Search
Generic filters

Comeback som Maverick!

Tom Cruise trækker igen i jagerpilotuniformen.

I forbindelse med presselanceringen af den femte Terminator-film, “Terminator Genisys”, udtalte direktøren for produktionsselskabet Skydance, David Ellison, at en efterfølger til megasuccessen “Top Gun” (1986) er under opsejling.

For næsten 30 år siden fik vi et testosterondunstende indblik i det amerikanske flyvevåbens eliteakademi. Tom Cruise spillede Maverick, en “rookie” med autoritetsproblemer, der kæmpede for at blive den bedste af alle elever. Selveste Top Gun!

Filmen var produceret af succes-duoen Jerry Bruckheimer og (afdøde) Don Simpson, og Top Gun satte standarden for blockbuster-film i de efterfølgende år.

topgun2

“Take my Breath away”, Mr. Cruise!

Justin Marks er allerede begyndt at skrive manuskriptet, og Ellis kunne afsløre, at efterfølgeren blandt andet vil fokusere på droner. Endvidere sagde han følgende om Maverick-rollen: “Der er en fantastisk rolle for Maverick i filmen, og man kan ikke have nogen “Top Gun” uden maverick. Og det bliver Maverick, der spiller Maverick!

Bruckheimer og Ellison vil producere efterfølgeren, som ikke i øjeblikket har nogen fastlagt premieredato, og ingen andre skuespillere end Cruise er endnu forbundet med projektet. En ting er dog sikkert. Det bliver ikke samme instruktør som sidst, da Tony Scott tog sit eget liv i 2012.

“Top Gun” blev i øvrigt relanceret på 3D Blu-ray i 2013.

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Amazon-ejede Ring har lanceret Always Home Cam, der har en helt unik egenskab: Det er en flyvende minidrone, der selv patruljerer dit hjem.
    Bliver Canons billigste professionelle videokamera.
    Lyden i KEF LS50 Meta og LS50 Wireless II skal være væsentlig forbedret med ny teknologi.
    “Det eneste, der er hurtigere end Ludicrous, er Plaid.”
    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!
    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.