Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Maserati Grecale Folgore med Sonus faber

Vi har afprøvet Sonus faber-anlægget til Maserati.

Skrevet af / 29/08/2022 - 16:00
Maserati Grecale Folgore med Sonus faber

Hvis du ikke vil vente på, at den helelektriske Maserati Grecale Folgore kommer næste sommer, er benzinversionen allerede klar til bestilling. Den bliver næppe lige så populær som den elektriske Folgore, men en afsløring af Maserati Grecale hos Autoxo Sport var alligevel spændende. For vi fik endelig set bilen helt tæt på, og kigget nærmere på både eksteriør og interiør.

Ikke mindst fik vi prøvekørt det Sonus faber-lydsystem, bilen kan leveres med – også den elektriske udgave.

IMG 8320
Maserati Grecale Trofeo. Foto: Lasse Svendsen

Mens benzin-versionen leveres med en benzinmotor på 300 hk, hybrid-versionen en 330 hk, og den hotteste version Maseratis Nettuno V6 med 530 hk, får den elektriske udgave mere end 500 hk og 800 Nm drejningsmoment. Batteriarkitekturen er 400 V, og batterikapaciteten er opgivet til 105 kWt.

IMG 8342
Foto: Lasse Svendsen

Grecale Folgore er en halv gang mindre end Levante og nogenlunde på størrelse med Porsche Macan og Alfa Romeo Stelvio, som den deler platform med.

Platformen er strakt 10 cm mellem for- og bagaksel, og det har givet coupéen rigtig god benplads på bagsædet. Foran de dybe forreste sportssæder har Maserati placeret tre skærme. En 12,3 tommer skærm er kombineret med en todelt, vinklet 8,8 tommer touchskærm i midterkonsollen.

IMG 8335
Foto: Lasse Svendsen

Oven på instrumentbrættet sidder en rund skærm, som er et digitalt ur med analogt display, og en timer, hvis man skulle få lyst til at tage bilen ud på racerbanen. Det meste styres fra skærmene, men der er også mulighed for stemmestyring med enten Alexa eller Siri.

Denne Maserati kan leveres med et af to systemer fra Sonus faber. Det ene hedder Premium Audio System, og har en samlet effekt på 860 watt, fordelt på 14 højttalere i kabinen. Det andet hedder High Premium Audio System og er endnu mere kraftfuldt. Her taler vi om en samlet effekt på 1.285 watt, fordelt på 21 højttalere.

IMG 8327
Foto: Lasse Svendsen

Det gør pludselig også en Maserati interessant for musikelskere, som ellers har kunnet vælge mellem Burmester i Porsche Taycan og Mercedes EQE og EQE SUV, og Bowers & Wilkins i BMW iX.

IMG 8338 989x556 1 IMG 8339 989x556 1
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Trofeo-udgaven, som har High Premium Audio System fra Sonus faber installeret, indeholder syv Sonus faber diskanthøjttalere, tre Sonus faber mellemtoneenheder, to surround mellemtoneenheder, to basenheder foran og endnu to bagved, plus en subwoofer og fire højdekanaler til 3D-lyd.

IMG 8340
Foto: Lasse Svendsen

Sonus faber-systemet styres fra skærmen i midterkonsollen, som har en dual DSP-forstærker med eq-muligheder og Sonus fabers signaturelementer med papirfiber-membraner, silkevævede diskantenheder og letgenkendelig klang.

High Performance-systemet har to lydsignaturer kaldet Amati og Guarneri, opkaldt efter Sonus’ berømte højttalermodeller, mens High Premium Audio-systemet med flere højttalere har Reference og Ex3ma lydsignaturer til rådighed.

IMG 8334
Foto: Lasse Svendsen

Trofeo-udgaven af ​​Grecale var også udstyret med Premium-systemet, hvilket virkelig gav indtryk af, at man lyttede til Sonus faber-højttalere. Selv med musik fra DAB-radio var der potent bas, og et stort, varmt og fyldigt lydbillede i den knaldrøde kabine.

Det var absolut muligt at skrue op for lyden, så kæberne raslede, uden at det raslede i kabinen, og systemet lød stadig kontrolleret og afbalanceret.

Den korte tid gav os kun et førstehåndsindtryk, så det er for tidligt at sige noget om, hvad der er bedst af hhv. Sonus faber, B&W eller Burmester blandt de lydanlæg, der findes til elbiler i premium- og luksusklassen. Men der er næppe tvivl om, at Maserati, med muligheden for et Sonus faber-anlæg i Grecale Folgore, er med i kampen om musikelskende kunder.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

ID. Buzz - endelig med firehjulstræk

Familiebil med alt hvad man behøver

Fremtidens elbil ifølge BMW

Lyd fra Bang & Olufsen og OLED-lygter

0
Lyd & Billede
Scroll to Top