Vi kårerÅrets bedste film og TV-serier 2021-2022

Corona – biografernes dødsstød?

Den forbandede coronapandemi har i halvandet år vendt op og ned på det meste af samfundet, i særdeleshed for film- og underholdningsbranchen.
forfatter

I løbet af det år, der er gået siden sidste kavalkade, har vi brugt over 625 (!) timer foran storskærmen og filmlærredet for at prøve at guide dig igennem den mangfoldige jungle af film- og serietilbud.

Lockdown

Med coronakrisen fik vi nedlukkede biografer, udsatte premierer og lukkede film- og serieproduktioner. Med et deraf følgende slunkent biograf- og Blu-ray-udbud. Det sidste års tid har vi næsten kun anmeldt streaming-titler – produktioner, der får stadig større kvalitet.

Siden verden gik i corona-lockdown i marts sidste år, har kultursektoren været en af de brancher, der har lidt mest skade. Efter halvandet år, der ikke kan beskrives som andet end et annus horribilis for filmbranchen generelt og biografbranchen i særdeleshed, vil biografbranchen nu forsøge at stable en forretningsmodel tilpasset tiden post corona på benene.

Med social afstand og antalsbegrænsning har de fleste biografer og kulturscener måttet holde lukket en stor del af tiden det sidste halvandet år – og det har ikke hjulpet, at indbyggerne i de nordiske lande samtidig har fået et stadig større og bedre streaming-tilbud at boltre sig i, og at filmselskaberne er begyndt at lancere deres film enten direkte på streaming eller samtidig på streaming og i udvalgte biografer.

Enormt og stadig voksende streaming-udvalg

For os forbrugere har streaming-krigen ikke været negativ, idet vi har fået glimrende serier som Velkommen til Utmark, Post Mortem: Ingen dør i Skarnes, Equinox, Kærlighed og anarki, Threesome og Kastanjemanden.

Selv grå statskanaler som NRK i Norge og DR i Danmark har budt på en af de bedste nordiske TV-serier nogensinde, den norske Exit.

I en almindelig måned lancerer de seks-syv største streaming-tjenester tilsammen op mod 250-300 titler. Alt fra helt nye film og serier til arkivtitler og nye afsnit af eksisterende serier; og det til en imponerende lav pris sammenlignet med at købe en fysisk Blu-ray-film eller en biografbillet.

Kampen om “biografvinduet”

Filmselskabet Universal er gået forrest for at presse biograferne til at acceptere et kortere eksklusivitetsvindue. NBCUniversal har længe været i konflikt med det amerikanske biografselskab AMC (verdens største biografkæde), efter at de i april 2020 valgte at lancere Trolls World Tour digitalt og udtalte, at de “ville fortsætte med at eksperimentere med denne strategi”. Hvorpå AMC prompte svarede igen med ikke at ville vise nogen af Universals film i deres biografer.

Så røg de høje herrer hos NBCUniversal og AMC åbenbart fredspibe, for de annoncerede kort efter en revideret aftale – en aftale, der drastisk reducerede perioden med eksklusiv visning af film i biograferne.

Det samme så vi herhjemme, da Disney lancerede storfilmen Black Widow samtidig på deres egen streaming-tjeneste Disney+ og i biograferne. Både Nordisk Film og SF Kino nægtede af den grund at vise filmen.

Den 25. James Bond-film – med Daniel Craig i hovedrollen som den verdensvante agent – skulle oprindelig have premiere den 2. april 2020. Men No Time to Die blev det første “offer” for coronavirus og blev udsat til 12. november sidste år. Endelig blev den flyttet til den 1. oktober i år; det var så tredje gang, premieredatoen blev udsat.

Game over?

Biograferne er så hårdt ramt, at nogle nu sætter spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil tage livet af eller i hvert fald radikalt ændre biografbranchen for evigt. Én ting er sikkert: Pandemien med efterfølgende lockdown og hjemmearbejde har været en guldgrube for streaming-tjenester som Netflix og Disney+.

Under en investorkonference i marts udtalte Disney CEO Bob Chapek:

The consumer is probably more impatient than they’ve ever been before, particularly since now they’ve had the luxury of an entire year of getting titles at home pretty much when they want them. So, I’m not sure there’s going back. […] Consumers are impatient for releases, because they’ve had the luxury of an entire year of getting titles at home.

Vi tror, biograferne kæmper med ryggen mod muren og nægter at indse, hvad der ubønhørligt vil komme – det bliver utvivlsomt en meget vanskelig øvelse at “putte tandpastaen tilbage i tuben igen” …

Coronapandemien kommer nok ikke til at tage livet helt af biografbranchen, men den vil helt sikkert ændre filmbranchen radikalt. Der vil ubønhørligt blive solgt færre billetter, når man kan sidde hjemme i lænestolen og streame Black Widow samtidig med biografpremieren, og familien oveni kan spare 300-400 kroner.

Biografbranchen må satse på at tilbyde noget nyt og ekstraordinært; en oplevelse, man ikke får derhjemme. Med suveræn lydkvalitet, servering af mad og drikke, exceptionelle sæder og det at opleve noget sammen i fællesskab vil de stadig have livets ret.

Mange godbidder

At opsummere et helt år med film og TV-serier er altid en mærkelig oplevelse. Overraskende mange af filmene og serierne er glemt, perler dukker frem af glemslen – og man får mere et helhedsbillede af året, der gik.

Der har været mange stunder med god underholdning, overraskelser, nyskabelse og fremragende skuespil; men også meget middelmådighed og satsning på sikre kort.

Én ting er sikkert: Kvalitetsniveauet og kvinderne og mændene både foran og bag kameraet har fået et vanvittigt løft hos streaming-tjenesterne. Hvor biografbranchen fokuserer på sikre kort som remakes og superheltefilm, er det hovedsagelig inden for streaming-branchen, at innovation og nyskabelse finder sted.

Du kan læse alle sidste års anmeldelser og mange hundrede flere på vores hjemmeside. Godt nyt film- og serieår! (TA)

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Årets instruktør


Lisa Linnertorp (Threesome, 1. sæson)
Viaplay
Release: 29. august 2021
Instruktion: Lisa Linnertorp

Efter en fugtig fest havner Siri (Matilda Källström) og David (Simon Lööf) – på Siris initiativ – i en heftig trekant med den franske kunststuderende Camille, og deres forhold hvirvles ind i en nedadgående spiral. Både manuskript og instruktion er af Lisa Linnertorp, mens Helena Larand og Sara Askelöf er producenter. Men Threesome er ikke et “feministisk projekt”, hvor David skal dæmoniseres. Historien er generelt velafbalanceret og giver en usædvanlig autentisk, troværdig og usminket indsigt i, hvor smertefuldt og kompliceret et parforhold kan være.

Det miljø, parret omgiver sig med, med ligesindede studiekammerater, fester, sociale medier og dating-apps, skildres imponerende troværdigt, subtilt og uden de store fagter. Det samme kan siges om den intime fotografering. Det er, som om vi konstant er en flue på væggen i en dokumentarfilm – næsten ubehageligt intimt og ægte. Med Threesome viser Viaplay, at det nordiske film- og seriemiljø er lysår foran sin modpol i de overfladiske og glatpolerede amerikanske ungdomsserier. Det her er den ægte vare! Seks stjerner til en af årets bedste serier.

Læs anmeldelsen

Årets kvindelige skuespiller


Anya Taylor-Joy (The Queen’s Gambit) Netflix
Release: 23. oktober 2020
Instruktion: Scott Frank

Den unge, lidt introverte Beth Harmon (Anya Taylor-Joy) vokser op med en dysfunktionel mor samt en far, hun aldrig har mødt. Fortvivlelse og psykologisk ustabilitet kan være en farlig cocktail, og det ender da også i død og ulykke for Beths mor. Så Beth havner som niårig på et børnehjem for piger i kornfede Kentucky. The Queen’s Gambit er en utrolig fascinerende historie, hvor skakspillet og alle dets irgange er seriens røde tråd, men den egentlige historie handler om en ung kvindes selvhævdelse, om at rejse sig trods alle odds og perfektionere det, man er god til – endda i en fuldstændig mandsdomineret “branche”.

Det er hele tiden Beths personlige rejse og sofistikerede personlighed, der er i fokus, og den fascinerende historie krones af usædvanlig solidt skuespil fra Anya Taylor-Joy. Taylor-Joy flankeres af flere spændende biroller, men det er hendes fortolkning af den sære, komplekse Beth, der bærer serien. Hendes mimik, kropssprog og divamanerer understreger på alle måder karakterens mangefacetterede personlighed.

Læs anmeldelsen

Årets mandlige skuespiller


John David Washington (Malcolm & Marie) Netflix
Release: 5. februar 2021
Instruktion: Sam Levinson

Kendisparret Malcolm (John David Washington) og Marie (Zendaya) vender hjem fra en storslået premierefest i drømmenes by, Los Angeles. Malcolm er euforisk efter premieren på hans nye film med stående ovationer og skulderklap fra kritikerkorpset. Mens han danser og drikker ud på de små timer, virker Marie reserveret og er tydeligvis utilfreds med et eller andet. Som så ofte med ægteskabelige skænderier eskalerer det til det ubehagelige. Det er tydeligt, at Maries sårethed over ikke at blive takket i hans tale har fremkaldt et væld af negative følelser og sætter Malcolm, hans handlinger og hans karakter i et dårligt lys. Og Malcolm, ja, han giver igen med samme mønt – og lidt til.

Indimellem bliver skænderiet så personligt, fornedrende og direkte ubehageligt, at vi næsten har lyst til at slukke. Båret frem af et velskrevet manuskript af Sam Levinson, men også fremragende formidlet af John David Washington og Zendaya. Det skal siges, at Washington i enkelte scener har en tendens til at overspille, og lidt af det ægte og menneskeligt genkendelige går tabt, men overordnet set leverer han skuespil i verdensklasse.

Læs anmeldelsen

Årets familiedrama


Mulan Disney+
Release: 4. december 2020
Instruktion: Niki Caro

Mulan er den svære fødselshistorie om et af Disneys største og mest ambitiøse filmprojekter i 2020. I den lange række af live-indspilninger af deres ældre tegnefilmsklassikere skulle Mulan blive selve “kronjuvelen”. Legenden om den kinesiske krigerheltinde Hua Mulan går tilbage til Wei-dynastiet omkring år 500. Sagnet vil vide, at datteren tager sin fars plads i hæren, da det kinesiske kejserrige bliver angrebet af indtrængende fra nord. Som helhed giver filmen os en mere kompakt historie end tegnefilmen, samtidig med at den tilfører karaktererne mere dybde og personlighed. Det er også en meget mere emotionel og realistisk film.

Mulan er, af en Disney-film at være, en højoktan actionfilm med heftige kampscener og et tætpakket plot. Fra første scene bliver vi nærmest blæst bagover af, hvor visuelt lækker filmen fremstår, med storslåede bjergscener, blændende slettelandskaber og i det hele taget overvældende natur. Scenografien er enestående, og det hele er toppet med et farvespektrum, der bryder alle skalaer! En meget vellykket blanding af klassisk eventyr og moderne actionfilm.

Læs anmeldelsen

Årets animationsfilm


Soul Disney+
Release: 25. december 2020
Instruktion: Pete Docter

Siden deres første film i spillefilmslængde, Toy Story fra 1995, har nu Disney-ejede Pixar blændet os med overlegen teknisk kvalitet i deres computeranimerede kunstværker, samtidig med at de formår at kombinere teknisk overlegenhed med gode, medrivende og sjælfulde historier. Soul føjer sig pænt ind i rækken af Pixar-klassikere. Den midaldrende jazz-entusiast Joe Gardner (Jamie Foxx) brænder for musikken og drømmer om at kunne leve af at spille. Men da han (i sit livs lykkeligste øjeblik i) endelig får et betydningsfuldt spillejob, bliver han så euforisk og ukoncentreret, at han ender sine dage på bunden af et åbent kloakhul. Det fører ham direkte til Perleporten, men i sidste sekund lykkes det ham at snige sig væk, og han ender i “sjælefabrikken”. Foxx er fortræffelig som den afbalancerede, hyggelige drømmer og lidt naive jazz-elsker. Han har tidligere portrætteret jazzgeniet Ray Charles på film (2004), og i Soul får han rig anledning til at fremhæve den herlige musik, han elsker.

Samtalerne i Soul er dybe, sjælegranskende og eftertænksomme, men kammer aldrig over i det pompøse og blaserte. Filmen strømmer over af varme og er følelsesladet, så det batter. Ikke helt så gribende som Inderst inde, men tæt på. En af Pixars bedste og stærkeste film til dato.

Læs anmeldelsen

Årets specialudgivelse


9/11: One Day in America National Geographic
Release: 11. september 2021
Instruktion: Daniel Bogado

Mere end 6.000 mennesker blev såret, og 2.977 uskyldige mennesker blev brutalt dræbt, da islamistiske ekstremister terrorbombede World Trade Center i New York, Pentagon i Virginia og United 93 i Pennsylvania, med fire passagerfly som “levende bomber”. 343 brandmænd, 60 politifolk og ni ambulancefolk mistede livet på Lower Manhattan, da Tvillingetårnene styrtede i grus. I år er det præcis 20 år siden – den dag, der rystede hele verden, satte en ny kurs for USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, og ændrede vores forhold til sikkerhed og terrorisme i en overskuelig fremtid. Den næsten fem timer lange dokumentar ser denne skrækkens dag næsten udelukkende gennem ofrenes øjne, idet de genfortæller, hvordan de oplevede dagen. Fra fysiske smerter, tab og sorg til psykiske sår, der aldrig vil heles.

Den rystende fortælling byder på masser af unikt videomateriale, der aldrig før er offentliggjort. Filmen er indimellem så eksplicit, at det er direkte ubehageligt at se på. Når mennesker styrter til jorden efter at have kastet sig ud fra 400 meters højde i ren desperation, og brandmændenes mentale reaktion er at lukke det ude, er det både smertefuldt og skrækindjagende respektfuldt på samme tid. 9/11: One Day in America er en milepæl, en af de stærkeste dokumentarfilm, vi har set, og et vigtigt mindesmærke for en af de mest skelsættende dage i moderne historie.

Læs anmeldelsen
VINDER AF Årets bedste film og TV-serier 2021-2022
Årets bedste TV-serie 2021-2022
Velkommen til Utmark, 1. sæson

Brødrene Coen møder Twin Peaks i Finnmarken

Instruktør Dagur Kári og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson har med Velkommen til Utmark skabt den herligste, særeste, sjoveste, mest rørende og afgjort bedste lokalt producerede HBO Nordic-serie hidtil.

Halvvejs inde i episode 1 sidder vi med en lidt usikker fornemmelse – er det her en fuldstændig overdrevet, karikeret parodi på norske landsbytosser eller noget genuint og ægte? Efter episode 2 er vi frelst!

Historien foregår en lille bygd langt oppe i den nordnorske vildmark, hvor man lever af rensdyr, fårehold, spritsmugling og alfonseri.

Hovedkonflikten står mellem den triste, alkoholiserede fårebonde Finn (Tobias Santelmann, Exit) og den samiske rensdyrhyrde Bilzi (Stig Henrik Hoff). Bilzis hund har i en årrække groft forsynet sig af Finns fåreflok – til ejerens udelte fornøjelse. Det gavner heller ikke ligefrem naboskabet, at Bilzi gennem længere tid har ligget i med Finns kone, den vakre Siri (Marie Blokhus).

Danske Kim Fupz Aakeson (Den eneste ene, Vitello) har skrevet et fortræffeligt manuskript, der balancerer hårfint mellem saftig ironi, latterliggørelse og ægte mellemmenneskelige relationer og personlige tragedier. At han har indgående kendskab til og forståelse af den norske folkesjæl, har han allerede bevist med Hans Petter Moland-filmene En ganske rar mand og Kraftidioten.

De skæve, lidt ynkelige personer virker så ægte og er skrevet med så meget kærlighed, at vi i den grad bliver revet med. Blikket for detaljer og for menneskelige svagheder, begær og drifter er altid til stede.

Alle personerne har problemer med privatlivet og i større eller mindre grad med indre konflikter og dæmoner – og det kommer der meget humor ud af, idet de gang på gang træffer de helt forkerte valg.

De gør deres bedste med deres skadede personligheder, sårede stolthed og manglende ressourcer for at komme igennem livet og hverdagen. Trist og ofte kulsort, men samtidig forbandet morsomt og indimellem også genkendeligt.

Deres skavanker og imponerende evne til at gøre en allerede vanskelig situation endnu vanskeligere bringer minder om Coen-brødrenes bedste film, ikke mindst mesterværket Fargo (1996). Der skorter ikke på gode intentioner, men tingene går alligevel ad helvede til.

Fordommene florerer – mod dumme finske spritsmuglere, stivnakkede og racistiske samer, homoseksuelle, politimænd, demente, naive kristne, arrogante og uvidende søringer (folk fra den sydlige del af Norge) og bønder, der foretrækker ludere, fordi de er meget mere “uproblematiske”. Intet er helligt – og gudskelov for det i disse krænkelsesparate tider!

Velkommen til Utmark bliver markedsført som en komedieserie, men det er lidt forkert; serien er i langt højere grad et rendyrket drama. Omend du garanteret vil elske de excentriske personer, de herlige dialoger og den befriende originale og ofte absurde humor. (TA)



Årets bedste film 2021-2022
Druk

Skål for det komplicerede liv!

Den norske psykiater Finn Skårderud lancerede for ca. 20 år siden en noget kontroversiel teori: Mennesket er simpelthen født med omkring 0,5 promille for lidt (!). Med andre ord: Først efter to glas øl/vin er du “normal”, sjælen i harmoni og kroppen “i vater”.

Den danske instruktør Thomas Vinterberg blev fascineret af teorien og skrev et manuskript ud fra konceptet. Resultatet blev filmen Druk.

Martin (Mads Mikkelsen) er historielærer på et gymnasium, men hvis han har mistet gejsten på hjemmebane, så har alt, hvad der hedder inspiration, entusiasme, engagement og livslyst, fuldstændig forladt hans arbejdsliv.

Under en 40-års fødselsdag for kollegaen Nikolaj bliver de fire svirebrødre enige om at udforske Skårderuds teori og gennemføre det som et studie med dertil hørende journalføring og notater. Kollegerne Tommy og Peter tøver ikke med at kaste sig ind i projektet.

Vinterberg har skrevet et herligt manuskript om mænd midt i livet, der indser, at det ikke er gået helt som planlagt, og at chancerne nu er løbet fra dem. På hjemmefronten slås de med enten en krævende kone, skrigende småbørn, ensomhed eller et samliv, der er gået helt i stå. Der er heller ikke flere trin på karrierestigen.

Ved at forankre fortællingen omkring et gymnasium bliver vi også vidne til, hvor vigtigt alkohol er i alle sociale sammenhænge allerede fra ungdomsårene – og hvordan man bliver “presset” til at tage en drink, hvis man mødes på en restaurant.

Befriende nok ser Vinterberg alkohol som en vej ud af “krisen” og monotonien, som et glidemiddel på vejen mod opvågnen og nyt liv. Det, vi lidt følelsesmæssigt afstumpede nordboer har brug for for at vække latinoen i os.

Når det er sagt, så er filmen bestemt ikke en uforbeholden hyldest til alkoholens glæder og fordele. Her bliver vi skandinavers noget komplicerede forhold til “gudernes drik” i den grad problematiseret, med vores trang til overforbrug, druk (!) og efterfølgende tragedie.

I centrum for plottet står forholdet mellem Martin og Anika, et ægteskab, der minder mere om et forretningsministerium end ægtefølt kærlighed og respekt. Begge parter savner den “gamle” partner, men har mere eller mindre godtaget status quo og givet op. Det er også her, filmen er bedst og stærkest.

Mads Mikkelsen er formidabel som den ensomme mand desperat på jagt efter livsglæde i sin monotone, fastlåste tilværelse. Han formidler hele følelsesspektret hos den komplekse mand på en Oscar-værdig måde, splittet mellem tvivl og savn, glæde og befriende udblæsning.

Druk er blevet en meget stærk film, som de fleste af os vel indimellem kan genkende os selv i. Den rammer alkoholkulturen i Skandinavien lige på kornet, uden at den nødvendigvis løfter nogen moraliserende pegefingre. Den vovede slutning er i sig selv både et paradoks og i højeste grad stof til eftertanke. (TA)