Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

HBO Max dropper Perry Mason

Efter kun to sæsoner af noir-krimien Perry Mason trækker HBO stikket.

Skrevet af / 07/06/2023 - 08:08
HBO Max dropper Perry Mason

Topcheferne i nyfusionerede HBO Max fortsætter deres ekstreme version af forårets show – her skal det meste ud.

Det er kun tre måneder siden premieren på sæson 2 af den noir-klassiske detektivserie Perry Mason. Nu er showet nået til vejs ende for Matthew Rhys & Co.!

Perry Mason, sæson 1 (Foto: HBO Max)

Sidste år blev gigantfusjonen mellem Discovery og WarnerMedia gennemført, og siden har den nye ledelse hos Warner Bros. Discovery gennemført omfattende besparelser, hvilket indimellem er gået ud over indholdet hos HBO Max.

Serier som Westworld, Raised by Wolves, Snowpiercer og Beforeigners er blevet droppet eller solgt. Selv den færdigindspillede film Batgirl blev skrottet før færdiggørelsenog det efter at selskabet havde brændt over 650 millioner kroner af!

Læs også Mere skøn forvirring fra Westworld Efter en langvarig coronapause er Westworld tilbage på sporet – og i højere grad tilbage til sine rødder.

Første sæson af nyindspilningen af Perry Mason så dagens lys i 2020 med The Americans-stjernen Matthew Rhys i hovedrollen.

Perry Mason, sesong 2_1 (9) Perry Mason, sesong 2_1 (5) Perry Mason, sesong 2_1 (4) Perry Mason, sesong 2_1 (6) Perry Mason, sesong 2_1 (7) Perry Mason, sesong 2_1 (8) Perry Mason, sesong 2_1 (18) Perry Mason, sesong 2_1 (17) Perry Mason, sesong 2_1 (13) Perry Mason, sesong 2_1 (12) Perry Mason, sesong 2_1 (11) Perry Mason, sesong 2_1 (14) Perry Mason, sesong 2_1 (16) Perry Mason, sesong 2_1 (3) Perry Mason, sesong 2_1 (2)
<
>
Perry Mason, sæson 2 (Foto: HBO Max)

 

Perry Mason var en hyldest til den forføreriske, nostalgiske, film noir-stil. Dunkel belysning, mørke baggyder i storbyen, kynisme, dragende jazzmusik og gennemgående moralsk forfald. Los Angeles var blændende smukt og troværdigt genskabt ned til mindste detalje, 90 år tilbage i tiden.

Læs også Klassisk noir-krimi HBO blæser nyt liv i legendarisk detektiv i herlig film noir-stil.

Den moderniserede udgave af Perry Mason var baseret på den amerikanske forfatter Erle S. Gardners ikoniske karakter, som var fast ugentligt indslag på primetime-TV lørdag aften på CBS fra 1957-66. Hele 271 episoder blev produceret af serien, som dengang havde Raymond Burr i hovedrollen.

 

Afslutningen på corona-lockdown, en hårdere konkurrencesituation og generel økonomisk afmatning har skabt svære betingelser for streamingselskaberne i 2023.

Selv giganten Disney+ leverer underskud kvartal efter kvartal, og nordiske Viaplay faldt i mandags hele 63 procent på Stockholms børs efter en kraftig nedjustering af de fremtidige prognoser.

I ugens pressemeddelelse fra HBO uddybes nedlukningen af Mason-serien:

We are tremendously grateful for the remarkable work of Matthew Rhys and the unrivaled cast and crew of ‘Perry Mason’ for their reimagining of such a treasured and storied franchise. While we won’t be moving forward with another season of the series, we are excited to continue working with the brilliant creatives at Team Downey on future projects.

Perry Mason, sæson 2 (Foto: HBO Max)

Det vides endnu ikke, om HBO MAX planlægger at sælge Perry Mason til en anden streamingaktør, men det er slet ikke usandsynligt.

Har du stadig et HBO Max-abonnement, vil vi anbefale at se den meget seværdige serie så hurtigt som muligt.

Læs også Solid retro-krimi fra HBO Max Anden sæson om den klassiske L.A.-detektiv har fundet formen og stilen.
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top