TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Innolux Epic

Hjemmets diskrete morgensol

Epic fra finske Innolux gør ikke meget væsen af sig. Den diskrete lampe leverer lysterapi, når behovet er størst – og det gør den både enkelt og effektivt.

Af / 08/03/2024 - 08:53
Innolux Epic

Home mener

  • Mulighed for at skrue op og ned for lysintensitet og farvetemperatur. Dermed kan Innolux Epic også bruges som blid vågelampe.
  • Besværlig at flytte på, da lampens skive har tendens til at falde ud af fodens rille. En app eller anden fjernbetjening ville være fint.

En fordom siger, at finner er de mindst talende nordboer. Gælder det også produkter af finsk design og oprindelse, så lever lampen fra finske Innolux op til fordommen.

Æsken, som Innolux Epic leveres i, er simpel, og det er positivt ment. Manualen fylder en kvart side, og der er hverken overflødig indpakning i form af plast eller andet gejl.

Lampen er tung (et kilo), solid og rund. Foden i lyst træ har en rille til at sætte lampen ned i. Stofledningen er tyk og signalerer kvalitet. Hvorfor Innolux har valgt en sort farve fremfor hvid, ved vi ikke, men det spænder lidt ben for det ellers diskrete indtryk.

Innloux Epic er en diskret lysterapilampe, nogle ville måske sige kedelig. Lampen gør dog et solidt arbejde med at oplyse de dunkle stunder. (Foto: Innolux)

Epic placeres i fodens rille og er klar til brug. Tryk på den lille knap i lampens kant til venstre, og du får et skud simuleret dagslys, når dagen er mørk, grå og trist.

Skrabet design med flere farvetoner

Innolux Epic har ikke mange indstillinger. Faktisk har lampen blot to knapper at gøre godt med. Ingen apps eller andet ekstra smart her.

Annonce
Læs også Smarte dørklokker med batterier Pakkepost, uventede gæster eller potentielle indbrudstyve. Den smarte dørklokke spotter dem alle.

Den anden knap i lampens kant giver adgang til tre farvetemperaturer på kelvin-skalaen i spændet mellem 2.600-5.600 kelvin. I praksis en blød solopgangsgul til en kølig tone som den, du vil få på en klar dag med blå himmel.

I de første par dage prøvede jeg at vriste vintertrætheden ud af kroppen med den bløde gule farve. Fra min test af wake-up lights har jeg god erfaring med netop de ”varme” farvetemperaturer. Denne gang virkede det ikke.

Før solopgang er Innloux Epic ikke nok, hvis du vil læse, surfe eller andet. Her må lysterapilampen suppleres af lys fra en traditionel lampe. (Foto: Natasja Broström)

Efter to-tre dage var min energi mærkbart forringet. Jeg valgte en køligere temperaturtone, hvilket gav lidt mere energi, og skruede op for lyset. Epic har som testens anden deltager, Beurer TL95, indbygget lysdæmper. Blot de to ændrede indstillinger gjorde en forskel i resten af testperioden, for energien vendte tilbage.

Placering og betjening

Når jeg nu var i gang med at eksperimentere, prøvede jeg også at flytte rundt med Innolux Epic. Gennem hele testperioden på en uge har lampen fast stået på mit sofabord.
Optimalt skal Epic stå mellem 20 og 45 centimeter væk for at give et lux-niveau tæt på 10.000. Innolux Epic blev placeret en meter fra mit ansigt, og energien droppede. Jeg flyttede lampen tættere på, og mit energi-niveau steg.

Designet på Innolux Epic er så diskret, at du stort set kan placere lampen overalt derhjemme. (Foto: Innolux)

Står lampen inden for armslængde, kan du bedre nå kantens to knapper. Desværre er knapperne så små, at de kan være svære at finde med fingeren alene. Ofte kom jeg til at vælge den forkerte. Selv om der et lille ikon, der indikerer knappens funktion, er det ikke helt synligt, når morgenen er mørk og dunkel. Her kunne en app-styring være smart.

Læs også Gruppetest: De nyeste hørepropper Hvis du skal have nye hørepropper, bør de være helt trådløse. Her vil vi finde de bedste af de billigste premium-hørepropper.

Min søvn blev også bedre. I testperioden sov jeg oftere ”igennem” i løbet af natten. Jeg vågnede mere udhvilet efter cirka 10 timers søvn. For nogle lyder 10 timer af meget. Før testen begyndte, kunne jeg ”sløve den” helt op til 12 timer under dynen – og uden at være ordentlig udhvilet, når jeg vågnede.

Konlusion

Innolux Epic gør det, en lysterapilampe skal. Den øger energien, gør en mørk, grå morgen behagelig at komme i gang med og forbedrer generelt kroppens døgnrytme.

Epic er eneste lampe i testen, hvor du synligt kan gøre lyset ”blødt”. Dermed fungerer lampen også som et gyldent lys i morgenmørket. (Foto: Natasja Broström)

Samlet er Innolux Epic en gevinst. Ikke alene gav lyset fra terapilampen bedre energi fra morgenstunden. Det forsatte resten af dagen og ud på aftenen. Jeg havde ikke længere behov for at sove i løbet af dagen eller gå i seng ved 18-tiden.

Dog ville app-styring og flere lys-niveauer være rart. De to ankepunkter er de eneste, jeg kan sætte på denne enkle og effektive lysterapilampe.

Karakter
Innolux Epic
Premium

Også i denne test:

Beurer TL95

Glat og lækker og fyldt med dagslys

Beurers TL 95 giver topklasse-terapi for pengene. At lysterapilampen også er brugervenlig, gør dette lækre ”design-æg” til en absolut favorit for de vintertrætte.

Glat og lækker lampe med absolut mærkbar effekt. Tidsindstilling og lysdæmper gør Beurer TL 95 til en suveræn lysterapilampe.
Stor og kluntet at flytte på trods håndtaget i foden. Designet kan virke lettere klinisk at se på.
Læs hele testen

HumanCharger Bright Light

Få energien tilbage gennem øregangen

Du kan efter sigende oplade energien og de ”mentale” batterier med lysterapi gennem ørerne. HumanChargers headset prøver i hvert fald, men resultatet skuffer.

Et let headset som ikke generer under brug. Giver lysterapi på farten, for eksempel på rejsen eller på arbejdet.
Ingen mærkbar forbedring af energiniveauet. Begrænset brug på 12 minutter uden mulighed for ekstra indstillinger.
Læs hele testen

Lumie Task (Charcoal)

Lysterapi gennem læselampen

Findes der lamper med flere funktioner i én? Lysterapilampen Task skal løse tre opgaver på samme tid, og det gør den faktisk ret godt.

Enkelt design, som kan tåle at stå fremme. Praktisk 3-i-en-funktion som arbejdslampe, læselys og terapilampe. Kan vippes og drejes.
Svær at flytte rundt med. Ingen mulighed for at justere lystemperaturen til varmere toner på kelvin-skalaen.
Læs hele testen
Natasja Broström
Natasja Broström (f. 1971): Journalist på L&B Home. Natasja begyndte på Politikens IT-tillæg i 1990’erne. Herfra gik turen via fagblade, magasiner og aviser, hvor Natasja skrev om blandt andet it og nørdkultur. Fra 2002 har Natasja været på Datatid Techlife, siden IT-journalist inden for smart living og brevkasseredaktør på Alt om Data.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien

Plads til det hele

Robotstøvsugere med kunstig dumhed

Nu rykker AI også ind i vaskerummet

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten