TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsungs QD-OLED-TV kommer til at hedde QS95B

Samsung er hemmelighedsfulde omkring deres kommende QD-OLED-TV, men nu har det fået et officielt navn!

Af / 14/03/2022 - 15:22
Samsungs QD-OLED-TV kommer til at hedde QS95B

Samsungs “hemmelige” QD-OLED har været et af de mest omtalte TV’er siden CES-messen i januar, hvor det nærmere blev lækket end officielt lanceret. Og der er stadig meget stille omkring denne model fra Samsungs side. Nu er der dog kommet nye oplysninger om, hvad det skal hedde – i hvert fald på den anden side af Atlanten, ifølge Forbes.

Læs også Guide: Sådan læser du modelkoderne på Samsungs TV’er OLED, QLED, Neo QLED … ¿Qué sagde du? Vi hjælper dig med at afkode Samsungs TV-modelkoder. *Nu opdateret med 2023-modeller*

Samsung QS95B i USA

Den amerikanske forhandler Value Electronics har nemlig publiceret en annonce, hvor de refererer til en kommende QD-OLED modelserie kaldet QS95B, nærmere bestemt Samsung QN55QS95B og QN65QS95B. Bemærk, at det er den amerikanske modelkode, mens den europæiske modelkode plejer at starte med “QE…”.

QS95B bliver altså tilgængelig i skærmstørrelserne 55 og 65 tommer – ligesom Sonys kommende QD-OLED A95K, der har samme billedpanel fra Samsung Display. Den model har vi allerede fået et smugkig på, og du kan læse om vores første indtryk her:

Læs også Nyhed: Her er Sonys nye topmodel, A95K Vi har taget et første kig på Sonys nye QD-OLED-TV. Barberbladsskarpt er ikke ordet – og tjek lige betragtningsvinklen!

Hvad så med Samsungs egen version? Jo, annoncen fra Value Electronics kan bl.a. fortælle, at QS95B understøtter HDMI 2.1 på alle fire indgange, og det får selvfølgelig Tizen Smart TV med stemmestyring. Den amerikanske version er også udstyret med en næstegenerations ATSC 3.0 TV-tuner.

Derudover kan vi sandsynligvis forvente nogle af de funktioner, som Samsung har lanceret på de øvrige 2022-modeller, såsom understøttelse af skærmfrekvenser op til 144 Hz, en opdateret spilmenu (Game Bar 2.0), trådløs Atmos surround-lyd til kompatible soundbars m.m.

Annonce
samsung 65 qd display tv
Samsung QS95 QD-OLED. (Foto: Samsung)

Pris og tilgængelighed

Value Electronics har endnu ikke offentliggjort nogen officiel pris, men de tilbyder kunderne at skrive sig på venteliste. Det kan tyde på, at TV’et ikke er så langt væk, i hvert fald for det amerikanske marked.

Vi kan nok forvente mere håndgribelig info om dette TV for de nordiske landes vedkommende i løbet af foråret!

Hvad tænker du som læser? Er Samsungs QD-OLED en model, du er interesseret i? Hvordan tror du, det vil klare sig i sammenligning med LG’s, Sonys, Philips’ og Panasonics OLED-TV’er eller Samsungs egne QLED-modeller? Skriv gerne din mening i kommentarfeltet herunder!

Læs også Nyhed: CES 2022: Samsung viser nye, trådløse soundbars Får bl.a. mulighed for trådløs Atmos-surroundlyd via Wi-Fi.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Har du et Samsung TV? Her er dagens glade nyhed

Nyt motoriseret TV-vægbeslag fra Vogel's: Løfter op til 98 tommer og 140 kg

Førstehåndsindtryk: Samsung The Frame Pro

Her er Samsungs 2025 TV-modeller - for første gang i Europa

Bedste TV til Formel 1 2025

Sony lancerer ny TV-teknologi med fantastiske farver

TCL bliver officiel OL-partner

Nu kan dit LG-TV få "Ambilight"

Samsung er stadig størst i TV-branchen

Nyt TV til vinterens sportsudsendelser

Sådan bliver det nye flagskibs-TV fra Philips

Ny generation af Meta OLED-TV'er med Ambilight