Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Citroën ë-C3 elbil

Kompakt Citroën ë-C3 til under 250.000 kroner.

Skrevet af / 19/10/2023 - 08:38
Citroën ë-C3 elbil

Hvis verden – eller i det mindste store dele af den – skal køre i elbiler i fremtiden, kommer det kun til at ske, hvis der er et bredt udvalg af små biler. På mange markeder er det de kompakte biler, der sælger bedst. Det ved enhver, der har bevæget sig rundt i gaderne i f.eks. Sydeuropa, hvor vejene er tætpakkede med småbiler fra Fiat, Peugeot, Renault og Citroën.

De store spillere i bilindustrien er derfor klar over, at også de små biler skal blive elektriske, og ikke nok med det, de mener også, at de skal være billige.

Teslas Elon Musk har længe sagt, at de vil lave en billig Tesla, og vi har skrevet om Teslas billige bil i et par år nu, uden at modellen til under 25.000 dollars endnu har set dagens lys.

Men det gør Citroën ë-C3 snart. Det bliver den helelektriske version af Citroën C3, en kompakt bil med forbrændingsmotor, som indtil nu er solgt i 5,6 millioner eksemplarer.

Citroën ë-C3

Foto: William Crozes @ Continental Productions

Den elektriske Citroën ë-C3 får en startpris på 23.300 euro, hvilket gør den til en af de billigste elbiler på markedet, når den ruller ud på vejene i foråret 2024.

Citroën siger allerede nu, at den kompakte femdørs elbil i første omgang vil få en batteripakke på 44 kWh, som vil give en rækkevidde på over 320 kilometer. Der vil også blive lanceret en enklere version med en lidt mindre batteripakke, som de mener vil blive prissat et godt stykke under 20.000 euro.

Foto: Dave Hill @ Continental Productions

“Små biler i denne klasse har altid været en vigtig del af Citroëns DNA. Kundernes forventninger til biler i B-klassen har ændret sig, især med SUV’ernes popularitet og ønsket om at køre elektrisk i og omkring vores byer. Det er blevet en større udfordring for de europæiske bilproducenter at leve op til disse forventninger. Den nye elektriske ë-C3 er tilpasset det europæiske marked: en frisk, skarp og komfortabel bil i B-klassen, som er fuldt udstyret, designet til og produceret i Europa,” siger Citroëns CEO Thierry Koskas.

100 kW opladningshastighed

Foto: Dave Hill @ Continental Productions

Citroën hører til Stellantis-familien og vil blive bygget på deres Smart Car Platform. Batteripakken er bygget med LFP (Lithium Ferro Phosphate) og vil være i stand til at lade op til 100 kW. Eller med andre ord, 20 til 80 procent på 26 minutter. Den kan oplades af vægopladeren derhjemme med op til 11 kW.

Med en motor på 113 hk bliver det ikke nogen racerbil, men 0-100 km/t på omkring 11 sekunder er stadig fuldt acceptabelt. Mere end nok til at komme omkring i bymiljøer, hvor lyskrydsræs aldrig er på dagsordenen.

Android Auto og Apple Carplay

Foto: William Crozes @ Continental Productions

Bilen er virkelig kompakt, den er tæt på fire meter lang, men har fornuftig plads indvendigt med 310 liter bagagerum og nedfældeligt 60/40 bagsæderyglæn. Den leveres med Connect Plus, som bruger e-ROUTES, en ny app til planlægning af ladestop, når man skal på langtur.

ë-C3 kombinerer en 10,25-tommers skærm i midten af instrumentbrættet med et head-up-display i stedet for det traditionelle instrumentpanel foran føreren. Man får også trådløs Android Auto og Apple Carplay.

Progressive Hydraulic Cushions

Copyright William Crozes @ Continental Productions Copyright Dave Hill @ Continental Productions
<
>
Foto: William Crozes @ Continental Productions

En ægte Citroën har normalt førsteklasses komfort, som f.eks. ë-C4, og det får ë-C3 fp også, ifølge Citroën. Den vil være udstyret med Citroëns Progressive Hydraulic Cushions, som vi kender fra ë-C4.

Læs også Kongen af kørekomfort Citroën har formået at elektrificere C4 uden at falde i fælden og har skabt en helt anderledes oplevelse.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Første kig på Audi Q6 e-tron

Tesla Cybertruck på vej til Danmark

Beijing Auto Show 2024: Nye elbiler på samlebånd

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Scroll to Top