Med introduktionen af Smart TV blev vi lovet en helt ny verden af digitale muligheder. Fladskærmen skulle give let adgang til alverdens streaming-tjenester, og apps på storskærmen var en realitet. Desværre er sandheden, at skærmene endnu ikke er smarte nok til at kunne levere en fornuftig oplevelse, og de færreste bruger de muligheder, der nu engang er tilgængelige.
Derfor er der stadig fornuft i at koble en ekstern boks til fladskærmen. Mediecenteret lever i bedste velgående, og med nørdernes favoritplatform, XBMC, kan du forvandle stuealteret til et ægte smart-tv.
En legende fødes
Den 15. november 2001 lancerede Microsoft deres første Xbox på det amerikanske marked. Maskinen blev en kæmpe succes og banede vejen for den markedsposition, som giganten har på spilmarkedet i dag.
Det er dog ikke kun spillene og den succesfulde Xbox Live platform, maskinen huskes for. I november 2002 udkom der nemlig et stykke software kaldet Xbox Media Player 2.0 til den store plastickasse. Det gjorde spilkonsollen til en medieafspiller, der let kunne styres via controlleren, og som håndterede datidens lyd- og billedformater såsom MP3 og DivX perfekt.
Det krævedes ganske vist, at der var pillet lidt ved maskinen, før man kunne installere det, hvilket Microsoft bestemt ikke brød sig om, men så var man også kørende.
Softwaren var ganske gratis, da den blev skabt af frivillige kræfter fra open source-miljøet, og fik hurtigt en stor fanskare. I løbet af de kommende uger og måneder kom nye revisioner af softwaren til, der i starten tilføjede så basale funktioner som AC3 5.1 output, volume normalizer/amplification og en lang række post-processing filtre.
Godt og vel et år senere, i december 2003, stoppede udviklingen af Xbox Media Player, der i stedet skiftede navn til Xbox Media Center. Det skete efter sigende for at afspejle, at platformen nu ikke længere bare var en afspiller, men i stedet et decideret mediecenter.
Den første officielle udgave af Xbox Media Center var klar i midten af 2004. Der blev løbende tilføjet nye funktioner samt rettet fejl, som undervejs sneg sig ind i koden. Af nye funktioner kan f.eks. nævnes muligheden for at afvikle ISO-filer direkte fra softwaren og understøttelse af iTunes 6.x DAAP-protokollen, som i korte træk betød, at det blev muligt at streame musik gennem XBMC fra et iTunes-bibliotek på en pc på netværket.
Sådan fortsatte det i en årrække, indtil den digitale udvikling havde gjort det svært for den gamle kasse at følge med. Ligesom båndbredden steg, steg også efterspørgslen på højopløst video og nye digitale lydformater. Fladskærme var ligeledes blevet mere populære og kommet ned i et prisleje, hvor alle kunne være med.
Den lave opløsning på den gamle Xbox var en hæmsko, og det var på tide at rykke videre til nye og mere fleksible platforme. Det skete i november 2008 med lanceringen af XBMC 8.10, der fik kodenavnet Atlantis (10-tallet refererer til den måned, softwaren blev udgivet i). XBMC blev nu også lanceret til Linux, pc og Mac, og kunne endelig nydes i high definition.
Kun et halvt år efter droppede udviklerne den gamle Xbox helt og valgte fremadrettet kun at understøtte pc, Mac og Linux. Herfra gik det stærkt. Eftersom man ikke længere var begrænset af hardware, kunne en lang række nye funktioner tilføjes, som ikke før var mulige. Flere platforme kom til, og f.eks. XBMC til den første udgave af Apple TV gik hen og blev en kæmpe succes.
XBMC er i starten af maj 2014 blevet udgivet i version 13.0, med kodenavnet Gotham. Som en af de nyeste tilføjelser kan nævnes muligheden for at afspille 3D-video, ligesom den indbyggede lydmotor har fået en større overhaling. I dag findes softwaren til platformene Windows, Linux, OS X, ARM, Raspberry Pi, Android, iOS, Apple TV 1 og 2 samt Ubuntu.
Pc eller Mac?
Fordi XBMC i dag findes til en lang række platforme, er der ikke ét endegyldigt svar på, hvad man skal installere softwaren på. Et godt og relevant bud kunne dog være en af de mange nye mikrocomputere, der i disse år vælter ud på markedet. Det kunne f.eks. være den lille og meget nørdede Raspberry Pi, men den kan ikke anbefales, hvis man ikke er vant til at rode med og bygge computere selv.
Et bedre bud er en af de små NUC-maskiner (Next Unit of Computing) fra Intel. Fordelen ved disse maskiner er, at man får en forholdsvis kraftig CPU, der kan afvikle videomateriale i høj opløsning, samt en maskine, der hverken larmer, fylder eller bruger særlig meget strøm. Alt efter hvilken udgave man vælger, kan man desuden få dem med indbygget infrarød modtager, så maskinen kan tændes og slukkes ved et tryk på en fjernbetjening.
Hvis man ser sig lun på netop en Intel NUC, skal man dog være opmærksom på et par ting. Selv om de små NUC’er egner sig perfekt til netop mediecentre, er de fra fabrikken ikke udstyret med harddisk og hukommelse, som derfor skal købes separat og monteres af kunden selv. Det er dog en meget let proces, der kun kræver lidt ekstra moneter og en skruetrækker. Vil man have trådløs forbindelse til sit hjemmenetværk, så kræver det ligeledes et lille trådløst netværkskort.
Alt efter hvad man vælger, kan man være kørende for et sted mellem 3.000 og 5.000 kroner. Hertil kommer naturligvis et styresystem, hvis man ønsker at køre Windows. For de fleste lyder det nok som mange penge, men man skal huske, at man betaler ekstra for den lille formfaktor, ligesom den hurtige processor også koster en del.
Pengene er dog givet godt ud, da udviklingen har vist, at medieafvikling stiller stadig større krav til maskinernes regnekraft. Især den flotte brugerflade stiller store krav til hardwaren, hvis den skal afvikles gnidningsfrit i Full HD. Tænker man lidt fremad, er det ligeledes naturligt at forestille sig, at XBMC engang i fremtiden skal kunne håndtere videomateriale i Ultra HD-opløsning, hvilket igen stiller større krav til processor og hukommelse.
Et væld af tilpasningsmuligheder
Selve installationen af XBMC er meget ligetil. Det er først, når man når til opsætningen af systemet, at nybegyndere kan blive hægtet af. Heldigvis er der hjælp at hente på nettet, og især en hjemmeside som XBMC Hub gør det nemt at konfigurere XBMC.
Ved at tilføje et link til deres server under fil-browser-delen af XBMC (http://fusion.xbmchub.com) kan man downloade en app, der ganske automatisk konfigurerer og installerer en lang række plug-ins og filtre. Især de mange plug-ins er interessante og en stor del af grunden til, at XBMC er så populært.
Ligesom vi i dag kan installere en lang række apps på vores mobiltelefoner og tablets, kan man i XBMC installere en masse plug-ins, der udbygger funktionaliteten af softwaren. De er alle gratis og trækker f.eks. information fra databaser rundt om på nettet. Det kan være alt fra vejrudsigter og børsnoteringer til streaming af tv-programmer.
Et godt eksempel er de store tv-stationer som Danmarks Radio. Ved hjælp af en plug-in, der nemt installeres via en undermenu under indstillinger, får du adgang til alt, hvad DR har liggende af video- og lydmateriale på nettet. Den pågældende plug-in virker som en genvej og gør blot tilgangen mere brugervenlig. Aldrig har det været nemmere at bladre DR’s store programkatalog igennem og streame direkte til fladskærmen.
Lignende plug-ins findes til alverdens tv- og mediehuse, og du er stort set kun begrænset af din IP-adresse – IP-blocking. Træerne gror dog ikke helt ind i himlen, og der er desværre endnu nogle begrænsninger. Tjenester som Netflix og lignende kan endnu ikke – pga. deres store fokus på sikkerhed – afvikles gennem XBMC. Man må derfor holde sig til gratis tjenester, indtil der findes en løsning.
Heldigvis er der stadig masser af plug-ins til at streame både musik, film og tv, selv om de mest populære er knap så lovlige. En stor del af XBMC’s succes skyldes nemlig – om man vil det eller ej – muligheden for at streame og dele piratkopieret materiale via nettet. De mest populære af disse sites kendes under navne som 1channel, Project Free TV, og IceFilms.
Ud over plug-ins kan man også installere regulære apps, og igen er kataloget stort og broget. Hovedreglen er derfor, at man må prøve sig frem.
Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at hverken vi eller XBMC tilskynder eller støtter brugen af plug-ins og apps, der henviser til ulovligt materiale. Grunden til, at det overhovedet er muligt, er at softwaren er gratis, og at alle derfor selv kan skrive og programmere apps og plug-ins til platformen. I sidste ende er det derfor brugeren selv, der må stå til ansvar for, hvordan han eller hun vælger at bruge softwaren.
Ud over at installere plug-ins og apps kan man også tilpasse udseendet af XBMC, så det ser ud og styres, som man vil have det. Der findes en lang række gratis temaer på nettet, som ændrer alt fra knapper over baggrunde til lydeffekter. Man bestemmer selv, om man vil have et meget detaljeret look med mange informationer eller et mere minimalistisk udseende.
Den digitale filmsamling
Ser vi bort fra de mange plug-ins, apps og streaming-muligheder, er der også nogle ganske lovlige og gode argumenter for, hvorfor XBMC er så hamrende smart. Hvis du f.eks. har en kæmpe dvd-samling og er træt af, at selvsamme primært står og samler støv i reolen, kan du med fordel investere i en NAS (netværks-harddisk) og digitalisere hele samlingen.
Opretter du så forbindelse til din NAS via XBMC og indikerer, at der i denne mappe findes film, går programmet på nettet og slår hver enkelt filmtitel op. Når der findes et match, hentes informationerne om den enkelte film ned, og du får oprettet en meget detaljeret database over hele din filmsamling.
I bedste Apple-stil kan du herefter bladre film-covers igennem på skærmen, læse informationer om skuespillerne og se trailere. Det hele er lige blevet tusind gange smartere og knap så støvet. Man får ligefrem lyst til at se film, som man for længst havde gemt væk på bagerste hylde.
En anden fuldt lovlig og glimrende måde at bruge XBMC på er ved at benytte den indbyggede PVR-funktion (Personal Video Recorder). Hvis du køber en tv-tuner til din computer, kan du omdanne XBMC til en harddisk-optager og både se og optage tv direkte via den flotte brugerflade. Desværre skinner det netop her kraftigt igennem, hvorfor XBMC primært er for nørder – PVR-delen er endnu ret bøvlet at sætte op.
I korte træk skyldes det, at XBMC ikke selv kan håndtere tuner-delen, men i stedet blot modtager signalet fra en tv-server. Du skal med andre ord have et andet stykke software til at køre i baggrunden, som så sender videostrømmen videre til XBMC. PVR-funktionaliteten har dog endnu ikke været med ret længe, så det kan tænkes at være en funktion, der vil blive forbedret og udbygget i kommende revisioner.
One remote to rule them all
Fordi XBMC i de fleste tilfælde i dag køres fra en computer, kræver det en mus og et keyboard at styre løjerne. Man kan også, hvis man har en Xbox-controller til Windows, bruge den, men det er stadig lidt bøvlet at sidde med i sofaen. Har man computer/mediecenter med indbygget HDMI-udgang, er der dog også smartere måder at styre herlighederne på. Ved hjælp af en såkaldt HDMI-CEC adapter kan man styre XBMC alene med den fjernbetjening, der hører til ens fladskærm.
En HDMI-CEC adapter er et lille stykke plastic, der sættes imellem computeren og fladskærmen/receiveren og gør XBMC i stand til at modtage kommandoer fra en helt almindelig fjernbetjening. Så ligesom du kan styre både dvd-afspiller og fladskærm med samme fjernbetjening, kan du nu også styre dit mediecenter. En HDMI-CEC adapter koster ca. 350 kroner og kan f.eks. købes hos http://libcec.pulse-eight.com/. En anden mulighed er at bruge sin smartphone eller tablet.
Hvad med fremtiden?
Fordi udviklingen er gået så rivende stærkt de sidste par år, har ophavsmændene gjort klogt i at holde XBMC som et stykke software og ikke videreudviklet det til en hardware-platform. At det kunne være en fatal beslutning, så vi med konkurrenten Boxee, som lancerede deres egen Boxee Box, der endte som et stort flop. Boxee har siden slået sig sammen med Samsung og droppet hardwaren.
XBMC bør lære af denne fejltagelse og har godt af at stå på egne ben. Det ville dog gavne platformen, hvis den blev lettere tilgængelig, så også de mindre IT-kyndige kunne få glæde af denne lille perle. Det kunne f.eks. ske ved, at pc-producenter målrettede deres maskiner til netop mediecenterbrug, som vi i sin tid så det med Windows Media Center. For når man først har prøvet XBMC, er der ingen vej tilbage.
