere gange trækker vi ufrivilligt på smilebåndet, f.eks. af Mr. Greys: If I could have you, you wouldn’t be able to walk for a week! Det ville sikkert fungere i en rigtig pornofilm, men i en “seriøs” film virker det unaturligt og malplaceret.

Fifty Shades of Grey_8

Det største problem med filmen er dog, at den er hamrende kedelig! Der er overhovedet ingen dramaturgisk udvikling eller nerve, kun en vedvarende flad linje filmen igennem uden hverken spænding eller kritiske vendepunkter. Med et så saftigt materiale er det egentlig imponerende.

Teknisk set er det dog en elegant og strømlinet produktion, hvor ikke mindst foto og klip skal have ros. Dakota Johnson spiller godt og får det bedste ud af de flade replikker, hun har fået tildelt. Dornan er derimod fuldstændig endimensionel og har ét udtryk filmen igennem, og selvfølgelig er den stakkels milliardær plaget af en hård barndom.

Og så er der de meget omtalte sexscener. Sexede? Nah, det hele virker mere påtaget end frækt. Det er meget muligt, at det er “banebrydende” og “historisk” i det puritanske USA, men i Europa fortjener de mange “dristige” sexscener ikke andet end et skuldertræk.

Fifty Shades of Grey_6

Nej, hvis der ikke skal mere til end nogle (små) nøgne kvindebryster og lidt påtaget stønnen for at trække flere hundrede tusind i biograferne alene i Skandinavien, så står det dårligt til med sexlivet i de små hjem! Fifty Shades of Grey fortjener ikke mere end to stjerner. Men der er selvfølgelig allerede givet grønt lys for ikke bare én, men to opfølgere.

Hvis du leder efter virkelig sexede film, så se hellere Betty Blue, 9½ uge, Swimming Pool, Spis mig eller Lust, Caution, der alle er langt mere erotiske.

Blu-ray’en er en såkaldt “Unseen Edition”, der er tre minutter længere end biografversionen med lidt mere detaljerede sexscener. Hvis man ikke er klar over det, er det dog ikke noget, man lægger mærke til.

Fifty Shades of Grey_10 Fifty Shades of Grey_9 Fifty Shades of Grey_7 Fifty Shades of Grey_5 Fifty Shades of Grey_3
<
>

På det tekniske område svigter Fifty Shades of Grey derimod ikke. Billedkvaliteten er fornem med gnistrende farver og knivskarpe detaljer, hvor selv mørke scener fremstår krystalklart, og lydsporet (dts-MA 5.1) har en meget fin balance mellem dialog, musik og effekter. Desuden får vi en masse vellavet bonusmateriale, bl.a. en bag-om-filmen, en række detaljerede stillbilleder fra Greys lejlighed, trailers, en musikvideo, en dokumentar om BDSM og interviews med de centrale involverede i denne store produktion.

  • Release: 15. juni 2015
  • Instruktion: Sam Taylor-Johnson
  • Med: Dakota Johnson, Jamie Dornan, Eloise Mumford, Marcia Gay Harden, Jennifer Ehle, Max Martini
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 2:05 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Cavill er en omvandrende katastrofe!

Lidt over en måned efter sin release er The Witcher blevet en af Netflix’ største succeser – vi forstår ærlig talt ikke hvorfor.

Thor knuser jættekranier

Netflix’ første norske serie giver os et originalt og moderne twist på den nordiske mytologi.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

Johansson og Driver imponerer

Scarlett Johansson og Adam Driver giver alt i en oprivende skilsmissefilm, som kun amerikanerne kan gøre det.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.