Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: HumanCharger Bright Light

Få energien tilbage gennem øregangen

Du kan efter sigende oplade energien og de ”mentale” batterier med lysterapi gennem ørerne. HumanChargers headset prøver i hvert fald, men resultatet skuffer.

Skrevet af / 08/03/2024 - 08:54
HumanCharger Bright Light
Natasja Broström

HumanChargers Bright Light vejer blot 300 gram og leveres med en praktisk tilhørende stofpose. Sættet til ørerne er nemlig beregnet til at have med og blive brugt på farten. Du kan tage den lille, mobile lysterapi-lampe på derhjemme, undervejs på rejsen, eller mens du er på arbejde. Kort sagt, overalt.

Headsettet er beregnet til at lindre stress, dårlig søvn, jetlag og ”fladt” vinterhumør. Gummipropperne sættes i ørerne og udsender opkvikkende lys-impulser til hjernen. Umiddelbart lyder det skørt, men hjernen er modtagelig for lys udefra, og det behøver ikke kun ske gennem øjnene.

Sættet HumanCharger kan tages på og bæres, hvor du vil. For eksempel på en flyrejse. Lyset generer ikke andre. (Foto: HumanCharger)

HumanCharger oplades via USB-stik og er fast indstillet til at fungere i 12 minutter ad gangen. Den dosis er ifølge producenten nok, når du bruger sættet fast hver morgen.

Jeg testede sættet hen over i en uge. HumanCharger er let at have på og er ikke i vejen for at kunne arbejde, læse eller andet imens. Spørgsmålet er så, om det virker.

Tidsbegrænset terapi

Første gang du pakker HumanCharger ud, skal du vælge størrelsen på de ørepropper, du vil bruge. I alt indeholder sættets papæske fire sæt i forskellig størrelse. Normalt har mine ører et noget anstrengt forhold til in-ear-propper. Jeg har måttet opgive at bruge den type hovedtelefoner, da jeg får ondt inde i øregangen.

HumanChargers er anderledes. De bløde, fleksible propper gør hverken ondt, falder ud eller rykker på sig, når jeg bruger sættet med gummipropper i mellemstørrelsen.

Læs også Tilbage på kontoret? Hold støjen ude med et headset! Meget af tiden på kontoret går med videokonferencer og andre digitale samtaler. Så har man brug for at kunne høre – og blive hørt! Vi fortæller dig, hvilket headset du bør vælge.

Intensiteten af lyset fra huller i sættets to ørepropper, kan ikke justeres, men er minimum 10.000 lux. En opladning, for eksempel via USB-porten i en bærbar computer, holder til 10 terapi-sessioner. Det indbyggede lysterapi-lys generer ikke omgivelserne, og det slukker automatisk efter 12 minutter.

HumanCharger leveres i en lille æske. Efter opladning i USB-porten på en enhed, er du klar til lysterapi gennem ørerne. (Foto: Natasja Broström)

Ud over pose, ørepropper og lade-kabel medfølger en lille ”snut”, som skal bruges til USB-C-porten i sættets ene ende. Det er smart tænkt. Sætter du proppen i porten, undgår du, at snavs og andet skader indgangen, hvis du rejser med sættet.

HumanCharger er let at have på og gnider ikke ubehageligt mod huden. Det kan dog give en lidt skramlede lyd i ørerne, når headsettet rammer tøj. For eksempel hvis du har en højhalset sweater på.

Fleksibel brug hjemme og på farten

Modsat traditionelle, stående lysterapilamper er HumanCharger fleksibel, da du kan have sættet med dig (eller have det på). Folk, der arbejder i skiftehold, om natten eller generelt på steder uden dagslys, kan have stor fordel af sådan en mobil lysterapi-lampe.

Skæve arbejdstider og mangel på dagslys kan påvirke humøret og energiniveauet. Får vi ikke lys nok, påvirkes vores serotonin-niveau. Serotonin er et kemisk signalstof i hjernen, og har vi for lidt af det, bliver vi nogle humørforladte sofakartofler.

Læs også Hvordan smager kaffe til 20.000 kroner? Hvis penge ikke skal stå i vejen for din kaffeoplevelse, så har vi her testet nogle af de dyreste og vildeste espressomaskiner på markedet.

Bright Light skulle ifølge producenten være velegnet mod jetlag. Forstyrrelsen der opstår, når vores indre ur og det oplevede døgn ikke ”stemmer”. At rejse med eller mod solen roder i døgnrytmen. For eksempel har jeg ligget søvnløs klokken fire om natten i San Francisco og været dødtræt hver aften ved 18-tiden i en uge efter en hjemrejse fra Hong Kong.

Om sættet udjævner jetlag har jeg ikke haft mulighed for at afprøve. En flyrejse stod ikke lige i kalenderen. I stedet fulgte jeg anvisningen om at bruge Bright Light hver morgen på samme tid i mindst en uge og med samme dosis (12 minutter) lysterapi.

Lyset fra ørepropperne sendes ind gennem ørerne og giver efter sigende opkvikkende lysterapi til hjernen. (Foto: Natasja Broström)

Samlet fik jeg ikke ingen gevinst. HumanCharger Bright Light gav blot en varm, kildrende fornemmelse inde i øregangen. Sættet gav hverken mere energi eller bedre søvn, men heller ikke ringere.

Konklusion

HumanCharger Bright Light virkede hverken godt eller skidt gennem testperioden. Da jeg stoppede med at bruge sættet, oplevede jeg ingen mærkbar forskel.

Skal jeg være venlig, vil jeg mene, at Bright Light opretholdt den øgede velvære og det forbedrede energiniveau, som testens første deltagere, Beurer TL95 og Innolux Epic, allerede havde givet mig.

Er jeg mindre venlig, vil jeg mene, at HumanCharger Bright Light ikke har nogen effekt. I hvert fald ikke på mig.

Karakter
HumanCharger Bright Light
Premium

Home mener

Et let headset som ikke generer under brug. Giver lysterapi på farten, for eksempel på rejsen eller på arbejdet. Ingen mærkbar forbedring af energiniveauet. Begrænset brug på 12 minutter uden mulighed for ekstra indstillinger.

Også i denne test:

4 lysterapilamper

Beurer TL95

Glat og lækker og fyldt med dagslys

Beurers TL 95 giver topklasse-terapi for pengene. At lysterapilampen også er brugervenlig, gør dette lækre ”design-æg” til en absolut favorit for de vintertrætte.

Glat og lækker lampe med absolut mærkbar effekt. Tidsindstilling og lysdæmper gør Beurer TL 95 til en suveræn lysterapilampe.
Stor og kluntet at flytte på trods håndtaget i foden. Designet kan virke lettere klinisk at se på.
Læs hele testen

Lumie Task (Charcoal)

Lysterapi gennem læselampen

Findes der lamper med flere funktioner i én? Lysterapilampen Task skal løse tre opgaver på samme tid, og det gør den faktisk ret godt.

Enkelt design, som kan tåle at stå fremme. Praktisk 3-i-en-funktion som arbejdslampe, læselys og terapilampe. Kan vippes og drejes.
Svær at flytte rundt med. Ingen mulighed for at justere lystemperaturen til varmere toner på kelvin-skalaen.
Læs hele testen

Innolux Epic

Hjemmets diskrete morgensol

Epic fra finske Innolux gør ikke meget væsen af sig. Den diskrete lampe leverer lysterapi, når behovet er størst – og det gør den både enkelt og effektivt.

Mulighed for at skrue op og ned for lysintensitet og farvetemperatur. Dermed kan Innolux Epic også bruges som blid vågelampe.
Besværlig at flytte på, da lampens skive har tendens til at falde ud af fodens rille. En app eller anden fjernbetjening ville være fint.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Et rigtigt familiekøleskab

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lyd & Billede
Scroll to Top