TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Nu kan du bestille den nye Model S Plaid og Model X Plaid

De heldigste får deres Model S Plaid og Model X Plaid allerede før nytår.

Af / 03/08/2022 - 15:30
Nu kan du bestille den nye Model S Plaid og Model X Plaid

Ventetiden er endelig slut – nu sættes vildkattene Tesla Model S Plaid og den større model X Plaid endelig i produktion. Med 1.020 hestekræfter og en 0-100 acceleration på henholdsvis 2,1 og 2,6 sekunder med rullende start skal de nok blive et hit.

Udadtil ligner bilerne til forveksling de gamle, men indvendig er det meste nyt: Interiør, drivlinje, termiske systemer, elektronik, chassis mm.

0x0 ModelSPLAID 1
Tesla Model S Plaid. Foto: Tesla

Bilerne får også firkantet rat (yoke), som ligner styreenheden i et fly-cockpit, med steer-by-wire for en mere præcis styring, som automatisk tilpasses hastigheden.

Vægten er reduceret siden sidste model, og Tesla lover “helt nye niveauer af luksus, teknologi og ydelse” og “rekordhøje standarder”.

Det må betyde, at interiøret er mere premium end tidligere, og vi er vældig spændte på at få fingrene i et testeksemplar!

Annonce
0x0 ModelX 03
Tesla Model X Plaid. Foto: Tesla

Lang rækkevidde

Model S Plaid har en anslået rækkevidde på 600 km (WLTP), mens rækkevidden for den større Model X naturligt nok er noget kortere – 528 kilometer er dog mere end fornuftigt for en bil på næsten 2,5 ton.

Læs også Blandt de allerfedeste familiebiler Når man har brug for plads til hele familien, men gerne vil have noget, der virkelig kan rykke, er Model Y Performance noget af det bedste, man kan få.

Lydanlæg med aktiv støjreduktion

Vi har tidligere skrevet om det nye lydanlæg, bilene udstyres med, med hele 22 højttalere og 960 watt forstærkereffekt! Ikke nok med det – lydanlægget vil også være udstyret med aktiv støjreduktion.

Teslas modeller har tidligere måttet lægge øre til en del kritik for udefra kommende vind- og vejstøj. Men med aktiv støjdæmpning kan man opnå lavere støjniveau og højere kørekomfort – uden at lægge ekstra vægt på. Vi er spændte på, hvordan dette fungerer i praksis!

0x0 ModelS 17
Foto: Tesla

Priser og tilgængelighed

Model S Plaid starter på 1.447.016 kroner, mens Model X Plaid får en startpris på 1.488.616 kroner. Men med den acceleration er det nok en god idé at anskaffe de største fælge, hvilket vil koste 39.000 kr. ekstra for Model S (21″) og 47.000 kr. ekstra for Model X (22″).

Bestiller du nu, forventer Tesla at kunne levere bilen mellem december 2022 og februar 2023.

Mere info: tesla.com

Korte fakta:

Model S Plaid

  • Rækkevidde (WLTP est.): 600 km
  • 0-100 km/t: 2,1 sekund
  • Topfart: 322 km/t
  • 1,020 hestekræfter
  • Tre motorer med høj ydeevne og kulfiberindkapslede rotorer
  • Startpris i Danmark : 1.447.016 kr.

Model X Plaid

  • Rækkevidde (WLTP est.) : 528 km
  • 0-100 km/t : 2,6 sekund
  • Topfart : 262 km/t
  • 1,020 hestekræfter
  • Tre motorer med høj ydeevne og kulfiberindkapslede rotorer
  • Startpris i Danmark: 1.488.616 kr.
0x0 ModelSPLAID 3 0x0 ModelSPlaid 10 0x0 ModelS 07 0x0 ModelS 16 0x0 ModelS 13 0x0 ModelX 23
<
>
Foto: Tesla

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!