TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
EFTERÅRSTILBUD: 3 UGER FOR 3 KR

Test Beyerdynamic Xelento Wireless

Verdens bedste hørepropper er blevet trådløse

Nok verdens bedste hørepropper er nu blevet trådløse – og dermed endnu frækkere. Beyerdynamic Xelento Wireless er en drøm at have i øret.

forfatter
Publiceret 07/05/2019 - 11:55
Karakter
Beyerdynamic Xelento Wireless
L&B mener
Et væld af detaljer, superb timing og dynamik. Benhård bas, medrivende som bare pokker!
Bassen kan blive lidt for svulstig, hvis den ikke balanceres med de rigtige øredutter. Lyder ikke lige så godt trådløst som med kabel tilsluttet en god musikafspiller.
Specifikationer
  • Drivere: 1-vejs dynamiske Tesla-drivere
  • Trådløst: Bluetooth 4.2 (aptX HD, AAC)
  • Trådløs rækkevidde: 10 m
  • Batteritid: 8 timer
  • Ladetid: 75 min.
  • Frekvensområde: 8 Hz – 48 kHz
  • Impedans: 16 ohm
  • Følsomhed: 110 dB (1 mW/500 Hz)
  • Kontrol/mikrofon: Ja
  • Kabel: 0,38 m + 1,3 m
  • Vægt: 7g (u. kabel)
  • Web: eetgroup.com
Vejl. pris 9399Pr. 07/05/2019 Produktside

Mine yndlingshørepropper til musik er Beyerdynamic Xelento Remote. De er meget dyre, og man kan let tro, at de er overprissat. Men hørepropperne overraskede mig meget ved at spille hvad som helst af musik i strakt arm og lyde superdetaljeret, men aldrig kedeligt. Et par perfekt afbalancerede hørepropper, der tørrede gulv med andre propper, jeg havde hørt.

De har en ekstra varme og fylde i bassen, som kan være lidt overdrevet med de forkerte øredutter. Med de rigtige dutter er den bare herlig. Jeg har aldrig haft så god musikoplevelse fra nogen hørepropper hverken før eller siden.

Trådløs version

Xelento Wireless er identiske med Remote, og der medfølger et kabel med indbygget mikrofon til brug med mobil eller bærbar afspiller. Dette kabel fungerer imidlertid ikke med en almindelig stereoforstærker, for så kommer lyden i modfase, og det lyder underligt. Til det formål må man købe det særlige hi-fi-kabel, som er ekstraudstyr med Xelento Wireless (men følger med Xelento Remote).

Nem tilslutning og forbedret lyd

Bluetooth-modtageren er indbygget i et kort kabel på 38 cm, som hænger ned fra halsen eller kan fastgøres til kraven eller brystlommen. NFC forenkler tilslutningen for Android-brugere, og modtageren understøtter forbedret Bluetooth-lyd (aptX HD og AAC).

Det tager 75 minutter at oplade fra tomt til fuldt batteri, og man får omkring otte timers kontinuerlig spilletid.

Lydkvalitet

Også i trådløs tilstand varter Xelento Wireless op med noget af det bedste, jeg har hørt fra nogen hørepropper. Ofte kan det lyde fladt og livløst, når hovedtelefoner tilsluttes trådløst, sammenlignet med kabel via en god forstærker. Xelento Wireless lyder da også bedre med kabel, men bærer ikke meget præg af at være et kompromis trådløst.

Bassen på Billie Eilishs angstprægede, indie-elektroniske “Bury a Friend” graver meget dybt. For min del sidder de mellemstore øredutter i memory-skum bedst, og det er skønt, så meget energi der graves frem i bassen. Da jeg prøvede med silikonedutterne, blev det for meget af det gode. Det gælder om at finde den optimale balance, så prøv dig frem. Eilishs stemme kommer klart og tydeligt frem, og lydbilledet er gennemsigtigt og lækkert opad i toppen.

I trådløs tilstand lyder Xelento Wireless lidt svagere i mellemtonen og har ikke samme luft i diskanten. Hvilket gør, at især klassisk musik ikke kommer helt så godt ud af det trådløst. Ikke desto mindre er det klart de bedste trådløse propper til musik, jeg har hørt.

Målinger af Beyerdynamic Xelento Wireless, udført med miniDSP EARS hovedtelefonmikrofon og REW-software. Kurven er kompenseret mod det, miniDSP mener opleves som en lineær frekvenskurve. Kanalseparation er svært at få helt ideel med hørepropper, fordi de er meget følsomme over for placeringen i øregangen. Alligevel ser vi en klar tendens til, at der er meget energi i basområdet 20-100 Hz. En 15 dB skrånen op til 3 kHz indikerer en meget varm klangbalance. Det kompenseres der for med en forstærkning fra 3 til 10 kHz, før der rulles af igen op mod 20 kHz. Med øredutter, der forseglet helt, oplevede vi en lidt for kraftig bas, som med fordel kan tæmmes med de “rigtige” dutter.

Konklusion

Hvis ikke Beyerdynamic Xelento Wireless er verdens bedste trådløse hørepropper, så er de i hvert fald tæt på. De koster også derefter, og det kan virke som vanvid at betale næsten 10.000 kroner for et par trådløse hørepropper. Men du bør tænke på, om du er villig til at betale 10.000 for de bedste kablede hørepropper, du har hørt. Hvis ja, så kan du trygt købe disse. De duer nemlig også med kabel, og lyden er så identisk med Xelento Remote. For bare lidt mere får du altså trådløs tilslutning oven i hatten.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

3 uger 3 kr
(prøveperiode, ingen bindingstid.)
12 Måneder 672 kr
(du sparer 216 kr)
12 Måneder 895kr
(med 11 utgaver af magasinet)
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv en kommentar

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kontor-headset fra B&O Med Beocom Portal har Bang & Olufsen lavet et hovedsæt til hjemmekontoret og arbejdspladsen.
I en larmende hverdag har du brug for disse! I hverdagens trafik og støj er det på tide at gøre din hørelse en tjeneste. Her er vores Top 10-liste over anbefalede hovedtelefoner og ørepropper med støjreduktion.
Px8 er nyt flagskib fra Bowers & Wilkins B&W lover endnu bedre hovedtelefonlyd takket være nye drivere med kulstofmembraner.
Selvformende hørepropper fra Logitech Individuelt formstøbte hørepropper har hidtil været forbeholdt professionelle musikere. Logitech har fundet en løsning, der virker genial.
Dine hovedtelefoner fortjener denne forstærker FiiO K9 Pro ESS kan drive så godt som alle typer hovedtelefoner, og så har den desuden alt hvad du har brug for af digitale og analoge indgange. Også Bluetooth!
Minecraft skal lokke unge til at genanvende elektronik Elgiganten og Microsoft lancerer samarbejde med spillet Minecraft i centrum. De unge brugere skal opdrages til genbrug af gamle elektronikprodukter.
Følg Lyd & Billede