Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: JBL PartyBox Club 120

Partyfaktor 9/11

Club-højttaleren fra JBL egner sig til større områder, end man skulle tro.

Skrevet af / 07/06/2024 - 15:00
JBL PartyBox Club 120
Lasse Svendsen

Den bærbare JBL PartyBox Club 120 er ikke ligefrem den mest bærbare højttaler i testen. Med en vægt på over 14 kilo er det ikke en den, man smider op på skulderen og tager med i parken. Men i det mindste er den flytbar. Hvilket betyder, at den nemt kan tages med til fest hos naboen eller flyttes rundt på terrassen og gemmes af vejen, når der ikke længere er brug for den.    

Party Club 120 er meget mere kraftfuld end både Xtreme 4 og Boombox 3 Wi-Fi. Med en effekt på 160 watt når den op på et lydtryk, som de mindre højttalere ikke er i nærheden af. Og ikke nok med det. Her får man også DJ-effekter i app’en og indgange til mikrofoner eller guitar, så man kan bruge højttaleren som et lille PA-anlæg. Den har også LED-lys, der blinker og roterer i takt med musikken, og sidst, men ikke mindst: den har et aftageligt batteri.     

Lige netop dette er et vigtigt punkt, for batterilevetiden er opgivet til maksimalt 12 timer på en opladning, og med et ekstra batteri kan man selvfølgelig fordoble spilletiden. Har man ikke et ekstra batteri til rådighed, er det godt at vide, at 10 minutters opladning giver omkring 80 minutters spilletid.  

Club 120 batteri Club 120 connector panel Club 120 top panel
<
>
Foto: Lasse Svendsen

Højttaleren kan parres med en ekstra Club 120 for at opnå stereolyd, eller forbindes med endnu flere højttalere. Der er ingen hjul på Club 120, men den har et nedfældeligt håndtag og er relativt nem at håndtere. Det spiller ingen rolle, om det begynder at regne, for højttalerne er stænktætte og tåler fint både regn og at der spildes på dem.  

Foto: Lasse Svendsen

Partyfaktor

Med to basenheder i et større kabinet er det ikke så sært, at Club 120 spiller kraftigere og højere end de mindre højttalere fra JBL. Den kan faktisk måle sig med lydtrykket fra Sony ULT 7, som for nylig satte ny standard for, hvor høj en partyfaktor man kan få fra en bærbar Bluetooth-højttaler.    

JBL-højttaleren lever ikke helt op til Sony-højttalerens dynamiske bas, men den spiller højere, mere kraftfuldt og ikke mindst bedre end nogen af de øvrige bærbare højttalere i samme prisklasse i denne test. Den matcher måske ikke Sony-højttaleren, når det gælder lydtryk, men den er faktisk lidt mere raffineret, og musikkens klangfarve kommer bedre frem i den lille Club-højttaler. Man kan faktisk fylde haven med mere end nok lyd til at holde stemningen kørende, i hvert fald indtil batteriet skal skiftes Det er værd at bemærke, at to Club 120’ere koster mindre end den tårnhøjttaler fra Sony, der også er med i testen. For med to højttalere får man som bekendt både stereolyd og højere lydtryk.    

Vægten er en ulempe for Club 120, men bonussen er, at højttaleren har plads til større enheder, som giver større og bedre lyd, og det kan mærkes, når man skruer op for lyden til et niveau, der virkelig sætter gang i festen. Hvis man ikke vil have en stor højttaler og synes, at de små er for svage, er Club 120 et rigtig godt valg. 

Karakter
JBL PartyBox Club 120
Basic

Lyd & Billede mener

Virkelig godt drøn på bassen, stort og åbent lydbillede med god dynamik. Indgange til mikrofon og guitar. Solid byggekvalitet og stænksikkert kabinet. Vægten er høj, og spilletiden er moderat for en højttaler i denne klasse.

Også i denne test:

7 trådløse partyhøjttalere med punch

JBL Xtreme 4

Partyfaktor 7/11

Med skulderrem er det nemt at tage musikken med overalt.

Fed og fyldig lyd med punch. Rigtig god batteritid. Kan parres med et uendeligt antal højttalere. Plus for øljern.
Lydbilledet bliver grovkornet, når man spiller meget højt.
Læs hele testen

Enkl Sound Copenhagen ES2

Partyfaktor 6/11

Den bærbare trekantede højttaler scorer ikke så højt på partyfaktoren, som den gør på lydkvaliteten.

Fyldigt lydbillede med god dynamik og fokus. Mere raffineret klang end vanligt fra bærbare Bluetooth-højttalere. Kan parres med flere højttalere. Fås i fire farver.
Begrænset lydtryk giver lavere partyfaktor.
Læs hele testen

Sony ULT Field 7

Partyfaktor 10/11

Sony ULT 7 har skyhøj partyfaktor for en bærbar højttaler, men lyder ikke så raffineret.

Spiller højt med en fed bas, som garanterer partystemning. Kan kobles sammen med flere højttalere. Lang batteritid.
Kan ikke tilsluttes Wi-Fi. Ingen understøttelse for Dolby Atmos. Farvet mellemtone.
Læs hele testen

JBL PartyBox Stage 320

Partyfaktor 10/11

JBL PartyBox Stage 320 fylder en stor have med et massivt lydtryk - og god lyd i tilgift.

Masser af drive i bassen, stort og åbent lydbillede med god dynamik. Indgange til mikrofon og guitar. Solid byggekvalitet og stænksikkert kabinet.
Moderat batteritid for en så stor højttaler. Koster mere end den større og kraftigere PartyBox 710 (som kun går på 230 volt, red.)
Læs hele testen

Soundboks 4

Partyfaktor 11/11

Soundboks’ flagskib ser måske ikke så lækker ud, men vent til du hører lyden.

Ordentligt lydtryk med kontant basgengivelse, som står klokkeklart, selv når man spiller højt. Klassens bedste batteritid. Aftageligt batteri. Indgange til guitar og mikrofon.
Det ville være godt med hjul, så man har mulighed for at trille højttaleren. Rustikt udseende.
Læs hele testen

Sony ULT Tower 10

Partyfaktor 11/11

Sonys flagskib kombinerer et enormt lydtryk med god lyd og underholdende effekter.

Kraftfuld bas og massivt lydtryk. Fylder let et stort rum med partymusik. Håndtag og hjul gør det nemt at flytte rundt med den. Kan parres med op til 100 højttalere. Leveres med en trådløs mikrofon.
Lyden er farvet, og basgengivelsen ikke så præcis.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Træd ind i filmen med Dolby Atmos!

Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler

Fornem højttalerteknologi på budget

Vægpryd med lyd

Garanti for god stemning til sommerfesterne

Endelig rigtig trådløse

Er dette fremtidens trådløse PA-system?

Engagement og spilleglæde i spandevis

Sublim musikformidler i 70'er-forklædning

Vanedannende god lyd fra Raidho

Du vil elske denne højttaler

Højttalere du kun kan drømme om

Scroll to Top