TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan bliver næste års Porsche Taycan

Porsche opdaterer Taycan med bl.a. længere rækkevidde.

Skrevet af / 28/08/2021 - 21:38
Sådan bliver næste års Porsche Taycan

Den kommende 2022-model af Porsche Taycan kan allerede bestilles nu. Så er det godt at vide, at Porsche har lavet nogle forbedringer og opdateringer; bl.a. er den reelle rækkevidde forbedret.

Det kan man dog ikke umiddelbart læse ud fra specifikationerne, hvor den WLTP-rækkevidde, der er opgivet, er den samme som på dette års model.

Forbedringen ligger i, at den forreste elmotor delvis kobles helt ud, når man har valgt Normal- eller Range-kørselstilstand, og når man slipper gassen for bare at cruise (friløb), så kobler det elektriske frihjul begge drivaksler ud. Men så snart man trykker på speederen, kobles alt ind igen på millisekunder.

Porsche fortæller også, at de har reduceret ladetiden. Når man vælger opladning i Turbo Charging Planner, varmes batteriet op til en lidt højere temperatur end tidligere, og det gør det muligt at oplade endnu hurtigere.

Annonce

Den nuværende udgave har Apple CarPlay og et infotainment-system, der ikke er super-responsivt, efter vores erfaring. Men nu kommer der flere forbedringer. Man kan også vælge Android Auto, og PCM-systemet får flere mindre opdateringer, der forhåbentlig gør betjeningen hurtigere end før.

Læs også Porsche Taycan: Elektrochok-agtig lydoplevelse Porsches nye super-elbil kan fås med premium-lydanlæg fra Bose eller Burmester. Vi har testet begge dele!

Der er også en ny funktion kaldet Remote Park Assist, der gør, præcis hvad det lyder som. Med et enkelt tryk på knappen i app’en kan man parkere bilen automatisk i en bås, enten i en parkeringshus eller på en parkeringsplads.

Du har nok lagt mærke til den frække farve på modellen på billederne. Porsche introducerer nemlig også en række nye farver i et såkaldt Paint to Sample-program, hvor kunden kan vælge imellem hele 65 ekstra farver, inklusive farver, som Porsche har brugt på ældre modeller. F.eks. Ruby Star Red som på billederne.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

3 kommentarer til “Sådan bliver næste års Porsche Taycan”

  1. Midform Holding

    HEj, jeg forstår ikke at jeg ikke får tidsskritet med posten til min adresse? Har ikke set et blad endnu??

    mvh. Claus

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet

Nissan vil skabe en elektrisk GT-R

Hvad skete der med elbilrevolutionen?

Endelig: Håndfri kørsel i Europa

750 km rækkevidde og indbygget ChatGPT

Nissan trimmer Ariya

Tesla Cybertruck til tjeneste!

Fra droner til el-cykler

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Scroll to Top