Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony MDR-DS650

Hjemmebiograf på hovedet

Man behøver ikke at gå glip af biografoplevelsen, bare for at man skal tage hensyn til omgivelserne. Sonys hovedtelefoner giver imponerende surroundlyd i bærbart format.

Skrevet af / 18/12/2011 - 20:02
Sony MDR-DS650
Jonas Ekelund

Som filmentusiast har man selvfølgelig en rigtig hjemmebiograf med højttalere, som ikke bare kan formidle dialoger, men også effekterne. Når jagerflyene kommer dundrende over hovedet, skal man føle, at man må dukke sig, og når målet eksploderer, føles det som et spark i brystet. Men det er ikke altid, at det går at skrue lyden op, så væggene ryster. Vil man se film sent om aftenen, er det ikke populært at forstyrre naboer eller sovende børn.

Hovedtelefoner er her en oplagt løsning, men man går jo glip af en hel del, hvis man lytter i stereo. Her kommer imidlertid Sonys surround hovedtelefoner som en reddende engel.

Funktioner og brug
Senderen kan kobles til din lydkilde på to måder. Enten med almindelig phonostik, noget som selvfølgelig kun giver stereolyd eller med optisk digital tilslutning. Vil man have surroundlyd, må man altså have en lydkilde med Toslink ud. Man kan have begge tilsluttet samtidig og skifte mellem dem med en kontakt på senderen, for eksempel til Blu-ray afspilleren og tv-apparatet.

Ladestationen på senderen fungerer fint. En fuldstændig opladning tager tre timer og holder genrøse 20 timer. Med tiden vil kapaciteten selvfølgelig aftage, og så bør man være klar over, at man må indlevere hovedtelefonerne til service for at få udskiftet det indbyggede batteri.

Lydkvaliteten
Senderen har mulighed for at dekode et antal surroundformater. De der støttes er Dolby Digital, Dolby Surround EX, DTS, DTS-EX Matrix og DTS-ES Discrete. Generøst, men støtte for de sidste HD-lydformater som DTS HD Master Audio og Dolby TrueHD savnes altså.

Takket være at man sender på gigahertz-frekvenser og benytter digital overførsel, er lydkvaliteten udmærket. Man slipper for støj og svingninger, som man forbinder med de gamle analoge RF-hovedtelefoner. Rækkevidden er også god, og man kan uden videre gå ud og hente noget at drikke, uden at gå glip af noget.

Til musik er lyden god, men ikke ideel. Man hører, at de i første omgang er beregnet på at gengive storslået filmlyd, mere end finstemt musik. Lyden er ikke neutral, og bassen er overdrevet. Det kan selvfølgelig fungere for visse typer af musik eller til livekoncerter, hvor man vil have en lyd, som er mere imponerende end korrekt. Men de passer ikke til at sidde og lytte til akustisk musik og er helt sikkert ikke noget for klassiske koncerter. Skal man se på film, er det imidlertid snarere en fordel end en ulempe. Actionfilm med skudvekslinger og eksplosioner bliver faktisk virkelig imponerende, det er næsten så man glemmer, at man faktisk lytter med hovedtelefoner. Det er klart, at man ikke får en lige så god følelse af retning som med et godt højttaleranlæg, men det duer helt klart.

Konklusion
Hvis man ikke kan sætte gang i hjemmebiografen, men må se på film med hovedtelefoner, er Sonys løsning et klart skridt op i forhold til almindelig stereo hovedtelefoner. Takket være digital indgang på senderen, kan man faktisk sende surroundlyd og takket være DSP-løsningen få et relativt overbevisende lydbillede. Hovedtelefonen er behagelig at have på, selv om det kan blive lidt varm om ørerne. Den digitale overførsel giver en klar lyd, og rækkevidden er udmærket. Til denne pris har vi ikke hørt noget bedre.

 

Lyd & Billede mener

Behagelige Imponerende biograflyd Understøtter kun en hovedtelefon Batteriudskiftning kræver service

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top