TEST: Sony WF-1000XM3

Næst efter støjdæmpende hovedtelefoner er helt trådløse hørepropper (true wireless) den nye slagmark i hovedtelefonkrigen. Sony har netop lanceret sit miniature-slagskib, WF-1000XM3, der både er støjdæmpende og helt trådløse.

Det er ikke Sonys første kabelløse ANC-propper. Vi har tidligere testet WF-1000X, som dog skuffede på flere punkter. Men nu er der en komplet ny konstruktion, hvis navnelighed med den berømmede WH-1000XM3 vækker forventninger.

Dobbelt op

Den største akilleshæl for helt trådløse hørepropper er batteritiden, men Sony har nu fordoblet brugstiden til seks timer. Det er længe nok til de allerfleste rejsetider. Og så – næsten – en transatlantisk flyvning. Etuiet udvider dette med tre opladninger, i alt 18 timer ekstra. Og en hurtig tur i laderen giver 90 minutters afspilning på 10 minutters opladning.

Hovedtelefonerne har måske nok kapacitet til en flyvetur til New York, men det blive som rene støjdæmpere eller til medbragt underholdning. Som andre helt trådløse hørepropper har Sony WF-1000XM3 nemlig udelukkende Bluetooth-tilkobling – og de allerfleste in-flight-underholdningssystemer kræver kablet forbindelse. Til pendlerturen og den totalt uforstyrrede træning er dette ikke noget problem.

Betjeningen af WF-1000XM3 er så god, som det nu er muligt på noget, der er så småt, og som sidder, hvor man ikke kan se det. Touchfelter på propperne styrer stemmestyring og afspilning. Det gør de også, når man bare rører ved propperne for at få dem til at sidde bedre.

Her kommer styrings-app’en Sony Headphones Connect virkelig til nytte. Man kan i app’en indstille støjreduktionen, tilpasse lyden med EQ, tjekke batteristand samt vælge en lang række funktioner.

20 grader af støjfrihed

Den automatiske støjreduktion kan tilpasses i hele 20 trin, fra maksimal isolation til stort set ingen støjreduktion. Funktionen Adaptive Sound Control ”lytter” konstant til omgivelsene og tilpasser støjreduktionen til lydniveauet. Ligesom vi har set det på f.eks. Jabra Elite 85H. Har du flere trådløse Sony-hovedtelefoner, kan app’en styre dem alle. Men det ene sæt skal være helt slukket, før du kan skifte til det næste.

Totalt trådløse hovedtelefoner handler ikke “bare” om at pakke al elektronikken ind i et hus på størrelse med et led på en pegefinger. De to uafhængige hørepropper skal Bluetooth-parres med mobilen på samme tid, og selv den mindste forsinkelse af lyden i den ene kanal gør radioavisen til en psykedelisk tur ned i ekkokammeret. Den del har Sony heldigvis fået helt styr på!

Det samme gælder udfald på den trådløse forbindelse. Under testen oplevede jeg kun meget få, korte afbrydelser af lyden på den ene høreprop. Det er fuldt ud glimrende og acceptabelt. Man kan i øvrigt i styrings-app’en vælge mellem at prioritere enten lydkvalitet eller stabil forbindelse. Men forbindelsen var udmærket, også på “kvalitetsindstillingen,” og lyden fin på den indstilling, hvor stabilitet var i fokus.

Sidder urokkeligt fast

Jeg er normalt ikke særlig gode venner med in-ear-hovedtelefoner, da mine øregange åbenbart har en besværlig krumning, som de fleste in-ears har svært ved at sidde fast i. Sony WF-1000XM3 gled imidlertid på plads i første forsøg og blev siddende i timevis, mens jeg bevægede mig omkring. Også selv om de er uden de “horn” i silikone, der ofte bruges til at stabilisere hørepropper. Der medfølger i alt syv sæt øredutter, heraf tre i memoryskum, så de fleste burde kunne finde noget, der passer.

Lydkvaliteten

Bas i hørepropper er ikke nemt. En lillebitte driver i et mikroskopisk kabinet er bare ikke opskriften på dybbas, så spørgsmålet er i reglen ikke, hvorvidt hørepropper lyder tyndt – men hvor tyndt.

Sony WF-1000XM3 klarer den umulige kunst ganske godt. De kan ikke ryste nakkehvirvlerne på samme måde som et godt sæt over-ears, men bunden kommer med. Trommer og synthesizerbas på Zhao Cong og Hans Nielsens “Moon Light On Spring River” giver en pænt fysisk følelse i kraniet.

Dynamikken fejler heller ikke noget. Trommenummeret “Batuka” med Madonna er man simpelt nødt til at spille med på. Og heldigvis maskerer den adaptive støjdæmpning mine værste fejlslag. Også her imponerer basdrøn på grænsen til det subsoniske.

ANC-funktionen i WF-1000XM3 er blandt de mindst skadelige for lyden, jeg har hørt. Selv om der skrues helt op for støjreduktionen, beholder musikken sine overtoner, og stemmer bliver ved med at være nærværende. Rummet forekommer dog lidt mindre. Støjreduktionen er næsten, men kun næsten lige så godt som i Sonys WH-1000XM3. Hvilket er godt skuldret, set i lyset af, at både prisen og pladsen til computerkraft er krympet.

Konklusion

Sony har med WF-1000XM3 bevist, at true wireless-hørepropperne nu er blevet en moden teknologi. Første generations børnesygdomme i form af kort batteritid og dårlig stabilitet er overvundet, og det er samtidig lykkedes at proppe det meste af kvaliteten fra Sonys støjreduktion ned i de bittesmå kapsler. Også lydmæssigt er de særdeles vellykkede. Derfor er der svært at forestille sig relevante konkurrenter lige nu. Og det skyldes ikke alene, at Sony er stort set ene om at tilbyde ANC i kabelløse hørepropper.