Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Dirac DSP

Med øret til musikken

To svenske producenter har forsøgt at opnå virkelig god lyd fra in-ear hovedtelefoner. Begge er lykkedes fortræffeligt ved at svinge Diracs DSP-tryllestav.

Skrevet af / 26/03/2013 - 07:16
Dirac DSP
Sven Bilen

Produkter i denne test

Mobil lyd bliver bare mere og mere udbredt. Mange har hele eller en stor del af musiksamlingen på deres smartphone, og i og med at du også kan hente Spotify, radio, eller hvad du vil, ned, når du sidder i bussen, i toget eller bare er ude og gå, ser vi hele tiden flere og flere med ledninger op til ørerne.

Men det er ikke uden en vis bekymring. Der kommer hele tiden rapporter om hørenedsættelse hos hovedsagelig unge, og når hørelsen først har lidt skade, er det uopretteligt. Jeg vil påstå, at høreskadeproblemet ligger i kvaliteten af den lyd, som kommer ind i øregangene. Jeg kan ikke begribe, at forældre bevidst stopper elendige hovedtelefoner i deres børns ører – hovedtelefoner, som gør, at barnet skruer alt for højt op for at kunne høre noget fornuftigt.

Hvad tænker man på? Hovedtelefoner skal ikke koste 40 kroner! For nogle år siden kom Griffin f.eks. med en bøjlehovedtelefon til børn, som overvågede lydniveauet og hele tiden begrænsede den til maks. 85 dB – den højeste volumen, eksperterne anbefaler. En god løsning, men omkring 350 kroner synes mange er for dyrt.

Det gælder egentlig for så meget her i livet – gerrighed bedrager visdom. Ja, men hovedtelefoner holder ikke så længe, er argumentet ofte. Nej, men hellere ødelagte hovedtelefoner end ødelagt hørelse. Der findes dog løsninger, som både kan give væsentlig bedre lyd og mindske risikoen for høreskader. Mange er gået over til at have rigtige bøjlehovedtelefoner på hovedet, men det tager jo en del af enkelheden og fleksibiliteten ved den frie lytning.

Den seneste løsning – og allerede nu kan jeg afsløre, at jeg synes, det er den hidtil bedste – er at lave en bedre tilpasning mellem den aktuelle afspiller og hovedtelefonerne. Det ser vi nærmere på her.

Sammen giver det styrke
De fleste hovedtelefoner er konstrueret til at kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge. Producenterne kan jo ikke på forhånd vide, hvilket apparat de skal tilsluttes, og derfor laves de, så de fungerer så universelt godt som muligt.

Men i takt med at smartphones er blevet den absolut dominerende mobile musikkilde, står vi med en anden mulighed, nemlig gennem DSP (Digital Signal Processing) at få apparatet og hovedtelefonerne til at arbejde sammen på bedste måde.

Det er Dirac Research, en Uppsala-baseret DSP-specialist, der står bag systemet, som via en app – indtil videre kun til iOS (Apple) – skaber så god korrelation som muligt mellem afspiller og hovedtelefoner.

Og Dirac-folkene er ikke hvem som helst. Man har en patenteret teknologi, som anvendes på licens af flere forskellige firmaer, f.eks. Naim og Theta Digital samt inden for den såkaldt automotive industri (står for lyd i biler) til BMW, Bentley og Rolls-Royce.

Diracs apps
For hovedtelefonerne startede det med, at man lavede en app til de hovedtelefoner, der følger med, når man køber sin iPhone/iPad. Med Diracs app – som findes i både en gratis og en betalingsversion – vil der være store forskelle på alle niveauer – flere detaljer, bedre homogenitet og meget mere musik. Det kan du selv tjekke ved at downloade app’en og prøve.

Det handler om, at Dirac lægger deres egen afspiller over den oprindelige afspiller i iPhone. Det, du kan spille, er altså det, som ligger lagret på afspilleren, ikke det, som du streamer fra outer space (vi håber, den mulighed kommer).

At anvende DSP betyder, at man kan skræddersy hovedtelefonernes præstationer både i frekvens- og tidsdomæne. Men karakteren af den resulterende lyd afhænger af, hvordan man vælger at korrigere; det er et valg fra producenternes side beroende på det lydideal, man stræber efter. Derfor lyder de to par hovedtelefoner, som vi har prøvet, også forskelligt – og så alligevel ikke.

App’en til XTZ er gratis, mens t-JAYS’ vil koste et ubetydeligt beløb.

Udenfor eller inde
Små “hovedtelefoner” bliver først rigtig gode, når de kan puttes ind i øregangen. Ikke mindst det faktum, at du effektivt lukker omgivende forstyrrelser ude, er afgørende for din oplevelse. Det gør også, at du ikke behøver at skrue så meget op for volumen. Her er det vigtigt at anvende dem af de medfølgende gummipropper, som passer bedst til netop dine ører. Det er altafgørende for den lydkvalitet, du kan opnå, at hovedtelefonerne sidder godt.

En anden ting: Spar ikke på opløsningen på musikmaterialet. Lossless lyder bedre end MP3!

Lyd & Billede har haft to par hovedtelefoner i gang hos to forskellige lyttere, der ligger langt fra hinanden. Jeg selv er til den rene, ægte lyd, mens min medlytter har en tilbøjelighed til lejlighedsvis også at kunne lide godt med liv. Lidt forskellige grundpræferencer, selv om vi er rørende enige på de fleste punkter.

Produkter i denne test

XTZ Earphone 12

High-end for små penge

De af jer, der har Spotify som primær signalkilde, skal vide, at XTZ afslører svagheder i den komprimerede gengivelse, som kan blive lidt trættende at høre på.

High-end for små penge
Store kabinetter
Læs hele testen

t-JAYS Four

Praktisk og nyttigt.

Har været på markedet et stykke tid, da uden DSP-muligheden. Lige fra starten mærker man, at de er lavet til at kunne anvendes i alle sammenhænge; her findes udmærket handsfree, og du kan hæve og sænke volumen og skifte sange.

Rigtig god lyd Handsfree/ledningsstyring
Af og til lidt bastunge
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top