Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer Rayz Plus

Digitale tryllekunstnere

Spækket med smarte funktioner plus fremragende støjreduktion og god lydkvalitet.

Skrevet af / 24/08/2017 - 10:25
Pioneer Rayz Plus
Jonas Ekelund

Med Lightning-stik kan hørepropper låne strøm fra telefonen, så man slipper for en stor batteripakke på ledningen. Ulempen er normalt, at man ikke kan lade mobilen op, mens man hører musik, men Rayz Plus har smart nok et ladestik til netop dét.

Kvalitet og funktioner

Propperne er lavet af plastic og virker derfor ikke særlig eksklusive. Også deres kontrol/mikrofon er af hård plast. I denne prisklasse forventer man lidt mere luksuriøse materialer. Der medfølger både tre par silikonedutter og tre par skumpuder, hvilket gør det let at finde nogle, der passer. Selv om de stikker lidt ud af øret, sad de godt under testen.

Fra app’en kan man styre alle funktioner. De pauser automatisk, når tager dem ud af ørerne. Når man taler i telefon, bruges mikrofonen kun, når man taler, og der er en medhørsfunktion, som lader lyd fra omgivelserne slippe igennem. Man kan også sætte dem i strømsparetilstand. Hurtigknappen på fjernbetjeningen kan styre en valgfri funktion.

Lydkvalitet

Den bedste funktion er dog kalibreringen. Ud over at justere lyden til lige netop dine ører analyserer den omgivelsernes lyd. Det gør, at man får en meget mere effektiv udligning af støjen end med traditionel støjreduktion. Derimod er mikrofonen ikke lige så god, og modtagerne klager over, at ens stemme lyder unaturligt.

Lydkvaliteten er på niveau med vores tidligere favoritter Libratone Q-Adapt, selv om lydkarakteren er anderledes. Den kan dog i høj grad justeres med equalizeren i app’en. Rayz Plus har god klarhed i diskanten, og man får en fin nærværsfølelse på live-indspilninger. Det eneste egentlige minus i protokollen er bassen. Ganske vist går den faktisk så dybt, som specifikationerne antyder, men den lyder lidt tyndt.

Konklusion

Pioneer Rayz Plus løser problemet med at lytte og oplade samtidig trods Lightning-stikket. Desuden har de flere smarte funktioner end andre hørepropper, vi har testet i denne prisklasse. Lydkvaliteten på musik er rigtig god, og takket være kalibreringsfunktionen er støjreduktionen fremragende.

Den plasticagtige finish og den dårlige samtalekvalitet trækker ned, men alt i alt er det stadig nogle af de bedste støjreducerende hørepropper, vi har testet.

picture1 picture2
<
>
Rayz har usædvanlig mange smarte funktioner, der alle kan styres fra app’en.

Lyd & Billede mener

Lad op, mens du lytter. Mange funktioner. Både god lyd og støjreduktion. Lidt for plasticagtige til prisen. Mikrofonen til mobilsamtaler giver unaturlig lyd.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top