Årets bedste hovedtelefoner og hørepropper 2019-2020

Håndbygget charme

Ollo HPS S4 er passive over-ear hovedtelefoner uden indbygget forstærker, trådløshed eller aktiv støjreduktion. S4-modellen er halvåben, men der findes også en lukket udgave kaldet S4R. De to koster i øvrigt det samme.

Ollo pointerer på sin hjemmeside, at hovedtelefonerne er servicevenlige, og at alle dele kan udskiftes ved hjælp af almindeligt husholdningsværktøj. En anden måde at sige det på er, at S4 ligner noget, der kunne være fremstillet i et veludstyret hobbyværksted. Men det hele har på sin vis en hjemmegjort charme, der vil virke tiltalende på dem, der foretrækker vandrestøvler og Range Rover frem for Lloyd-sko og Mercedes.

Det bedste ord, jeg kan finde om lyden af Ollo S4, er “helhedsorienteret”. De fokuserer først og fremmest på helheden i musikken. Ikke i den forstand, at der skøjtes hen over detaljerne, men når man lytter, er opmærksomheden på sammenhængen i musikken. Ikke nogen dårlig egenskab for hovedtelefoner, der af producenten anbefales til miksning i lydstudier.

Lyden er ren, men ikke renere end nødvendigt. Sangstemmer står klart og skarpt, og det er let at fokusere på balancen mellem toneområderne.

Skal jeg sætte fingeren på en svaghed ved S4, bliver det en tendens til en smule skarphed i toppen. Jeg skal dog samtidig understrege, at jeg har hørt dobbelt så dyre, vellykkede hovedtelefoner gøre det halvt så godt!

Konklusion

Ollo S4 bruges i flere anerkendte lydstudier. Det er en cadeau til et så forholdsvis billigt produkt fra en lille slovensk producent. Men den er helt fortjent, for S4 har netop det, der skal til for at være et perfekt værktøj til en lang dag ved mikserpulten: En præcis og homogen gengivelse, formidabelt overblik – og en bærekomfort, der betyder, at du kan have dem på i timevis uden at blive træt.

At du muligvis ikke selv er i gang med at mikse et hitalbum, er uden praktisk betydning. For de selv samme egenskaber gør Ollo S4 til en lige så perfekt kammerat i hyggekrogen med en stak yndlingsalbums ved hånden. (JAH)

Det her er ikke lyd – det er magi

På et marked, der flyder over af hovedtelefoner, er det befriende, at nogen formår at skære igennem og sige: Sådan skal det gøres. Stax er afgjort iblandt dem. Den japanske producent har altid tænkt anderledes, lige siden de lancerede verdens første elektrostatiske hovedtelefoner i 1960. Det er næsten 60 år siden, og Stax sværger stadig til det samme princip. Noget må de have gjort rigtigt fra begyndelsen.

Nu er Stax’ tidligere topmodel SR-009 blevet erstattet og forfinet, og har fået et lille s i slutningen af navnet. Og da Stax ikke laver billige hovedtelefoner, må topmodellen nødvendigvis blive en meget dyr sag. Med kun de bedste og dyreste materialer.

Og når du har købt hovedtelefonerne, er du i øvrigt kun halvvejs i mål. Elektrostatiske hovedtelefoner har nemlig også brug for en forstærker. Og da kun det bedste er godt nok, bliver den samlede sum pludselig mere end fordoblet, når du har punget ud for en SRM-T8000 rørforstærker.

Hvad er elektrostater?

Så hvad er elektrostatiske hovedtelefoner? Jo, sammenlignet med dynamiske drivere, hvor en relativt tung membran er fastgjort til en elektrisk svingspole, som skubbes frem og tilbage af et magnetfelt, fungerer elektrostater ret anderledes.

Membranen i en elektrostatisk enhed er et supertyndt stykke termoplast (PET), kun nogle få mikrometer tykt. Det er fastgjort mellem to strømførende plader, en negativ og en positiv. Hele membranen drives frem og tilbage med det elektriske signal, hvilket skaber akustiske lydbølger. Hvor en dynamisk driver anvender en strømførende “mellemmand”, som igen drives mekanisk af et magnetfelt, bevæges membranen i en elektrostatisk driver altså direkte af det elektriske musiksignal. Ingen omveje her, men den korteste mulige signalvej.

Konklusion

Stax SR-009s er – med én alt for dyr undtagelse – det bedste, jeg nogensinde har haft æren af at have på hovedet. Komfortmæssigt er de helt i top, og lyden er endnu bedre! Hver eneste mikrodetalje står tydeligt frem, hvert anslag, hvert plink og plonk er så sprødt og så godt placeret i det tredimensionelle lydbillede, at det næsten virker urealistisk at beskrive. Lyden er naturlig og superopløst, ja, simpelthen fantastisk. Og så har hovedtelefonerne også godt med power at byde på, hvilket betyder, at de ikke går af vejen for rock og metal.

Du kan nok finde mindre overprissatte forstærkere end den topmodel, Stax tilbyder. Som vil fungere glimrende med disse hovedtelefoner. Men hvis du af en eller anden grund har et budget på omkring 75.000 kroner, så sørg i hvert fald for, at hovedtelefonerne hedder Stax SR-009s. (GN)

Verdens bedste hørepropper er blevet trådløse

Mine yndlingshørepropper til musik er Beyerdynamic Xelento Remote. De er meget dyre, og man kan let tro, at de er overprissat. Men hørepropperne overraskede mig meget ved at spille hvad som helst af musik i strakt arm og lyde superdetaljeret, men aldrig kedeligt. Et par perfekt afbalancerede hørepropper, der tørrede gulv med andre propper, jeg havde hørt.

De har en ekstra varme og fylde i bassen, som kan være lidt overdrevet med de forkerte øredutter. Men med de rigtige dutter er den bare herlig. Jeg har aldrig haft så god musikoplevelse fra nogen hørepropper hverken før eller siden.

Trådløs version

Xelento Wireless er identiske med Remote, og der medfølger et kabel med indbygget mikrofon til brug med mobil eller bærbar afspiller. Dette kabel fungerer imidlertid ikke med en almindelig stereoforstærker, for så kommer lyden i modfase, og det lyder underligt. Til det formål må man købe det særlige hi-fi-kabel, som er ekstraudstyr med Xelento Wireless (men følger med Xelento Remote).

Lydkvalitet

Også i trådløs tilstand varter Xelento Wireless op med noget af det bedste, jeg har hørt fra nogen hørepropper. Ofte kan det lyde fladt og livløst, når hovedtelefoner tilsluttes trådløst, sammenlignet med kabel via en god forstærker. Xelento Wireless lyder da også bedre med kabel, men bærer ikke meget præg af at være et kompromis trådløst.

Bassen på Billie Eilishs angstprægede indie-elektroniske “Bury a Friend” graver meget dybt. For min del sidder de mellemstore øredutter i memory-skum bedst, og det er skønt, så meget energi der graves frem i bassen. Da jeg prøvede med silikonedutterne, blev det for meget af det gode. Det gælder om at finde den optimale balance, så prøv dig frem. Eilishs stemme kommer klart og tydeligt frem, og lydbilledet er gennemsigtigt og lækkert opad i toppen.

I trådløs tilstand lyder Xelento Wireless lidt svagere i mellemtonen og har ikke samme luft i diskanten. Hvilket gør, at især klassisk musik ikke kommer helt så godt ud af det trådløst. Ikke desto mindre er det klart de bedste trådløse propper til musik, jeg har hørt.

Konklusion

Hvis ikke Beyerdynamic Xelento Wireless er verdens bedste trådløse hørepropper, så er de i hvert fald tæt på. De koster også derefter, og det kan virke som vanvid at betale næsten 10.000 kroner for et par trådløse hørepropper. Men du bør tænke på, om du er villig til at betale 10.000 for de bedste kablede hørepropper, du har hørt. Hvis ja, så kan du trygt købe disse. De duer nemlig også med kabel, og lyden er så identisk med Xelento Remote. For bare lidt mere får du altså trådløs tilslutning oven i hatten. (GN)

Dobbeltsejr

Støjreducerende hovedtelefoner reducerer støj udefra ved at sende et modfasesignal ind i ørerne. Nogle af dem gør det på fremragende vis. Men støjen erstattes i større eller mindre grad af en svag susen, der kan forringe lydoplevelsen.

Den er derimod kraftigt reduceret på WH-1000XM3 – ja, faktisk skal du koncentrere dig ret meget for at høre noget som helst. Afgjort det bedste, vi har hørt på dette område!

Forgængeren undertrykker støj rigtig godt i basområdet (buldren i flykabiner osv.), men ikke lige så godt i mellemtoneområdet. XM3 er endnu bedre, hvilket især er hørbart i et åbent kontorlandskab. Magen til effektiv støjreduktion har jeg aldrig hørt før! Og hvis du vil høre, når nogen taler til dig, skal du bare lægge hånden på højre ørekop, så dæmpes musikken, og omgivelserne lukkes ind.

Den bedste lyd

Men hvad med lyden? Hvor forgængeren lyder rigtig godt, men har en lidt tilsløret bas og dæmpet diskantgengivelse, er XM3 væsentlig bedre. Bassen er langt mere markeret. Ellers er lydsignaturen ikke så forskellig, idet diskanten stadig er lidt behersket.

Der findes hovedtelefoner med en mere distinkt hi-hat, men renheden og opløsningen er der ikke meget at udsætte på. Denne dynamik og ro i lydbilledet kan Bose kun drømme om. Hvis du derimod foretrækker mere detaljerede hovedtelefoner fra B&O eller Bowers & Wilkins, vil lyden af 1000XM3 måske ikke overbevise dig, men undertegnede foretrækker dem. Desuden kan man justere lyden, som man vil, i app’en.

Bedst i klassen

I våbenkapløbet mod Bose, hvor Sony allerede tog føringen med WH-1000XM2, lægger de så meget afstand med XM3-udgaven, at der ikke længere er nogen konkurrence. Heller ikke Boses nyeste, NCH 700, slår dem.

Komforten er superb, og støjreduktionen er tavs som graven, selv om NCH 700 faktisk har en endnu mere frekvenslineær støjreduktion. Men ikke lige så effektiv.

Lyden er også lige så glimrende i år som sidste år, med fornem dynamik og baskontrol. Læg hertil ekstremt hurtig opladning (fem timer på ti minutter), og Sony WH-1000XM3 er stadig verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner. Ligesom sidste år.

Og så har vi ikke andet valg end at kåre Sony WH-1000XM3 til årets bedste støjreducerende hovedtelefoner – for andet år i træk! (GN)

Robuste og musikalske

Vi har tidligere testet de helt trådløse hørepropper Jaybird Run XT med fremragende resultater, og Jaybird Tarah Pro har tidligere vundet vores test af sportshørepropper. Spørgsmålet er, hvordan kan de klarer sig mod mere musikorienterede hørepropper.

Vandtætheden er i top, de fås i farvekombinationerne sort/gul, blå/grøn og sølv/blå, og man får fire størrelser silikonedutter med, en pose til opbevaring samt den specielle opladningsholder. Praktisk derhjemme, men frustrerende, hvis man har glemt den.

Batteriet holder længe, og de kan hurtigoplades i fem minutter for yderligere to timers lyttetid. Den stofklædte ledning gør dem kludderfri og behagelige. Tarah Pro kan bæres på to måder, afhængigt af om man træner eller ej.

App’en Jaybird MySound giver glimrende vejledning i opsætning og justering af pasformen. Her kan man også tilpasse lyden, enten med forudindstillinger eller manuel equalizer. Der er endda en funktion til at finde forsvundne hørepropper.

Ligesom vi har konstateret ved tidligere tests af sportshørepropper, er Jaybird dem, der lyder bedst. Og det indtryk varer ved, selv når vi sammenligner med ikke-sportshørepropper. De går dybt i bassen, men lyder kontrolleret, hvilket er vigtigt til træning. Mere usædvanligt er, at de også har en naturlig lyd med klarhed i både mellemtone og diskant. Det gør, at man også gerne vil bruge dem til hverdag.

Konklusion

Sportshørepropper er praktiske, da de sidder rigtig godt fast i ørerne, og de er mere resistente end almindelige hørepropper. Og hvis de har taktfast bas, gør de træningen sjovere.

Jaybird Tarah Pro skiller sig ud fra mængden ved at lyde så godt, at man gerne vil bruge dem hele tiden. Desuden har de en glimrende app til at tilpasse lyden efter behag. Vores eneste indsigelse er, at man skal bruge en særlig holder, når de skal lades op.

Vi elsker dem!

Powerbeats Pro har samme fantastiske trådløse rækkevidde som AirPods Pro (vi skridtede nøjagtig samme afstand op: Godt 50 meter!), de er vand- og støvafvisende og parres let med iPhone ved at holde dem hen til den. Og de oplades via Lightning-stik. Men Powerbeats Pro er i højere grad også møntet på Android-brugere, for de eneste funktioner, der er forbeholdt Apple-brugere, er den nævnte koblingsmetode, og at Google Assistant ikke kan kaldes frem.

Hørepropperne har ikke Apples støjreduktion, og du kan ikke bruge app’en på iPhone til at finde dem, hvis du har lagt dem et lidt for udspekuleret sted. Og da mikrofonerne ikke rager ud, vil modparten ikke høre dig lige så tydeligt ved mobilsamtaler.

Powerbeats Pro har længere batterilevetid end AirPods Pro – hele ni timer i propperne og 15 timer ekstra i etuiet. Samme etui er ganske vist lidt stort til bukselommen for at få plads til ørebøjlerne. Det må man leve med.

Pasform og brugervenlighed

Parring er som sagt meget nemt. Jeg kan også godt lide pasformen. Der er ørebøjler, som går hele vejen rundt om øret og gør det umuligt for propperne at falde ud, når du først har fået dem på plads. Det gør også, at silikonedutterne sidder rigtig godt, så der er meget lidt gnidelyde i øregangene. Også når man træner! Hvilket igen gør dem meget mere behagelige at lytte til end så mange andre.

Lydkvalitet

Hvor jeg synes, at Apple AirPods Pro har for meget energi i den nedre diskant, som får dem til at lyde lidt hårdt på musik, er det ikke tilfældet med Powerbeats Pro. De er derimod en energibombe af dimensioner i mellemtoneområdet og har dybbassen til at følge op. Popmusik lyder meget medrivende, og rock kører på med benhårde guitarer.

Der er også glimrende snert og hurtighed i flygel og klaver – hør f.eks. Maurizio Pollinis fortolkning af Chopins Nocturne i f-mol (Opus 55 nr. 1). Okay, vi får ikke det store luftrum fra Beoplay E8 2.0, men jeg kan rigtig godt lide balancen, og Powerbeats Pro er mere medrivende på den musik, jeg har på min fritids-playliste (stadig ung af sind og alt det dér).

Konklusion

Jeg er klar over, at ørebøjlen ikke vil tiltale alle. Men jeg vil anbefale at prøve Powerbeats Pro, for hvis du kan lide den måde, de sidder på, så falder de aldrig ud. Og du belønnes med den rene lyd af musik, for gnidelyde er nærmest helt fraværende.

Forbindelsen er superstabil – den bedste i klassen (sammen med AirPods Pro) – og der var ikke et eneste dropout i hele testperioden. Den trådløse rækkevidde er fremragende, og det samme er batterilevetiden.

Lyden er velafbalanceret, rytmisk og engagerende. Det eneste, vi savner, er lidt mere luft i toppen, men den samlede pakke er så god, at hvis jeg skulle bruge mine egne penge på et par helt trådløse hørepropper, så blev det Powerbeats Pro.

Sony gør alt rigtigt

Da Sony introducerede deres h.ear On-serie, var hovedtelefonerne meget ungdommelige med skrigende farver og pumpende bas. Siden da har Sony nedtonet dette, bl.a. i h.ear On 2 Mini Wireless. Og dem, vi tester her – h.ear on 2, som de også kaldes – fortsætter i samme spor. De kan ganske vist fås i rød, grøn, blå og guld, men det er sobre efterårsnuancer.

Hovedtelefonerne har et pænt, glat design uden noget, der egentlig tiltrækker blikket. Hovedbøjlen har ordentlig polstring, og det samme gælder ørekopperne. Derfor sidder de behageligt, selv ved længere tids brug. Hovedtelefonerne kan foldes sammen, men ikke lægges helt fladt og fylder således en del.

Som sædvanlig er Sonys hovedtelefoner stoppet med teknologi. De understøtter Hi-Res Audio med ledning, har alle Bluetooth-forbedrende codecs samt DSEE HX til at forbedre komprimeret musik. Dette, plus basforstærkning og surround-lyd, kan styres fra Sonys Headphones-app. I app’en kan man også indstille, om knappen på hovedtelefonerne skal slå støjreduktion eller reduktion af vindstøj til, eller om de skal lukke omgivende lyd ind.

En smart funktion er, at man kan lægge hånden over højre ørekop for at dæmpe musikken og høre omgivelserne. Hovedtelefonerne har få knapper og bruger touch-kontroller til at styre afspilningen og aktivere stemmeassistenter.

Det bedste ved h.ear On 2 er dog lyden. De har ganske vist forstærket bas, så det er ikke hi-fi-hovedtelefoner. Men ellers er der en god balance mellem bas, mellemtone og diskant, og ikke nogen åbenlyse svagheder. Det gik derfor aldeles udmærket at høre akustisk musik det ene øjeblik og nyde, hvordan detaljerne kom frem, og lytte til elektronisk musik det andet øjeblik og nyde, hvor medrivende det lyder.

Selv støjreduktionen er på et andet niveau end konkurrenterne. Den er ikke helt lige så god som på vores favorit WH-1000XM3, men H900N er også væsentlig billigere.

Konklusion

Det kan mærkes, at Sony WH-H900N for nylig er blevet sat ned, for alt ved dem er i en lidt højere klasse end på konkurrenterne. Byggekvaliteten er glimrende, og de er meget behagelige at have på. De har en fremragende app, hvor man kan styre lydgengivelsen og alle de smarte funktioner. Inklusive hvordan støjreduktionen fungerer og aktiveres. Den er ikke så effektiv som på topmodellerne, men bedst i testen.

Frem for alt lyder h.ear On 2 rigtig godt, uanset hvilken type musik man spiller. De har detaljer og nærværsfølelse nok til akustisk musik, samtidig med at bassen er tilstrækkelig medrivende til mere moderne toner.

Vellyd til budgetpris

For to år siden blæste Sound by Sweden os bagover med deres første trådløse model, Supra Nitro-X. Vi havde svært ved at finde fejl ved dem, og de fik topkarakter. Nu er efterfølgeren her, og selv om prisen er den samme, er de bedre på alle måder. De har bedre batterilevetid og den seneste trådløse standard, de er endnu mere robuste og er endda blevet vandtætte. Ligesom før bruger Supra eksotiske materialer som kevlar og kulfiber for at gøre dem slidstærke.

I æsken er der også en opbevaringspose samt tre størrelser silikonedutter og tre vinger. Vingerne holder dem godt på plads, også ved fysisk aktivitet. Da de ovenikøbet er blandt de letteste i testen, sidder de meget behageligt.

At kombinere den lave vægt med en gedigen batterilevetid er virkelig imponerende. De kan genoplades i ti minutter for to timers ekstra spilletid. For at spare på batteriet kan man klikke propperne sammen med magnetlås og sætte dem på standby.

De lyder, præcis som vi husker dem. Der er en forfriskende klarhed i lyden, en kontrolleret diskant, der ikke bliver skarp selv ved mere kompliceret musik, samt en præcis basgengivelse. De lyder nærværende på live-musik og engagende på dansemusik. Hvis vi sammenligner med Jaybird, så har de ikke samme kraft i bassen, men er mere neutrale i lyden. Hvilket vi normalt vil foretrække, undtagen til træning.

Konklusion

For to år siden havde vi svært ved at finde fejl ved Supra Nitro-X. Efterfølgeren X2 viser, at de faktisk kunne blive bedre på næsten alle områder.

Trods samme vægt og samme pris har de fået 40 procent bedre batteritid og er nu også vandtætte. Den lave vægt sammen med de fleksible vinger gør, at de både sidder fast og føles behagelige. Heldigvis lyder de også lige så godt som forgængeren, så væsentlig dyrere hørepropper har svært ved at hamle op med dem.