TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Nye udgaver af KEF LS50

Lyden i KEF LS50 Meta og LS50 Wireless II skal være væsentlig forbedret med ny teknologi.

Af / 24/09/2020 - 23:48
Nye udgaver af KEF LS50

Mens de fleste højttalere er relativt konventionelle, går engelske KEF deres egne veje. Materialevalg og form er ikke det eneste, de leger med; de har også lavet måske den bedste koaksiale højttaler-enhed i form af Uni-Q, som nu er i sin 12. generation.

Det specielle enhed med diskanten centralt placeret på den lodrette og vandrette akse findes i alt fra KEF’s overkommelige R-serie til de meget dyrere Blade-højttalere og den ekstreme Muon.

k2 1
(Foto: KEF)

Men i KEF’s nye LS50 Meta er Uni-Q-enheden blevet opgraderet med en ny teknologi: Metamaterial Absorption Technology (MAT), som dæmper højfrekvente resonanser indvendig med helt op til 99 procent.

Det skal give meget renere lyd med bedre opløsning og lavere forvrængning.

k3 1
Metamaterial Absorption Technology (MAT). (Foto: KEF)

MAT ligner en rund plade med en slags labyrint fræset ud fra centrum til yderkant og monteres på bagsiden af Uni-Q-enheden, hvor energien fra bagsiden af diskanten strømmer ud gennem åbningen i midten. 30 små åbninger i forskellig størrelse absorberer energien fra diskanten inde i kabinettet og fjerner således 99 procent af den forvrængning, der kan opstå.

Annonce
Læs også : KEF LS50 Wireless KEF gør det igen med en trådløs udgave af en af de bedste højttalere, vi har testet.

KEF har opgraderet den kompakte LS50 og den trådløse version LS50 Wireless med MAT. Og lavet adskillige andre forbedringer. Bl.a. er delefilteret ændret, og der er foretaget små justeringer på den 13 cm store Uni-Q-enhed, som bruges i begge de nye versioner af LS50.

k5 2
En Uni-Q-enhed skilt ad med en MAT-plade bagerst. (Foto: KEF)

Kabinetkonstruktionen er den samme, støbt i et kompositmateriale med calciumcarbonat og glasfiber for at opnå stivhed og akustisk dæmpning, men bagsiderne er selvfølgelig forskellige.

Hvor LS50 Meta har udenpå liggende kabelterminaler, har den ene af højttalerne i LS50 Wireless II flere tilslutninger: HDMI til tilslutning af TV’et, så man ikke har brug for en soundbar, samt optisk og koaksial indgang, udgang til subwoofer, 3,5 mm minijack-stik og Ethernet til kablet netværkstilslutning.

k4 1
LS50 Wireless II. (Foto: KEF)

LS50 Wireless II har Bluetooth, AirPlay 2 og Chromecast indbygget, den understøtter MQA-filer fra Tidal Hi-Fi og vil senere også få Roon-understøttelse. Den kan tackle lydfiler op til 32 bit/384 kHz og er tilpasset alle de streaming-tjenester, der findes.

k8 1
(Foto: KEF)

Den trådløse version har i alt 760 watt forstærkereffekt, og man behøver ikke et kabel for at koble dem sammen i stereo.

LS50 Wireless II koster 19.000 kroner parret og fås i hvid, grå, sort eller rød. Den passive LS50 Meta koster 9.000 kroner pr. par og fås i de samme farver, bortset fra at den røde er erstattet af en blå version.

k9 1
(Foto: KEF)

Der findes også en gulvstander, der passer til, som ligeledes fås i forskellige farver og med skruer til at fæstne højttalerne til standerne med.

KEF-højttalerne er tilgængelige i udvalgte butikker nu.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Bærbar højttaler med redkordlang batteritid

Første soundbar fra Marshall

V-16 F: Nyt bæst af en subwoofer fra Dali

Tre nye højttalere i den absolutte topklasse

Fejrer jubilæum med specialmodel

Dansk high end i nye farver

Vi har hørt TCL og Dolbys nye højttalere

Første lyt til Audiovectors flagskib

Hvad siger du? Sonos soundbars får en ny funktion

BBC-klassikere i eksklusiv særudgave

Audiovector fremviser nyt flagskib

Ægte reolhøjtaler fra Fyne