TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: AKG Y50BT

Vellydende kvalitet

AKG’s hovedtelefoner føles både velbyggede og bekvemme, og har fremragende lydkvalitet.

Af / 31/05/2017 - 12:00
AKG Y50BT

Lyd & Billede mener

  • Glimrende kvalitetsfølelse og god byggekvalitet. Rigtig god lyd, uden at det bliver kedeligt. Fylder ikke meget i tasken.
  • Middelmådig batterilevetid. Ikke særlig diskrete, hvis det er det, man vil have.

Man behøver bare at tage AKG Y50BT i hånden for at mærke, at det her er noget særligt. Ørekopper af aluminium og robuste metalhængsler giver et uvant indtryk af kvalitet i forhold til prisniveauet. Selv om de både kan lægges fladt og foldes sammen, får man ikke indtryk af, at de skulle være skrøbelige. Men AKG-logoet er lige lovlig skrigende i nogle af farvevalgene. Der medfølger et rigtig godt etui til opbevaring samt ladekabel og lydledning.

Ørepuderne er godt polstret og klædt i blødt kunstlæder, der føles behageligt mod ørerne. Bøjlen har ganske vist ikke meget polstring, men fordi trykket er så let, sidder de stadig behageligt. Vores eneste ankepunkt er, at det kan blive lidt varmt om ørerne, hvis man lytter længe.

Knapperne sidder godt adskilt på den ene ørekop, så man let kan finde dem med fingeren og ikke kommer til at trykke på den forkerte. Det er også nemt at parre hovedtelefonerne med mobilen takket være understøttelse af NFC.

Imponerende lyd

Heldigvis er det ikke kun i hånden, at hovedtelefoner imponerer, men også på ørerne. Uanset hvad man fodrer dem med af musik, lyder de aldeles fremragende. Hvis man spiller finstemt musik, præsenteres detaljerne med en fremragende klarhed, og man kan høre nuancer i hvert enkelt instrument. Vil man skrue op, har de også bas nok til, at det er fedt.

Feinschmeckere vil måske indvende, at lyden ikke er neutral nok, men i denne prisklasse vil vi hellere have lidt varmere og mere dynamisk lyd end kedelig lyd.

Annonce

Konklusion

I denne prisklasse forventer man kompromiser, men dem er der ikke mange af på Y50BT. De har metal, hvor andre har plast, og trods et meget foldbart design virker de robuste og pålidelige. Desuden fylder de ikke meget i bagagen. De sidder behageligt på hovedet og er nemme at betjene takket være tydelige knapper.

Men frem for alt lyder de rigtig godt uden at være kedelige. For en gangs skyld kan man både få detaljer i mere stille musik og engagement i bastung musik.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Pioneer SE-MS7BT

Når detaljerne er vigtigst

Jovist kan trådløse hovedtelefoner gengive detaljerne i musikken. Hør bare Pioneers MS7BT.

Musikken præsenteres med klokkeklar lyd og en imponerende distinkt diskantgengivelse. Desuden er komforten i højsædet.
Nogle vil savne lidt fyldigere bas og lidt mere afrundet diskant.
Læs hele testen

Monster ClarityHD On-Ear

Aldrig mere kedelig bas

Hvis du vil have hovedtelefoner med masser af bas og underholdningsfaktor, så er ClarityHD noget for dig.

Kompakte mål gør hovedtelefonerne nemme at tage med, og den heftige bas giver svært underholdende musikoplevelser.
Vi savner lidt opløsning og detaljer i overtoneområdet.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-SR5BT

Neutrale med lang spilletid

Audio-Technica har overraskende raffineret lyd, men er lidt upraktiske.

Fantastisk batterilevetid. Neutral lyd, men stadig dyb bas. Understøtter både aptX og AAC.
En separat volumenkontrol ville have været godt. Kan blive ubekvemme ved længere tids lytning. Kan ikke foldes sammen.
Læs hele testen

Onkyo H500BT

God lyd, dårlig pasform

Rigtig god lyd, især på akustisk musik. Men hovedtelefonerne sidder dårligt og koster for meget.

Vi kan godt lide den åbne og detaljerede lyd, især på akustisk og klassisk musik.
Sidder løst og falder let af, når man bevæger sig. Desuden er de ubehagelige for brillebærere og kun delvist foldbare. Høj pris.
Læs hele testen

Denon AH-GC20

Solide og kraftfulde

Med en kraftig aluminiumbøjle og kompetent støjreduktion er Denon en pålidelig rejsekammerat.

Solid, pålidelig konstruktion og helt foldbare. God støjreduktion og kraftfuld lyd, der kan justeres med mobil-app.
Det er svært at holde styr på de mange knapper. Få funktioner i app’en.
Læs hele testen

Sennheiser PXC 550 Wireless

Støjfri fløjlslyd

Sennheiser tager lydkvaliteten alvorligt og forviser støjen. Helt lydefri er de dog ikke.

Pasformen er glimrende, lyden herlig og luftig, og støjreduktionen rigtig god.
I trådløs tilstand er lydniveauet lidt begrænset. Automatisk pause og genstart af musikken kan indimellem leve sit eget liv.
Læs hele testen

Sony MDR-1000X

Specialtilpasset støjreduktion

Her får du lydkvalitet i særklasse og en brugertilpasset støjdæmpning, der virker superfint – når du altså ikke er ude og gå.

Lyden er fremragende. Under optimale forhold er støjreduktionen den bedste, vi har hørt, og man kan lukke lyd ind, når man vil.
Støjreduktionen fungerer ikke lige så godt ved gang, da ens skridt forplanter sig gennem ørekopperne som baspulser.
Læs hele testen

Bang & Olufsen BeoPlay H9

Trådløs luksuslyd

Med Beoplay H9 har fabrikken i Struer smidt nogle af de bedste trådløse hovedtelefoner på markedet. Det eneste, der afskrækker, er prisen.

De ser fantastisk ud, er behagelige at have på over længere tid og spiller helt og aldeles fremragende.
Prisen er høj og kan virke afskrækkende.
Læs hele testen

Bose QuietComfort 35

Kongen af støjreduktion

Selv om Bose ikke er bedst til alt, er de den allerbedste rejsekammerat og tager sammenlagt sejren.

Nok de mest komfortable lukkede hovedtelefoner på markedet, og støjreduktionen er i særklasse. Lyden er rigtig god, og de er en drøm på rejser.
Lækker mere lyd end de fleste andre lukkede modeller. Vi kunne godt have ønsket os lidt mere opløsning i tonerne.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord