TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: RHA MA650i Lightning

De bedste budgethørepropper

De bedste hørepropper til iPhone er et røverkøb.

Skrevet af / 19/07/2019 - 21:15
RHA MA650i Lightning
Lasse Svendsen

Det vakte en del postyr, da Apple tog livet af hovedtelefonstikket på iPhone. Det hjalp ikke meget, at Apple leverede telefonen med en adapter, som let bliver væk, men nogle producenter, bl.a. Philips, reagerede ved at lave hovedtelefoner med Lightning-stik. Som passer til den tilsvarende port på de nye iPhones.

Siden er trådløse hovedtelefoner blevet en ting, hvilket langt hen ad vejen har løst problemet, men som vi ved, er almindelig Bluetooth ikke den bedste løsning for dem, der går ekstra meget op i lydkvaliteten.

Derfor findes der stadig hovedtelefoner med Lightning-stik, f.eks. dem, vi anmelder her – RHA MA650i Lightning. Som kort sagt er en kablet version af den billige trådløse udgave til nogle få hundrede, bare med et stik, der passer til nyere iPhone-modeller.

Annonce

Opskriften er den samme som altid hos skotterne. Et let, men robust aluminiumhus, gode drivere indvendig og afbalanceret lyd. I dette tilfælde er lyden faktisk virkelig god, idet MA650i Lightning er baseret på de testvindende MA650 Wireless og har de samme dynamiske drivere.

Det praktiske

Da de ikke er trådløse, behøver man ikke at tænke over hverken batterilevetid, eller hvor man nu har lagt ladekablet. Og siden vi taler om RHA, medfølger der hele otte par silikonedutter i forskellig størrelse, så de fleste kan finde nogle, der passer i ørerne. Der ligger også en lille stofpose i æsken, som man kan rulle hørepropperne sammen i.

MA650i Lightning er tilpasset til iPhone, og det betyder, at de også understøtter Siri, Apples stemmestyring, og man kan styre musikken med knapperne på ledningen. Hvor der også er en talemikrofon.

(Foto: RHA)

Lydkvalitet

Lyden er varm, fyldig, velafbalanceret og meget behagelig, men ikke kedelig. Bassen er væsentlig bedre end normalt for prisklassen, og så længe hørepropperne sidder godt, er der også god dynamisk kontrast i bunden.

Samtidig lyder de åbent nok til, at man får detaljer med i mellemtonen, f.eks. på klassisk musik, men diskanten kan opleves som lidt for dæmpet til, at strygere lyder så luftigt, som vi gerne vil have dem. Vokaler kommer godt frem i lydbilledet, og det er let at adskille instrumenter fra hinanden.

Fordi hørepropperne er kablede, kan man også udnytte lydkvaliteten på f.eks. Tidal HiFi bedre, og de har meget bedre dynamik end den trådløse variant.

Konklusion

RHA MA650i Wireless er utvivlsomt det bedste køb blandt hørepropper i budgetklassen, men kun for iPhone-brugere. Som vil få meget bedre lyd end med trådløse hørepropper i samme prisklasse. Faktisk er vi ikke sikre på, at man overhovedet kan finde trådløse hørepropper med bedre lyd til under 1.000 kroner. Man finder i hvert fald ikke bedre hørepropper med ledning i denne klasse.

Karakter
RHA MA650i Lightning

Lyd & Billede mener

Den bedste kvalitet og den bedste lyd til prisen. Lidt dæmpet diskant til nogles smag. Duer kun til iPhone.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Scroll to Top