TEST: Vestlyd V15C

Nye danske højttalere – og for den sags skyld nye højttalermærker – ser vi masser af. Danmark er sandsynligvis det land i verden med flest højttalerproducenter pr. 1000 indbyggere. Men de fleste nyheder, vi præsenteres for, er enten fornuftige kompakthøjttalere eller voldsomt dyre high end-modeller.

Vestlyd er hverken fornuftige, kompakte eller for den sags skyld high end. De er til gengæld skabt fest og ballade. Mærket er søstermærke til Argon Audio, og formålet har været at fylde det hul, som Cerwin-Vega efterlod, da de blev trukket med i Gibsons fald i 2018. Vi taler altså om store højttalere, der kan spille højt på et begrænset budget.

Mærket har premiere i netop disse dage, og vi har som det første medie haft lejlighed til at teste den største af foreløbig to modeller, Vestlyd V15C.

De er store

Vestlyd V15C er store! Med 74 cm i højden, 46 cm i bredden og 42 cm i dybden, er de umulige at overse. Og kabinettet i nopret sort nappa gør dem endnu mere iøjnefaldende. Hvilket ikke behøver at være en ulempe. For her er tale om højttalere, der kræver at blive lagt mærke til!

I praksis tager kæmperne faktisk mindre plads op i stuen end mine små standerhøjttalere, da de kan placeres op imod bagvæggen. Men diskrete bliver de ikke.

Størrelsen og vægten på 34 kg stykket betyder, at udpakning og opstilling er en tomandsopgave. Især hvis der indgår trapper. De var dog ikke så svære at tumle med som Q Acoustics Concept 500, der blev leveret med en træksele til at få dem ud af kassen.

Lige dele Marshall og Tannoy

Med højttalerne bakset på plads kan vi nærstudere konstruktionen. Vestlyd V15C ligner resultatet af en hed affære mellem en Marshall-højttaler og en klassisk Tannoy-monitor. Kabinettet er som nævnt betrukket med samme nappa, som vi kender fra instrumentforstærkere og -højttalere. Højttalerenheden (for der er kun én) er en 15-tommers koaksialenhed med diskanten monteret i centrum af basmembranen; dér, hvor centerdomen normalt befinder sig. Koaksialprincippet går tilbage til Hi-Fi’s barndom, men er i de senere år blevet udbredt igen, ikke mindst takket være KEFs UNI-Q enheder.

Specialbygget koaksialenhed

Chefingeniør Michael Kragelund, som har udviklet Vestlyd-højttalerne, forklarer, at koaksialenheden er specialudviklet til netop denne højttaler. Blandt designdetaljerne kan nævnes, at diskantenheden, der er en kompressionsladet dome, arbejder helt ned til 1.100 Hz, hvor den afskæres med bare 6 dB pr. oktav.

Det er en seriøst lav delefrekvens! Især i en højttaler, der er beregnet til at spille virkelig højt. Da kompressionsdriveren er indbygget i polstykket på basenheden, fungerer basmembranen som waveguide for diskanten.

Basenheden arbejder i øvrigt helt uden deling opadtil. Eftersom enheden er udviklet fra grunden, har det været muligt at få den til at rulle af over 1.100 Hz ved at justere på dens øvrige parametre – i dette tilfælde membranens tykkelse og svingspolens selvinduktion. Ud over at spare udgiften til nogle delefilterkomponenter, betyder manglen på filter også lidt højere effektivitet, da al effekten går til højttalerenheden, frem for at afsættes som varme i delefilteret.

129,5 dB!

Vestlyd V15C har en følsomhed på 95 dB ved 1 W (eller rettere: ved 2,83 volt, hvad der svarer til 1 W i en 8 ohms højttaler – men 2 W i en 4 ohms højttaler som denne). Med en anbefalet forstærkereffekt på 500 watt, er der basis for at spille virkelig højt. Ifølge Michael Kragelund kan højttalerne afgive et lydtryk på 129,5  dB. Det er sandsynligvis korrekt. Vi efterprøvede det ikke…

På bagsiden finder man et sæt banan/skrueterminaler af fornuftig kvalitet. Side om side med en Speakon-bøsning af den type, man finder i professionelle PA-højttalere.

Lydkvantiteten

Vestlyd V15C ser rå ud, på grænsen til at være intimiderende. Og lad det være sagt med det samme: De kan spille højere og mere magtfuldt, end noget andet, vi har hørt til den pris. Og de kan tåle voldsomt megen effekt. Men allerede ved et par watt begynder løse genstande i stuen at spille med i takt til musikken.

Volumenkontrollen skal ikke ret højt op, før højttalerne når almindeligt lytteniveau. Og vi er kun lige begyndt. Formålet med Vestlyd har været at lave sjove højttalere, og det er lykkedes. Man får lyst til at spille bare lidt højere. Hele tiden. Og musikken bliver serveret med en kraft og et nærvær, der minder om et PA-system.

Vestlyd V15C går ikke grænseløst dybt ned i bassen. På papiret kan en kompakthøjttaler som Argon Forte A5 MK2, spille næsten lige så dyb bas. Men ikke med den fysiske voldelighed, som en højeffektiv 15-tommers bas i et stort kabinet kan levere. Kirkeorglet i ”Koyaanisqatsi” mærkes i gulvbrædder, lænestol og brystkasse. Og så kommer det overraskende: Det lyder godt samtidig!

Korstemmer og rum gengives med god plads mellem sangerne og en fin fornemmelse af rummet. En noget fremadvendt og pågående udgave af det. Men vel opløst og uden forvrængning.

Er krigen brudt ud?

Kirkekor er dog ikke, hvad Vestlyd er skabt til. Dubstep passer bedre, og her finder vi den klassiske højttalerdræber ”Limit to Your Love,” hvor dybe pulserede bastoner kan bringe de fleste højttalere og forstærkere i knæ. Det var voldsomt, og naboerne troede sandsynligvis, at krigen var brudt ud. Men det var en fornøjelse at høre, hvor rent den umulige bas blev gengivet. Og hvordan de langsomme subbasglissandoer anslog resonanserne i møblementet på skift.

En heavyrock-ballade som Disturbeds udgave af ”Sound of Silence”, var også et yndlingsnummer for Vestlyd. Jeg har hørt det nummer mange gange. Men jeg har ikke på samme måde haft oplevelsen af at være til koncert med bandet. I min egen stue.

Vestlyd V15C er imponerende at lytte til. Men der er naturligvis ting, de ikke gør helt så godt. Er man til klassisk orkestermusik, bliver mellemtonen nok lidt for pågående i længden. Og man kan sagtens finde andre højttalere i prisklassen med en bedre nuancering og rumgengivelse. Men så kan de til gengæld ikke sætte liv i festen som disse her.

Perfekt til hjemmebiografen

I hjemmebiografen er Vestlyd V15C helt på hjemmebane. Her passer den håndfaste gengivelse og magtfulde bas perfekt. Og den typiske hjemmebio-receiver med mange kanaler men få reelle watt kan sagtens drive dem. Hjemmebio-receiveren har desuden en fordel i form af rumkorrektion, der kan tæmme de rumresonanser, som baskraftige højttalere som Vestlyd V15C uundgåeligt anslår.

Konkurrenter

Der er ikke mange direkte alternativer til Vestlyd V15C på markedet. Det er jo netop grunden til, at mærket blev stiftet. DALI Oberon 9 er også sjovt selskab, og nok lidt mere afslappet i lyden. Men den kan ikke præstere det samme øresønderrivende lydtryk. To Soundbokse kan omtrent følge med i lydtryk. Men det er på bekostning af enhver form for Hi-Fi-prætention.

Konklusion

Vestlyd V15C er ikke som Hi-Fi-højttalere er flest. De er nemlig meget sjovere. Det rå udseende og pågående lyd vil være umulige at integrere i den pæne stue. Men de nappabetrukne ballademagere vil være perfekte i en man cave. Når forbløffelsen over udseendet har lagt sig, viser det sig desuden, at højttalerne er i stand til at spille langt mere nuanceret, end man forestiller sig. Om det vil lykkes Vestlyd at blive det nye Cerwin-Vega, må fremtiden vise. Men det er under alle omstændigheder en formidabel debut.