TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Samsung bekræfter: QD-OLED kommer til Norden – og nu kender vi prisen

Samsungs nye OLED-TV er lige rundt om hjørnet, og nu ved vi, hvor meget det kommer til at koste!

Af / Opdateret: 23/03/2022 - 09:40 // Først publiceret: 17.03.22
Samsung bekræfter: QD-OLED kommer til Norden – og nu kender vi prisen

Samsungs QD-OLED-TV har allerede været meget omtalt, men indtil nu har Samsung ikke røbet meget om det potentielt banebrydende TV.

Nu tager den sydkoreanske producent endelig bladet fra munden: I en spritny pressemeddelelse bekræftes det, at OLED-TV’et faktisk eksisterer, og at det kommer til Norden om ikke så længe!

Opdatering den 23. marts: Samsung Nordic har nu annonceret prisen på 65 tommeren QE65S95B. Se prisen sidst i artiklen.

Læs også Nyhed: Samsungs QD-OLED-TV kommer til at hedde QS95B Samsung er hemmelighedsfulde omkring deres kommende QD-OLED-TV, men nu har det fået et officielt navn!

Samsung OLED (S95B)

Det splinternye QD-OLED-TV skulle efter planen præsenteres på CES 2022 i Las Vegas lige efter nytår, men akkurat før tæppet gik op, blev TV’et taget af scenen. Siden da har det været meget omtalt af næsten alle undtagen Samsung.

QD-OLED er en splinterny billedteknologi i high-end-klassen, og det kan selvfølgelig tænkes, at Samsung ville undgå, at TV’et stjal glansen fra deres ellers righoldige TV-sortiment – deriblandt populære modelserier som The Frame og Neo QLED.

Annonce
Samsung QD OLED 2
QD-OLED-teknologi fra Samsung Display. (Foto: Samsung)

Nu behøver vi dog ikke gøre os flere spekulationer, eftersom TV’et officielt er lanceret! I pressemeddelelsen omtales det godt nok blot som OLED, uden “QD” for Quantum Dots.

Pressemeddelelsen kan også fortælle, at Samsungs OLED-TV vil være udstyret med selskabets videoprocessor Neural Quantum Processor 4K, Tizen smart-TV og lydsystemet Object Tracking Sound. Her er også understøttelse af lydfunktioner som Q-Symphony og Dolby Atmos. Vi ved fra tidligere, at TV’et vil være udstyret med fire HDMI 2.1-indgange.

S95B bruger i øvrigt den samme Neural Quantum-billedprocessering som i Samsungs Neo QLED-flagskibsmodeller. Der nævnes også funktioner som OLED Brightness Booster og Perceptional Colour Mapping, som skulle give lysere, mere nøjagtige højlyseffekter og de mest realistiske farver.

Vi har allerede stiftet et tidligt bekendtskab med QD-OLED-teknologien gennem Sonys topmodel A95K, og det skal blive spændende at se, hvad Samsung kan udrette med denne teknologi – så snart vi får fingrene i et testeksemplar!

Læs også Nyhed: Officielt: Her er Samsungs 2022-TV-modeller Samsung starter året med at introducere de splinternye MicroLED-, Neo QLED- og Lifestyle-TV’er – deriblandt en ny version af det populære The Frame!

Pris og tilgængelighed

Opdatering den 23. marts:

Samsung S95B introduceres i Norden i løbet af andet kvartal og bliver tilgængeligt i størrelserne 55 og 65 tommer.

Samsung Nordic har netop offentliggjort de nordiske priser for S95B eller rettere 65-tommeren QE65S95B. Det får en vejledende udsalgspris på 25.999 kroner.

Samsungs nye OLED kommer dermed til at koste det samme som virksomhedens bedste 4K Neo QLED-model for 2022, QE65QN95B. Prisen ser også ud til at blive lavere end Sonys topmodel A95K, som også anvender QD OLED-teknologi.

Prisen på 55-tommeren er endnu ikke officiel, men priserne på Samsungs amerikanske website indikerer omkring 18.500 kroner for QE55S95B (i USA er priserne opgivet til henholdsvis 2.200 og 3.000 dollars for 55 og 65 tommer, med forventet levering fra den 15. april).

Det skal blive spændende at teste de forskellige TV’er op imod hinanden!

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX

Thomson satser på "nyttig innovation" - vokser hurtigt i Europa og Norden

Samsungs nye TV er et stort blikfang

TCL gør sig klar til vinter-OL