Det er umiddelbart svært ikke at synes godt om Libratones Track+, som med lækkert dansk design er flere klasser foran konkurrenterne, hvad angår udseende og byggekvalitet. At de så samtidig har nogle propper, der sidder behageligt fast i øregangen, er kun endnu et plus. Den bløde bøjle er behagelig om halsen, og sættet føles ikke for tungt til trods for de aflange rum til fjernbetjening og batteri, der sidder i hver side af ledningen.
Lækkerheden går igen i app’en til din telefon, som giver et godt overblik over funktionerne. Det hele virker utrolig gennemført.
Fremragende lydkvalitet
Også i brug er Libratone Track+ en sand fornøjelse. Lydkvaliteten er over middel med både god bas og fine detaljer i top og mellemtone. Nogle vil måske have mere bas, men de virker knap så overstyrede som andre modeller. Det helt specielle es i ærmet er dog den indbyggede aktive støjreduktion, som lige lukker dig lidt mere inde i din egen verden og øger anvendeligheden betragteligt. Den er forbavsende effektiv.
Desværre går det hele lidt op i hat og briller, når de løber tør for strøm. Og det gør de forholdsvis hurtigt. Med den indbyggede ANC slået til halveres batterilevetiden fra op til otte timer til omkring fire, så husk altid at have ladet dem helt op, inden du går ud ad døren. Det er synd, for det er det eneste reelle kritikpunkt ud over en lidt høj pris.
Konklusion
Libratone Track+ er et utrolig veldesignet og velspillende sæt trådløse hovedtelefoner, som både egner sig til pendlen i tog og bus og de ugentlige timer i fitnesscenteret.
Desværre plages alle de gode egenskaber af en elendig batterilevetid, som ikke sniger sig meget over fire timer. Det er simpelthen for lidt og betød flere frustrerende træningspas uden musik, da de løb tør for strøm.
Også i denne test:
Sennheiser CX Sport
Skinnet bedrager
De ligner noget billigt skrammel, men overrasker positivt.
JBL Reflect Fit
Bøjlen knækkede
Sidder lidt for tæt om halsen, men spiller godt.
Audiofly AF100W MK2
Slet ikke så dumme
AF100W MK2 spiller godt, men savner lidt bas.
Jaybird Tarah Pro
Imponerende batterilevetid
Jaybird har fat i den lange ende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer