Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nu kan du bestille Fisker Ocean

Dansk-amerikaneren Henrik Fisker er tilbage med en elbil.

Skrevet af / 09/12/2021 - 17:33
Nu kan du bestille Fisker Ocean

Man skal nok være ivrig bilentusiast for at have hørt om Henrik Fisker. Selv danskere kigger spørgende på én, når man nævner hans navn. Men sandsynligheden for, at du har set noget af det, han har lavet som bildesigner, er nok væsentlig større.

Den 58-årige dansk-amerikaner har et ret imponerende CV med bl.a. Aston Martin V8 Vantage og Bond-bilen DB9 på samvittigheden. For slet ikke at tale om den linjelækre BMW Z8.

Nogle husker måske Fisker Karma, som heller ikke var helt ueffen, hvad lækre linjer angår, men blev produceret i så lille et antal, at den næsten er umulig at finde på brugtbilmarkedet.

IMG_7137-989x742 IMG_7276-989x527
<
>
Fisker Karma. (Foto: Lasse Svendsen)

Henrik Fiskers nye kreation hedder Fisker Ocean og er en ren elbil med langt mere praktiske egenskaber end DB9. Og det bedste af det hele er, at den kan bestilles nu, og den bliver rimelig overkommelig.

Læs også Tesla Model Y: Fed bas og masser af plads Her er Tesla’en til dig, der synes, at Model 3 er for lille og de andre for dyre. Model Y har alt, hvad en almindelig familie har brug for – og lidt til.

Fisker Ocean er omtrent på størrelse med Tesla Model Y, altså en ret familievenlig indpakning med stor bagklap, op til 630 km rækkevidde og firehjulstræk.

Firehjulstræk og op til 630 km rækkevidde.

Tre udgaver

Den enkleste udgave, som hedder Ocean Sport, har forhjulstræk og en opgivet rækkevidde på 440 km. Den er imidlertid ikke nogen sinke med 275 hk og 0-100 km/t på 7 sekunder, og med en startpris på 325.000 kroner er den yderst konkurrencedygtig. Med Polestar 2 Standard Range og Tesla Model 3 Standard Range som to af de nærmeste konkurrenter.

Den næste udgave, kaldet Ocean Ultra, har firehjulstræk og en rækkevidde på 610 km. Den er en del hurtigere med 540 hk og 0-100 km/t på 4 sekunder, og den kommer med et højere udstyrsniveau til 445.000 kroner. Altså omtrent det samme som Polestar 2 med firehjulstræk eller Model Y med firehjulstræk.

Flagskibet hedder Ocean Extreme, og her er der også firehjulstræk samt udvidet rækkevidde på 630 km, 550 hk, som giver 0-100 km/t på 3,7 sekunder, og et endnu højere udstyrsniveau end Ocean Ultra. Extreme-versionen er prissat til 595.000 kroner.

22 tommers F3 SlipStream-fælge.

Men den kommer også i en lanceringsversion kaldet Fisker Ocean One, som bliver lavet i 5.000 eksemplarer og indeholder alt tilgængeligt udstyr og den største batteripakke, og ellers har samme drivlinje som Ocean Extreme til samme pris: 595.000 kroner.

Den 4,77 meter lange bil har en akselafstand på 2,93 meter, hvilket burde give en rummelig kabine, og så har den en særlig “California-mode”, hvor soltaget og alle vinduer – inklusive det i bagklappen – lukkes helt op. På taget kan man specificere solceller, der leverer strøm til flere funktioner i bilen.

Fisker siger også, at SolarSky, som taget kaldes, kan levere strøm nok til op til 2.400 km på et år, og den har et strømudtag, der f.eks. kan supplere et sommerhus med strøm i op til syv dage.

SolarSky-soltag med solceller, der øger rækkevidden.

Fisker HyperSound Audio System

Fisker har ikke hentet lydanlægget fra nogen kendt producent, men fortæller, at anlægget – som de har døbt Fisker HyperSound Audio System – leverer 500 watt til 16 højttalere, deriblandt en subwoofer. Bare rundt om instrumentbrættet skal der være seks højttalere, og med de ti andre højttalere rundt om i kabinen skulle man få en gedigen surround-oplevelse, uanset hvor man sidder.

De siger også, at bilen har en Limo-mode, som kommer bagsædepassagererne til gode. De kan bl.a. styre klima-anlægget bagi fra en touch-skærm, ligesom bagsæderyglænet kan vippes bagud.

Fisker Ocean kan allerede nu bestilles til levering i 2022. Produktionen startede den 17. november hos Magna Steyr i Østrig.

17,1 tommes central Revolve touch-skærm og Fisker HyperSound.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

7 kommentarer til “Nu kan du bestille Fisker Ocean”

  1. Jan Mortensen

    Endnu en “fed” bil fra Fisker og denne gang med helt fremme både i forhold til efterspørgsel, drivline og ikke mindst pris.
    Godt gået af Fisker og håber virkelig, at han får succes med Ocean. Det har han fortjent 😉

  2. Det er jo en fantastisk bil og samtidig til prisen. Det burde blive en stor succes med denne bil 😊👍

  3. Dorthe Mathiasen

    Flot bil, men jeg vil da rigtig gerne vide om der må komme trækkrog på, og i så fald hvad må den så trække?

    1. Jens Hyldgaard Petersen

      Fisker Ocean får en anhængertrækpakke som ekstraudstyr. Yderligere oplysninger følger i løbet af 2022.
      Fisker Ocean Ultra/Extreme- og Ocean One-anhængertrækkapacitet: 4.000 lbs. (1.815 kg)
      Anhængertrækkapacitet for Fisker Ocean Sport: 2.040 lbs. (1.090 kg)

      1. Bjarne Søballe

        Er der noget nyt om dette? Og hvordan bestiller man det. Det er ikke muligt via reservationssiden

  4. Hvor langt kører den på en opladning? Hvad har I gjort jer af tanker inden I kommer på det danske marked? Vil I mene at I er stærke på design? Hvad vil I mene er jeres konkurrencemæssige fordele?

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

ID. Buzz - endelig med firehjulstræk

Familiebil med alt hvad man behøver

Fremtidens elbil ifølge BMW

Lyd fra Bang & Olufsen og OLED-lygter

0
Lyd & Billede
Scroll to Top