Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Se Fisker Ocean tackle iskoldt svensk vintervejr

Elbilen Fisker Ocean er blevet testet i ekstrem kulde i Sverige. Se videoen her!

Skrevet af / 27/03/2023 - 16:30
Se Fisker Ocean tackle iskoldt svensk vintervejr

“Vi er glade for at kunne dele et smugkig på nye optagelser, der viser Fisker Ocean’s dynamiske ydeevne under kolde vejrforhold. Se, hvordan Fisker Ocean dygtigt navigerer gennem snedriver med sit lave tyngdepunkt, brede spor, afbalancerede affjedring, kraftudveksling med firehjulstræk, elektronisk stabilitetskontrol og vinterdækkenes trækkraft, mens den bliver kørt af den professionelle præcisionschauffør Abbie Eaton.”

Sådan skrev elbilproducenten Fisker i et nyhedsbrev i går.

Det er selvfølgelig ren markedsføring, tænker du sikkert. Men vi har checket videoen og er faktisk imponerede. Kørsel i meget glat og koldt føre KAN være et problem for elbiler på grund af deres bremseegenskaber, så det virker overbevisende, at Fisker Oceans kørsel under de hårde vinterforhold på sne- og isglatte veje tilsyneladende foregår så smertefrit og velafbalanceret.

Se videoen herunder og døm selv!

Flere detaljer

Fisker Ocean lander i Danmark i foråret 2023. Bilen bliver tilgængelig i tre forskellige varianter:

Den enkleste udgave af Fisker Ocean, Ocean Sport, har forhjulstræk og en opgivet rækkevidde på 440 km. Den er imidlertid ikke nogen sinke med 275 hk og 0-100 km/t på 7 sekunder, og med en startpris på 325.000 kroner er den yderst konkurrencedygtig.

Den næste udgave, kaldet Ocean Ultra, har firehjulstræk og en rækkevidde på 610 km. Den er en del hurtigere med 540 hk og 0-100 km/t på 4 sekunder, og den kommer med et højere udstyrsniveau til 445.000 kroner.

Flagskibet hedder Ocean Extreme, og her er der også firehjulstræk samt udvidet rækkevidde på 630 km, 550 hk, som giver 0-100 km/t på 3,7 sekunder, og et endnu højere udstyrsniveau end Ocean Ultra. Extreme-versionen er prissat til 595.000 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Sløret løftet for BMW i5 - og den er flot!

Elektrisk speedbåd får Polestar-design

Hvornår kommer ATV'en fra Tesla? Måske snart ...

Flyvende bil et skridt nærmere virkeligheden

Volvo EX30 får flere sikkerhedssystemer

Sådan bliver lyden i Volvo EX90

Scroll to Top