TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Guide

Release-liste december 2021

Disse film og TV-serier kan du streame i julemåneden.

Af / 09/12/2021 - 13:15
Release-liste december 2021

Med julen lige om hjørnet og udsigt til strengere coronarestriktioner må vi sætte vores lid til streaming-tjenesterne, når det gælder underholdning i december måned.

De syv største af dem har da også et righoldigt og varieret decemberudbud.

Læs også Anmeldelse: Don’t Look Up Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence har store problemer med at overbevise USA’s præsident om, at dommedag er nær, i denne beske komedie.

Netflix

Streaming-giganten over dem alle kickstartede måneden med en af årets bedste film: The Power of the Dog (1/12). Her leverer Benedict Cumberbatch en af sine stærkeste præstationer som super-macho-cowboy.

Filmene Single All the Way og Dark Waters er allerede ude. Andre filmhøjdepunkter er Voir (6/2), The Unforgivable (10/12) og den italienske The Hand of God (15/12).

På selve juleaften kan du se en af årets bedste, sjoveste og mest skræmmende film: Don’t Look Up. Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence, Meryl Streep og Jonah Hill brillerer i denne satiriske komedie.

Annonce

 

5. sæson, del 2, af den spanske krimiserie Papirhuset kom allerede den 3. december. Der er sikkert også mange, der venter på at se Henry Cavill i 2. sæson af The Witcher, som har premiere den 17. december.

 

https://youtu.be/TJFVV2L8GKs

Den norske serie Bortført får premiere på Netflix den 10. december, mens 2. sæson af publikumssuccesen Emily in Paris kommer den 22. december.

Allersidst på måneden (29/12) må du for alt i verden ikke gå glip af den nye, meget charmerende svenske serie Folk med angst.

 

Disney+

Månedens definitive højdepunkt fra Mickey Mouse & Co. er den nye Star Wars-serie The Book of Boba Fett, som bliver tilgængelig den 29. december.

 

Andre højdepunkter er The Big Leap (1/12), Ron – virker næsten altid og 1.-2. sæson af Back to Life (15/12).

HBO Max

HBO Max slår til med 2. sæson af den norske krimikomedie Beforeigners (5/12). Som desværre er langt mindre morsom og interessant end 1. sæson.

 

https://youtu.be/v_rCXOIAGUo

Fans af Sex and The City kan se frem til et gensyn med Carrie, Charlotte og Miranda i den nye serie And Just Like That…, som har premiere den 9. december.

 

https://youtu.be/Cy8Zz7Q56dY

Andre højdepunkter er Landscapers (8/12), Hacks (15/12) og Station Eleven (17/12).

Amazon Prime Video

Der er ikke særlig mange spændende nyheder fra Jeff Bezos & Co. denne måned, men vi har store forventninger til thrilleren Encounter (10/12).

 

6. og sidste sæson af sci-fi-serien The Expanse kommer den 10. december.

Nicole Kidman som Lucille Ball kan blive en oplevelse; Being the Ricardos har premiere den 21. december.

 

Apple TV+

Der kommer faktisk ingen nye titler på Apple TV+ i december (!), men hvis du endnu ikke har fået set den nye sci-fi-serie Invasion, så kan den anbefales. 10. og sidste afsnit af 1. sæson kommer på æblekanalen den 10. december.

 

Paramount+

Børnefilmen PAW Patrol: Filmen (direkte fra biografen) blev lanceret på Paramount+ den 1. december.

Den nye sangkonkurrence Queen of the Universe med den britiske talkshow-konge Graham Norton som vært kommer den 10. december.

Whoopi Goldberg, Alexander Skarsgård og James Marsden spiller hovedrollerne i den nye postapokalyptiske Stephen King-serie The Stand, som har premiere den 17. december.

 

1.-9. sæson af 1990’er-favoritten The King of Queens bliver også tilgængelige plus en række filmklassikere som Mean Girls, Quentin Tarantinos Jackie Brown, Anchorman-filmene, Sin City, Falling in Love (med Robert De Niro og Meryl Streep), Clueless og Paolo Sorrentinos Youth.

PS: Hvis du ikke fik set Bryan Cranston i den meget habile krimiserie Your Honor på HBO Nordic tidligere i år, kan du se den på Paramount+ fra den 7. december.

 

Viaplay

Blandt denne måneds nyheder på vores lokale nordiske streaming-tjeneste er det 2. sæson af krimiserien Wisting (26/12), der vækker størst interesse. På rollelisten er bl.a. Sven Nordin, Mads Ousdal og Thea Green Lundberg.

Wisting sesong 2 1
Sven Nordin i Wisting. (Foto: Viaplay)

For en komplet liste over alle de nye titler på de største streaming-tjenester, se nedenfor. God streaming-hygge – og rigtig glædelig jul!

 

[facetwp template=”releasedes”]

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se sexy trailer!

Krigs- og landsforræder!

Ny svensk originalserie!

Serien fornyes!

Ny katastrofe-rekord!

Se traileren!

Se Star Wars teasertrailer!

1923: Fortsat lige så god?

And the Oscar Goes to...

Kidman-thriller!

Endelig genforenet!

Lever videre!