Search
Generic filters

Det nye Sony er underholdning – og biler

Fra hi-fi til underholdning. Sony satser på kreativitet. Men det store blikfang var en bil-prototype, som ingen havde set komme!

“Kreativitet er en styrke, der driver Sony fremad. Når den kombineres med vores teknologi, er den ustoppelig.”

Med disse ord åbnede Kenichiro Yoshida, der er President & CEO for Sony Corporation, firmaets pressekonference på CES-messen i Las Vegas. Fra scenen præsenterede han de nyeste lanceringer og udviklinger fra Sonys elektronik- og underholdningsvirksomheder.

PlayStation 5

Jim Ryan, der er President og CEO for Sony Interactive Entertainment, fortalte, at der til dato er blevet solgt mere end 106 millioner PlayStation 4-konsoller. Desværre havde han ikke en PlayStation 5 med. Den kommer i 2020, som lovet. Men først til jul! Jim Ryan nøjedes med at præsentere logoet for den kommende konsol.

Sony afslørede logoet for PlayStation 5 på CES 2020 i nat, dansk tid. Selve konsollen må vi dog vente på indtil jul. (Grafik: Sony)

Overraskelse på fire hjul

Hvad vi til gengæld fik at se – og som ingen havde regnet med at se – var en bil! Ikke fordi Sony er på vej til at blive bilproducent, men for at demonstrere virksomhedens sensor- og underholdningsteknologi. Bilen har fået navnet VISION-S.

En bil! Den havde vi ikke lige set komme. (Foto: Sony)

Det er ikke en underdrivelse at sige, at mobil har været den største megatrend det sidste årti – jeg tror, at den næste bliver mobilitet.” Derefter afslørede Kenichiro Yoshida et prototype-køretøj, der benytter billede- og sensorteknologier, som bidrager til mere sikker og pålidelig autonom kørsel, samt en række teknologier, der tilsammen giver en hidtil uset underholdningsoplevelse i bilen.

annonce
Sonys koncept-bil, VISION-S, er proppet med firmaets sensorer og underholdningsteknologi. (Foto: Sony)

Hele 33 sensorer, herunder CMOS-billedsensorer og TOF-sensorer, er en del af køretøjet og kan opdage og genkende mennesker og genstande i og uden for bilen, samt give en forbedret støtte til kørslen. Sonys 360 Reality Audio, der giver en fordybende lytteoplevelse, er indbygget i hvert sæde, hvilket indkapsler passagererne i lyd. De forreste sæder har en panoramaskærm, hvor indhold kan opleves gennem en intuitiv brugerflade. Sony vil fortsætte med at kombinere deres avancerede teknologier for at levere bedre sikkerhed og pålidelighed, samtidig med at man oplever nye følelser gennem revolutionerende underholdning i bilen.

annonce

”Safety Cocoon”, er et koncept med en sikkerhedszone, hvor køresikkerheden opretholdes i forskellige daglige køresituationer ved at registrere 360 grader rundt om køretøjet. CMOS-billedsensorer med høj følsomhed og opløsning fjerner LED-flimmer for at levere nøjagtig genkendelse af genstande. Og Solid State LiDAR, som bruger nøjagtig afstandsmåling for at få et præcist 3D-indtryk af de omkringliggende områder.

Time-of-Flight-sensorer, der i dag giver os bokeh-effekter på smartphones, bruges i kabinen til at genkende mennesker og genstande inde i bilen. Denne information bruges både til bilens infotainment-system og forbedring af sikkerhed og komfort i bilen.

33 forskellige sensorer bruges til at genkende menensker og genstande – både uden for bilen og inde i den. (Foto: Sony)

CES åbner officielt i dag, tirsdag, og fortsætter til og med lørdag.

annonce
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    SSD er nu standard i alle Apples iMacs.
    Samsung har netop lanceret Galaxy Note 20 og Galaxy Note 20 Ultra. Teknologien kender vi, men begge modeller byder på design og finesser, der virker yderst lovende.
    Udover Samsung Galaxy Note 20-serien har Samsung i dag lanceret Samsung Galaxy Tab S7 og Tab S7+, Samsung Galaxy Watch 3, Samsung Galaxy Buds Live og sidst, men ikke mindst, Samsung Galaxy Z Fold 2.
    En lækket YouTube-video ser ud til at afsløre nye oplysninger om Sonys støjreducerende hovedtelefoner.
    Vi loves toplyd til lavpris.
    Logitech kapper kablet på sit gaming-hovedsæt, der er udviklet i samarbejde med profesionelle spillere.
    Sådan kommer Huaweis næste Mate 40-serie til at se ud.
    Den ser retro ud, men JBL 4349 er en splinterny tovejs studiehøjttaler – med en 12 tommers bas-enhed og et stort diskanthorn.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Nintendo Switch

    Vejl.pris 2790 kroner kr Hverken fugl eller fisk

    Apple App Store vs. Android Market

    Vejl.pris kr Det endelige opgør
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.