Redaktionen anbefaler

Årets Bedste 2019-2020

Konto på Lyd & Billede

Log ind Abonnement Abonner på magasinet Support abonnement: Tlf:89 88 28 33 Kontakt os
Denon AH-GC30

Varme og stilfærdige

Denon er klar med et nyt bud i kampen om støjtronen.

USB-DAC for direkte, tabsfri tilslutning. Byggekvaliteten matches kun af få. Prisen er attraktiv.
Lyden er noget mørk. Ikke helt så effektiv støjdæmpning som hos Sony og Bose.

Denon AH-GC30 oser af afdæmpet, “voksen” bekvemmelighed. En solid bøjle i børstet aluminium holder de ovale ørekopper fast. Overfladen er silkeagtig, og ørepuderne og bøjlen er foret med blødt kunstskind over memory-skum.

Denon har valgt at bruge knapper i stedet for touch. Det skal de ikke høre noget ondt for. Selv om fem knapper – hvoraf de fleste har dobbeltfunktioner – kan være svære at finde rundt i.

AH-GC 30 er trådløse, men man kan også bruge den indbyggede DAC via USB. Batteritiden er opgivet til 20 timer med Bluetooth og ANC slået til.

Denon AH-GC30 har tre støjreduktionsindstillinger: Plane Mode, City Mode og Office Mode. Selv om Sony fjerner mere støj, er vi stadig oppe i en klasse, hvor du kan nøjes med at bekymre dig om benpladsen og flymaden, når først hovedtelefonerne er tændt.

Ingen støjreducerende hovedtelefoner nøjes med kun at fjerne støjen. Især i den kraftige Plane Mode kan overtoner blive noget dunkle.

Som ren musikgengiver, med ANC slået fra, er indtrykket et intimt lydbillede med en rund og fyldig øvre bas og nedre mellemtone. Diskanten er velopløst nok, men den står i skyggen af bunden. Støjreduktionen forstærker den tendens.

Over USB-forbindelsen kommer der lidt mere luft i toppen, men det ændrer ikke på AH-GC30’s generelt varme klang.

annonce

 

annonce

Konklusion

Konkurrencen på ANC-hovedtelefoner er benhård. Denons bud på støjdæmpende hovedtelefoner i luksusklassen er lækre at bruge. Siden lanceringen er prisen nedjusteret, hvad der gør dem interessante for flere.

Lydbilledet er varmt på grænsen til det dunkle, hvilket vil skille vandene. Men vi har at gøre med hovedtelefoner til hyggestunder, som nok især vil tiltale dem, der har nået en så moden alder, at de giver pokker i, hvad andre mener.

(Foto: Denon)

annonce

Fakta

  • Type: Over-ear, trådløse, støjreducerende
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensområde: 5 Hz – 50 kHz
  • Aktiv støjreduktion: 3-trins
  • Batteritid: 20 timer med ANC og Bluetooth
  • Stemmestyring: Ja
  • App: Denon Audio
  • Tilslutninger: USB-C, 3,5 mm stereo-minijack, Bluetooth 5.0 (aptX, aptX HD, AAC)
  • Vægt: 287 g
  • Web: hifiklubben.dk

Pris

1699 kr

Bedste priser

    12 trådløse hovedtelefoner med elektronisk støjreduktion Topopgør blandt støjdræbere
    Også i denne test:
    Bang & Olufsen Beoplay H9 3rd Gen.
    Gennemprøvet opskrift
    Bang & Olufsens luksus-ANC-hovedtelefoner er nået til tredje generation. Forandringerne er små – næsten for små.
    Beats by Dre Solo Pro Wireless
    Beats overrasker klart
    Hvem ville have troet, at producenten, der elsker fed bas, kunne lave noget så neutralt?
    Beyerdynamic Lagoon ANC
    De mest vellydende støjdæmpere
    Beyerdynamic Lagoon ANC lyder bedre med musik end andre støjreducerende hovedtelefoner, vi har testet.
    Bose Noise Cancelling Headphones 700
    Renere lyd, men mere støj
    Med NCH 700 har Bose denne gang gjort sit aller, aller… næstbedste.
    Bowers & Wilkins PX7
    B&W-bøffer med luksusfølelse
    Bowers & Wilkins har ikke sjusket med byggekvaliteten på deres nye trådløse topmodel, PX7, der også har støjreduktion.
    Sennheiser PXC 550-II Wireless
    Anonym indpakning – og lyd
    Sennheiser spiller på det sikre. En i forvejen velfungerende model er opdateret med variabel støjreduktion og stemmestyring. Brugerfladen er til gengæld blevet noget rod.
    Kygo A11/800
    Kygo udfordrer Bose og Sony
    Det norske livsstilsmærke Kygo Life vil være med i det lukrative luksusmarked for støjreducerende hovedtelefoner.
    Jabra Elite 85h
    Jabra udfordrer eliten
    Jabra vil have del i markedet for støjreducerende hovedtelefoner i luksusklassen.
    DALI IO-6
    Højttalere til hovedet
    DALIs hovedtelefondebut sikrer nordjyderne en plads i topklassen af luksusstøjdæmpere.
    Sennheiser Momentum 3 Wireless
    Trådløs luksuslyd
    Vi får flere funktioner på tredje udgave af Sennheisers glimrende trådløse hovedtelefoner.
    Sony WH-1000XM3
    Sony bevarer føringen
    Verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner hedder stadig Sony WH-1000XM3.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Leave a Reply

      Subscribe  
    Notify of

    Læs også

    Sennheiser PXC 550-II

    Sennheiser spiller sikkert i ANC-kampen

    Sennheiser spiller på det sikre. En i forvejen velfungerende model er opdateret med variabel støjreduktion og stemmestyring. Brugerfladen er til gengæld blevet noget rod.

    Vi tester 6 high end gaming headsets

    Spillyd i luksusklassen

    Hvad får man, når man lægger en tusse ekstra på bordet for et gaming-headset? Først og fremmest får man bedre lyd.

    Vi tester 10 gaming-headsets

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.