TESTSonus faber Lumina I

Læderjakker i bogreolen

Det er sjældent, at så små højttalere kan spille så højt. Men de her kan.
Karakter
Sonus faber Lumina I
Lyd & Billede mener
Så små, at de kan placeres hvor som helst. Nydeligt træværk, og lyden er i en tungere vægtklasse.
Størrelsen gør nødvendigvis, at dybbas og lydtryk er begrænset.
Specifikationer
  • Type: 2-vejs kompakthøjttaler
  • Bas: 12 cm m. cellulosefiber-membran
  • Diskant: 29 mm DAD silke-dome
  • Følsomhed: 84 dB/4 ohm
  • Frekvensområde: 65 Hz – 25 kHz
  • Mål og vægt: 28 x 14,8 x 21,3 cm / 4,4 kg
  • Andet: Sort kunstlæder, valnøddefront
  • Web: av-industry.dk
forfatter

Egentlig burde det ikke være muligt for noget så småt at spille så sejt. Sonus faber Lumina I er ikke meget større end en skotøjsæske og fylder så lidt, at de næsten forsvinder i bogreolen. Normalt er så små højttalere fulde af begrænsninger, og de findes da også her. Der er bare færre af dem.

Den kompakte Lumina I er den mindste højttaler, Sonus faber har lavet siden Minima for over 30 år siden, og den hører til i italienernes billigste højttalerserie. Der findes også en dobbelt så dyr gulvstående version og en centerhøjttaler i samme serie.

Kabinettet er ikke så eksklusivt som på de dyrere højttalere i Sonetto-serien, men Sonus faber har alligevel brugt fronter i træ samt kunstlæder på siderne, toppen og bagsiden af alle modellerne i Lumina-serien.

Lumina er håndlavet i Italien. (Foto: Sonus faber)

Så små højttalere som Lumina I vil altid have begrænset lydtryk og ingen dybbas. Det gælder også her, men akustikchef Paolo Tezzon har formået at få rigeligt med bas ud af den lille højttaler uden at gå på kompromis med baskvaliteten.

Han har brugt en billigere variant af deres lette membran i cellulosefiber og en variant af den fine diskant med silkestof, som de kalder DAD – Damped Apex Dome – hvor de har tilstræbt at få diskanten så lineær som muligt.

Den lille 12 cm bas-enhed munder ud i en basrefleksport under frontpladen, hvilket gør det lettere at få god lyd, når højttaleren står ind til væggen eller på en hylde.

Så små, at man knap nok bemærker dem, før musikken begynder at spille. (Foto: Sonus faber)

Fylder reolen og stuen

Højttalerne er samlet i hånden i Italien og ikke produceret i Østen, hvilket ellers er almindeligt i prisklassen. Det er den eneste måde, man kan få fuld kontrol over kvaliteten på, ifølge Sonus faber, som jeg må indrømme også er lykkedes med det æstetiske.

Annonce

Vores testpar blev leveret med frontplader i valnød. De kommer med heldækkende stoffronter, der sidder fast med magneter, og på bagsiden har de bi-wiring-terminaler til to sæt kabler. Egentlig helt overflødigt, for det her er højttalere, som man slutter til en Sonos Amp, en Rega Io eller en integreret NAD- eller Rotel-forstærker med ét sæt højttalerudgange.

Jeg startede med en Hegel H190, som selvfølgelig er fuldstændig overkill, og testede også højttalerne med de nævnte Rega Io og vores reference-forstærkersæt fra McIntosh bestående af MC312 og C2700.

Det slog mig umiddelbart, at den lille 12 cm bas-enhed kunne noget, jeg ikke forventede. Eller også er det tilpasningen til kabinettet, Paolos tuning og delefilteret tilsammen, der gør baslyden langt mere frisk og potent, end man skulle tro var muligt. Den følger fint med Gary Peacocks kontrabas på Keith Jarretts mange ECM-indspilninger og er ikke bange for at lade Jack DeJohnettes trommer få fuldt udløb, selv når man spiller højt.

Højttalerne har en særlig evne til at holde grebet om rytmen i musikken og udviser en dynamisk visdom, der er sjælden – ikke kun for prisklassen, men så afgjort også for størrelsen.

Mellemtonen plejer at være upåklagelig på Sonus fabers højttalere, og det er den også her. Nina Simones vokal står ud af højttalerne og placeres lige foran lytteren med hendes særegne klang fuldstændig intakt. De små højttalere lyder så fyldigt og naturligt, at man ikke kører træt, selv når man spiller højt.

Nogen party-højttalere er de ikke, og jeg synes, diskanten er lige lovlig afslappet, men det er til at leve med. For ellers spiller de små “skotøjsæsker” så levende og medrivende, at det er en fornøjelse.

Diskanten er af samme type, som Sonus faber bruger i deres dyrere højttalere. (Foto: Sonus faber)

Konkurrenter

Der er ikke mange i samme prisklasse, der er lige så kompakte som Lumina I. Jeg kan komme i tanke om DALI Menu, men de koster lidt mere. KEF LS50 er meget større og koster også mere, så der er ikke mange alternativer i samme størrelse.

Konklusion

De er virkelig små, de nye Lumina I fra Sonus faber. Men det mærker man ikke meget til, når musikken spiller.

Annonce

Selvfølgelig har de ikke meget dybbas og kan ikke spille voldsomt højt, men de har kvaliteter, der overskrider de fysiske dimensioner, og formår at engagere lytteren i en grad, som man ikke tror er mulig, når man ser højttalerne.

Udførelsen er flot, de er lette at få plads til, og med den rigtige forstærker får man et latterlig lille anlæg, der kan lukke munden på de fleste skeptikere.

Læs alle artikler i én uge for 19 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Allerede abonnent?
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Læs også: