Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan forestiller BMW sig, at vi bevæger os rundt i byen

BMW i Vision AMBY er en elcykel, men meget hurtigere.

Skrevet af / 08/09/2021 - 08:25
Sådan forestiller BMW sig, at vi bevæger os rundt i byen

Under IAA Mobility 2021 i München viste BMW de allerede annoncerede elbiler i4 og iX samt en brintudgave af SUV X5. Men det var deres “i Vision”-program, der var det mest spændende fra den kant.

Hvis vi ser bort fra konceptbilen i Vision Circular, som bygges med bæredygtighed og nul CO2-udledning som mål, så var det elcyklen, vi bed mærke i.

(Foto: BMW)

Den futuristisk udseende i Vision AMBY er lidt mere end en elcykel, og BMW mener, at dens fartgrænse på 25 km/t kan “ophæves” med et rigtigt kørekort samt forsikring. Hvis man har brug for mere fart for at færdes på veje uden for bymidter, kan den nå en hastighed af op til 60 km/t.

Alternativt kan man vælge Motorrad Vision AMBY, som er en let motorcykel, hvor man slipper for at træde i pedalerne for at holde farten.

i Vision AMBY og Motorrad Vision AMBY. (Foto: BMW)

Cyklen kan bruge geofencing til at begrænse tophastigheden, og på den måde kan man udviske forskellen mellem en elcykel og en elscooter efter behov.

Læs også Nu kommer Harley-elcykel til Danmark Serial 1-elcyklen er "Powered by Harley-Davidson" og er samtidig en hyldest til firmaets første motorcykel fra 1903.

Konceptcyklen er udstyret med et 2 kWh batteri, som skal række til 300 km med op til 25 km/t, før det skal oplades, og alt kan selvfølgelig styres med en app på mobilen.

(Foto: BMW)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top