Search
Generic filters

: Film på nettet

De fedeste filmtjenester

Hvilken af de mange streaming-tjenester på nettet passer bedst til dig? Vi har set på fordele og ulemper.

Det er ikke mange år siden, at mulighederne for at se lovligt downloadede film var yderst begrænsede. I dag kæmper tjenesterne om dine abonnementspenge, og du kan få et fantastisk udvalg for et meget overkommeligt beløb hver måned. Men hvordan adskiller deres udbud sig, og hvilke af dem er lettest at få op på tv-skærmen?

Vi har tjekket, hvordan de fungerer, hvor let det er at finde noget fedt at se, og hvilke tjenester der er bedst til forskellige genrer.

 

Hvad får man for pengene?

De mest almindelige og populære tjenester er dem, hvor man har et abonnent, og der trækkes et fast beløb fra kreditkortet hver måned. Derefter kan man se så mange film man vil, så mange gange man vil. Hvis man ser mere end to-tre titler om måneden, er det altså billigere end at leje. Leje indebærer på den anden side, at man får adgang til de nyeste titler. Se boksen om “rettighedsvinduer”.

Filmene bliver ikke gemt på din computer eller tablet. I stedet sendes de “live” over internettet, såkaldt video-streaming. Når filmen er slut, er der ikke noget tilbage på din maskine. Det kræver selvfølgelig, at du har en rimelig hurtig internetforbindelse, hvis du vil have god kvalitet. De fleste tjenester tilpasser dog kvaliteten til din forbindelse, så du i hvert fald får billeder på skærmen.

Det gør det også svært at sige noget om billedkvaliteten. Den kan variere afhængigt af, hvordan man ser, og af kvaliteten af internetforbindelsen. Bare fordi der står, at en titel er tilgængelig i HD, så betyder det ikke, at man automatisk får det. Desuden er HD-kvaliteten langt fra det, vi er vant til med Blu-ray, og behøver ikke engang at være lige så god som et tv-program i HD.

Hvis man – som Netflix – tilbyder 4K-opløsning, stiller det selvfølgelig endnu større krav til bredbåndsforbindelsen.

annonce

 

annonce

Hvordan får man dem op på sit tv?

Den nemmeste måde er, hvis den tjeneste, man gerne vil se, er indbygget i ens smart-tv, Blu-ray-afspiller med smart-funktioner, medieafspiller eller kabelboks.

Den næstnemmeste måde er, hvis tjenesten findes til en tablet, hvor man kan spejle indholdet til sit tv. Enten en Apple-enhed med AirPlay og en Apple TV-boks eller Googles variant med en Chromecast sluttet til tv’et.

Det mest besværlige er at forbinde sin computer til fjernsynet med et HDMI-kabel og bruge tv’et som skærm.

DK_Tabell

annonce

 

Hvem har hvilke film hvornår?

I modsætning til musik, hvor man som regel kan finde de samme sange på forskellige tjenester, så er filmrettigheder eksklusive. Det betyder, at en ny film normalt kun er tilgængelige på én tjeneste ad gangen. Men det er ikke så simpelt, at den så altid findes der. Filmselskaberne anvender nemlig såkaldte rettighedsvinduer, der afhænger af, hvor gammel en film er.

 

Biografvinduet: De første tre-fire måneder kan filmen kun ses i biograferne.

Leje/købe-vinduet: De næste seks måneder kan man købe filmen til download eller leje den på nettet. Her kan filmen altså findes på CDON, iTunes, Plejmo eller SF Anytime. Fra nu af er den også tilgængelig til køb og leje som fysisk film.

Betalings-tv-vinduet: De næste 12 måneder findes filmen på betalingskanaler samt abonnementstjenester som C More, HBO Nordic, Netflix eller Viaplay.

Free TV-vinduet: Nu kan filmen vises på public service-tv eller reklamefinansierede kanaler.

Efter et stykke tid bliver den igen tilgængelig til køb og leje på nettet, ofte til en lavere pris. Siden vil den være tilgængelig for abonnementstjenester igen.

 

Dette komplicerede system gør det svært for forbrugerne at vælge tjeneste, eftersom ens yndlingsfilm sandsynligvis er spredt på forskellige tjenester. Og en tjeneste, der ser ud til at have et udbud, som passer til dig, kan et halvt år senere have et andet, dårligere udvalg.

Hvis film på nettet virkelig skal blive stort, må filmselskaberne tænke nyt, når det gælder rettigheder, og følge musikbranchens eksempel. Først da kan vi basere vores valg af tjeneste på, hvem der har de film, vi godt kan lide, på de apparater, vi vil se dem på, og til en pris, som vi er villige til at betale.
Alternativ_990

Andre alternativer

CDON: Lej og download eller stream film for 9-39 kroner. Kan downloades og ses offline. Man har en måned til at begynde at se en titel og 24 timer til at se den færdig.

iTunes Store: Lej topfilm for 29-49 kroner eller køb dem for 79-169 kroner. Se på computeren, på iPhone, iPad eller Apple TV.

Magine: En interessant tjeneste, der tilbyder et alternativ til kabelbokse og traditionelle kanalpakker. Her kan man plukke de kanaler ud, man rent faktisk er interesseret i, og se dem på computer eller tablet. Eller streamet til tv-skærmen via Chromecast.

DR TV: Danmarks Radios gratis on-demand arkiv. Se tv-programmer, som du gik glip af. Hvor længe de findes, afhænger af rettighederne. Også et godt udvalg af DR’s egne serier.

TV 2 Play: Alle TV 2’s kanaler, live eller on-demand. Prisen varierer efter kanaludvalget, og om man vil have on-demand. Live-tv koster 39 kroner om måneden, mens hele pakken med alle film og on-demand koster 129 kroner om måneden.

YouTube: Videotjenesten har udviklet sig væk fra kun at indeholde korte klip, som brugerne uploader. I dag er der mange produktionsvirksomheder, der udvikler indhold eksklusivt til YouTube, ligesom tjenesten er ved at blive stor på musikalsk underholdning.

Den store familiepakke

TDC satser på underholdning til familien, ikke mindst børnene – og fylder efter med film og serier fra C More.

Lyd & Billede mener

Masser af børnefilm og -serier samt et stort udvalg af danske klassikere, suppleret med et godt udvalg af nyheder via C More.
Hvis man vil følge med i de nyeste serier, er det ikke her, man får det største udvalg. Lyden er kun i stereo.
  • Pris: 99 kroner/måned (YouBio-boks koster 199 kroner)
  • Web: yousee.dk/youbio/
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

YouBio er TDC’s streaming-tjeneste. Rygraden i udvalget udgøres af nye og gamle film og tv-serier, der sikkert vil forekomme velkendte. De er nemlig hentet hos C More, der har leveret seks filmkanaler til YouBio.

Ved siden af dette finder man et solidt udvalg af børnefilm og -serier, som angiveligt skulle være det største på markedet. TDC har desuden været på jagt i den danske filmskat. Det kan ses på oversigten over de mest sete film, hvoraf mange er danske lystspil, og hvor Olsen Banden, Far til Fire (fra 1953!) og Morten Korch optræder side om side med Transporter 3 og Tsunami.

Som det er en selvfølge i dag, kan YouBio ses på en række platforme: Pc, Mac, iOS og Android. De fleste vil dog gerne se fjernsyn på fjernsynet, og her er der igen flere muligheder.

Har man et bare nogenlunde aktuelt smart-tv fra LG eller Samsung (2012 eller nyere), kan man se YouBio via en app. Står der i stedet et almindeligt fjernsyn i stuen, har TDC henholdsvis en YouSee-boks (til egne bredbånds- og kabelkunder) og en YouBio-boks til IP-båret adgang.

Billedkvaliteten er udmærket på YouBio. På de fleste enheder kan man få enten Full HD eller 720p, hvis ellers netværket kan trække det. Billedkvaliteten afhænger både af netforbindelsen og opløsningen på den enhed, der streames til.

På pc og Mac streames der med op til 4,5 Mbit/s og i en opløsning på 720p. Mindstekravet til netforbindelsen er dog 2 Mbit/s. På mobile enheder (iOS og Android) streames der med op til 1,8 Mbit/s. Bruger man TDC’s egen boks, streames der i Full HD med op til 8 Mbit/s.

Man kan bruge YouBio på to enheder ad gangen. Der er adgang til film og serier på mobile enheder, mens man skal være på den hjemlige bredbåndsforbindelse for at se danske kanaler.

annonce

youbio1

annonce

 

Konklusion

Med YouBio serverer TDC en menu, som de fleste vil finde både velsmagende og rigelig. Der er tjenester, hvor man finder flere af de nyeste serier. Men især udvalget af børneprogrammer og danske klassikere vil være et tungtvejende argument for de fleste. Ikke mindst da prisen er den samme som for C More.

Rigt og lettilgængeligt udbud

Har mange titler samt eksklusive sportsudsendelser og findes på mange platforme.

Lyd & Billede mener

Godt udvalg af skandinaviske titler, nye film og indhold for børn. De nyeste titler kan lejes. Masser af sport for en ekstra udgift. Indhold kan downloades til tablet og ses offline.
Ikke lige så godt udvalg af klassiske film eller de store, populære amerikanske tv-serier.
  • Pris: 79-229 kroner/måned (1 måneds gratis prøvetid)
  • Web: viaplay.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

Hvis man bare vil have film og serier, kan man nøjes med det billige abonnement, mens det koster noget mere, hvis man også vil have adgang til alle sportsudsendelser.

Det er let at se indholdet, idet Viaplay ikke alene har sin egen boks, men også findes på smart-tv’er og spilkonsoller. Selvfølgelig er der også apps til mobil og tablet. Her kan man unikt downloade film og se dem uden nettilslutning senere, hvilket er perfekt til flyrejser eller lange bilture med børn.

Det er rimelig let at lede i udbuddet. Der er tydelige hovedkategorier for film, serier, børn og sport samt en separat lejebutik. Under disse kategorier er titlerne inddelt i både genrer og temaer, som kan derefter sorteres efter popularitet, alder og bedømmelse.

Der er relativt meget information om titlerne, og man kan klikke sig videre til flere film fra samme instruktør eller skuespillere. Derimod kan man desværre ikke selv give karakterer eller få personlige anbefalinger. Søgefunktionen kunne også være bedre.

Titler fra Sony, Disney og Universal kommer først på Viaplay, og det giver mange relativt nye film i kataloget. Hvis man ikke kan vente, er der lejebutikken med de nyeste titler. Ud over film og tv-serier kan man også få mængder af sport mod et ekstra gebyr.

På tv-serier skiller tjenesten sig ud med et godt udbud af skandinaviske serier, og der er også mange titler til børn. Udbuddet er dog lidt mere sparsomt, når det gælder de store, populære amerikanske tv-serier.

viaplay

annonce

 

annonce

Konklusion

Afhængigt af hvilken slags indhold man er interesseret i, kan Viaplay være et godt alternativ til den eller så dominerende Netflix. Især hvis man er interesseret i skandinaviske film og serier, sport eller nyere film, og fordi man også kan leje film.

Viaplay har næsten lige så meget til børn som streaming-giganten, men er ikke helt så stærk på amerikanske serier og ældre film. Til gengæld har den det trumfkort, at indholdet kan downloades til tablet’en og ses offline, hvilket er guld værd på rejser.

Nye og unikke titler

En nem måde at se nye film på samt indhold, der er svært at finde andre steder.

Lyd & Billede mener

Bekvemt takket være adgang på mange smart-tv’er. Let at se de nyeste film lige efter biografen. Godt udvalg af børnefilm og danske titler.
Lidt rodet hjemmeside. Understøtter hverken AirPlay eller Chromecast. Unikke titler er lige lovlig dyre.
  • Pris: 9-49 kroner pr. film
  • Web: sfanytime.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

SF Anytime har været på nettet længe, så det er en veletableret tjeneste, der findes flere steder, end man lige skulle tror. Ud over på nettet er der apps til smartphone og tablet, ligesom den findes på Xbox 360 og på de fleste moderne smart-tv’er. Desuden vises den som partner på andre tjenester.

Nyere film er næsten alle i HD-opløsning, og en del ældre titler ligeså. Derimod tilbydes surround-lyd endnu ikke.

Der er en række forskellige måder at finde noget at kigge på, f.eks. at gennemse toplisterne eller vælge ud fra genre. Men også forskellige temaer, indimellem med skæve film, eller lister over nye og udgående film. Listerne kan derefter sorteres efter navn, udgivelsesår, hvor nye de er på tjenesten, eller bedømmelse fra seere og anmeldere.

Alle disse muligheder gør det lidt rodet, og brugerfladen kunne være pænere. Men der er godt med info om titlerne, inklusive karakterer, og mulighed for videre udforskning.

Nye film kommer tre-fire måneder efter biografen, hvilket er betydelig bedre end på abonnementstjenesterne. Takket være forbindelsen til SF er der et bedre udbud af danske film end på Plejmo samt et betydelig bedre udvalg af børnefilm.

Der gælder den samme variable prissætning, hvor nye film koster 39-49 kroner og ældre titler som regel 29-39 kroner. Enkelte biografaktuelle titler kan koste 79 kroner. Men der er også tv-serier, hvor hvert afsnit koster 9 kroner, hvilket også er prisen for tilbudstitler.

sf anytime

annonce

 

annonce

Konklusion

Hvis man indimellem vil leje en film eller se enkelte afsnit af en serie, som man ikke kan finde andre steder, er SF Anytime praktisk. Især hvis man har et nyt smart-tv, hvor der er en god chance for, at den allerede er indbygget. Og hvis man er ude efter danske film og børnefilm, er udbuddet blandt de bedre.

Endnu en fordel i forhold til abonnementstjenesterne er, at biograffilm dukker op meget hurtigere. Så af bekvemmelighedsårsager kan det være værd at spendere lidt ekstra.

Samlet set bedst

Nem adgang, mange egenproduktioner og først med den nyeste teknologi.

Lyd & Billede mener

En række egenproducerede serie af høj kvalitet. Er let tilgængelig, og det er nemt at finde noget at kigge på. Unik leverandør af video i 4K-opløsning.
Ikke specielt mange nyere film.
  • Pris: 79-119 kroner/måned (1 måneds gratis prøvetid)
  • Web: netflix.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

Hvis man siger film på nettet, tænker de fleste først og fremmest på Netflix. Tjenesten har en lang historie i USA og var også tidligt ude i Skandinavien. Det er let at se Netflix på sit tv, da er den som regel er præinstalleret i smart-tv’er, Blu-ray-afspillere med smart-funktioner, spilkonsoller og medieafspillere som Apple TV. Den findes en selvfølgelig også på mobile enheder.

Siden sidst er der kommet mange titler med surround-sound og HD-opløsning, og i dag findes visse titler i 4K-opløsning.

Men Netflix er også langt fremme, hvad angår brugerfladen. Man får hele tiden anbefalinger baseret på, hvad man har set. Og hvis man er flere, der deles, kan man have sine egne profiler, hvilket er en stor fordel for børnefamilier. Udbuddet til børn er også relativt godt. Desuden kan man nemt gennemse udvalget efter genrer og type af film baseret på stemning eller handling.

Der er god information om titlerne, og man kan nemt finde, hvad instruktøren eller skuespillerne ellers har lavet.

Selv på indholdssiden er Netflix på forkant, idet de producerer egne tv-serier såsom den prisbelønnede House of Cards, kultserien Arrested Development og senest en stor satsning på superhelte i samarbejde med Marvel, begyndende med Daredevil. Biblioteket af andre serier som Breaking Bad og Mythbusters er bestemt heller ikke at foragte.

Blandt filmene er der et godt udvalg af ældre action, science fiction og drama. Men det er ikke den rigtige tjeneste, hvis man vil se de nye premierefilm.

netflix

annonce

 

annonce

Konklusion

Vil man gøre det let for sig selv, så er Netflix praktisk, da man sikkert allerede har den indbygget i sit smart-tv, sin spilkonsol eller sin kabelboks. Der er også mange ældre film. Men frem for alt er det som producent af nye, spændende tv-serier, at tjenesten er længst fremme. Og hvis man har et 4K-tv, er det kun Netflix, der har indhold. Det kan være grund nok til at vælge den.

Trods enkelte svagheder må vi udråbe Netflix til den bedste videotjeneste for flertallet af brugere.

Hvad kræves der for 4K-streaming fra Netflix?

  • Abonnement på Netflix 4K (119 kroner/måned)
  • Stabil forbindelse med 25 Mbit/s hastighed
  • Streaming-kvalitet indstillet til Høj
  • Et nyt 4K smart-tv med understøttelse af Netflix Ultra HD (se listen over modeller på https://help.netflix.com/da/node/13444

annonce

Serier, børn og klassikere

Hvis der står premierefilm og gamle kendinge på menuen, er C More Play et nærliggende valg.

Lyd & Billede mener

C More har et godt udbud af live-kanaler. Man får også mange nye film samt serier. Herunder mange danske film.
Ingen sport. Og man får flere af de nyeste amerikanske tv-serier andre steder.
  • Pris: 99 kroner/måned (1 måneds gratis prøvetid)
  • Web: cmore.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

C More har ved siden af tv-kanalerne haft et noget broget udvalg på nettet. Nu er der ryddet grundigt op i butikken, og det hele optræder i dag under navnet C More.

Ud over film og tv-serier kan man også se live-tv. Siden sidste år er udbuddet af programmer i HD-opløsning øget betragteligt, og det giver en stjerne i karakterbogen. Lyden er til gengæld kun i stereo, hvilket vil ærgre hjemmebio-ejere. Vigtigst er dog, at man kan se på flere platforme, herunder Chromecast og Xbox 360.

Indholdet er opdelt i temaer. Under C More Action finder man – ikke overraskende – film og serier med gang i. På Emotion-kanalen kan man godt finde Kleenex-pakken frem. Mens C More First giver et godt udvalg af premierefilm. På Hits-kanalen kan man se de film, som man missede i fjor – eller i 80’erne. Series-kanalen kører især amerikanske serier væg til væg.

Unikt for C More er, at man kan se deres betalingskanaler live, hvilket er praktisk, hvis man ikke er hjemme og savner sin yndlingsserie. Der er de nyeste film fra Fox, Paramount og MGM samt masser af børnefilm, danske film og gamle klassikere. Der er også et anstændigt udbud af tv-serier, men af dem, der stadig sendes, er det som regel kun den seneste sæson, der er tilgængelig.

cmore

 

Konklusion

Hvis du stadig foretrækker broadcastet tv frem for streaming, kan C More sagtens være kanalen for dig. Man får desuden adgang til et betydeligt katalog af film, herunder mange nye Hollywood-titler. Der er også et glimrende udvalg af film og serier for børn. Det er relativt let at finde rundt i udvalget, men søgefunktionen giver indimellem nogle besynderlige resultater.

annonce

I år har vi givet en højere karakter til C More, da tjenesten er blevet meget lettere at se på både tv og mobile enheder.

annonce

Nyt eller billigt

Varierende priser gør, at man både kan finde de nyeste biografsucceser og ældre film til spotpris.

Lyd & Billede mener

Har de nyeste film for dem, der ikke vil vente. Rart at kunne finde ældre eller usædvanlige film til få penge – eller helt gratis.
Det bliver hurtigt dyrt at leje de nyeste film hver weekend. Ingen tv-serier. Færre platforme end konkurrenterne.
  • Pris: 3-49 kroner pr. film
  • Web: plejmo.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

De tidligere tjenester Film2Home og Headweb er slået sammen og blevet til Plejmo. Ud over at man selvfølgelig kan se tjenesten på computeren, er der apps til se den på mobile enheder. Hvis man har et smart-tv fra Samsung eller Philips, vil Plejmo også være der. Desuden lanceres muligheden for at streame til sit tv via Chromecast i skrivende stund.

De fleste af titlerne er tilgængelige i HD-opløsning, og selv om der ikke er surround-lyd i dag, står det på listen over kommende funktioner.

Der er mange måder at finde noget at kigge på. Lige fra at gennemse kategorierne og bruge Plejmos egne temabaserede samlinger, til at tjekke, hvad der ligger på hitlisterne, og at få tips og anbefalinger. Derimod er der ikke personlige anbefalinger baseret på, hvad man tidligere har set.

Informationen om hver titel er god med både bedømmelser og fakta, og man kan klikke sig videre til flere film af samme instruktør eller med samme skuespillere.

Takket være sammenlægningen er der et større filmkatalog end tidligere, og der er også ambitioner om at have et stort udbud af nye film. Da Plejmo ikke er en abonnementstjeneste, kan man nemlig få adgang til dem, så snart de er forsvundet fra biograferne. Premierefilm koster 29-39 kroner, men hvis man vil slippe billigere, er ældre film dynamisk prissat. Der er også tilbud, hvor enkelte film er gratis.

Kort sagt et godt sted at lede efter film, som man ikke finder andre steder.

plejmo

annonce

 

annonce

Konklusion

Plejmo er den moderne pendant til videobutikken på hjørnet. Ved indgangen står de nyeste film, der lige er taget af plakaten i biograferne, men de koster også mest. Midti står favoritfilm, som man måske gerne vil se flere gange, til en bedre pris. Og bagerst er der en tilbudskasse med obskure film til spotpris.

For enkelte titler, som man absolut vil se, er det en bekvem måde at få fat i dem på. Det er dog ikke helt så let at se dem på tv’et som med de bedste af konkurrenterne. Men tjenesten er i rivende udvikling, så det kan ændre sig.

Amerikansk kvalitets-tv

Bedst til at følge med i nye amerikanske serier uden at skulle vente.

Lyd & Billede mener

Mange højkvalitets tv-serier, hvor man kan se nye afsnit umiddelbart efter den amerikanske premiere. Har også alle gamle sæsoner af disse serier.
Har ikke et lige så stort udbud af film og tv-serier som konkurrenterne.
  • Pris: 79 kroner/måned (1 måneds gratis prøvetid)
  • Web: hbonordic.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris kr

HBO er de senere år nærmest blevet synonymt med velproducerede tv-serier, som man nødig vil gå glip af, og som er velegnede til såkaldt binge-watching (seriemaraton) over f.eks. en weekend. Hvis man ikke kan vente med at se de nyeste afsnit, er HBO Nordic sagen.

Siden sidste gang vi testede, er der kommet mange flere titler i HD-opløsning, og efter sigende bliver surround-lyd snart lanceret. Nu kan man også streame video fra sine bærbare enheder til tv’et via AirPlay eller Chromecast.

Brugerfladen er som skabt til tv-skærmen, med store billeder og et navigationssystem, hvor man klikker sig igennem med fjernbetjeningen. Tv-serierne er ikke inddelt i kategorier, men nu kan man i det mindste filtrere dem efter nyligt tilføjede, populære eller anbefalede serier. Selv om det ikke er personlige anbefalinger.

Søgefunktionen virker desværre kun med titler. Der er heller ikke specielt meget information om titlerne, og man kan ikke klikke sig videre til lignende alternativer.

Det, der får HBO Nordic til at skille sig ud, er episke serier som The Sopranos, The Wire, True Detective og ikke mindst Game of Thrones. Her findes alle sæsonerne, så man virkelig kan tage en maraton, og på mange af de serier, der sendes lige nu, får man direkte adgang til det seneste afsnit. Der er også indhold fra Showtime og BBC.

Derimod er HBO Nordic ikke det bedste valg til film. Der er ingen premierefilm, kun få danske titler og næsten intet til børnene, ligesom også andre kategorier er underrepræsenteret.

hbo nordic

annonce

 

annonce

Konklusion

Det er ikke en tjeneste til at sidde og lede efter klassiske film eller finde noget nyt. HBO Nordic er lavet til dem, der allerede ved, hvad de vil se, og som vil have mere. Hvis man kan lide at sidde i sofaen og maratonkigge en rigtig god serie, så passer tjenesten glimrende. Eller hvis man gerne vil indhente den seneste sæson af en populær serie.

På film og lokale serier er udbuddet derimod temmelig magert. Kan dog anbefales som supplement til filmtjenester med få tv-serier.

3 kommentarer

Skriv et svar

    Læs også

    Hvis e-sportskontrakten gik i vasken, men du stadig vil spille på højt niveau, har MSi en løsning, der er skræddersyet til din tegnebog.
    Endelig nogen, der slår Sony på støjreducerende hovedtelefoner. Og så er det Sony selv! WH-1000XM4 overtager tronen som markedsleder.
    På udkig efter en storskærm til en fornuftig pris? Så kommer Sony XH8096 som kaldet.
    BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe!
    De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!
    Yamaha viser tydeligt, hvorfor de behersker high-end bedre end de fleste, med en pladespiller, der river konventionerne ned og går sine egne veje.
    De små Klipsch-højttalere slår soundbars i forhold til spilleglæde og lydtryk og virker lige godt på tv’et som på mobilen.
    OnePlus Nord er blevet markedsført, som var mobilen ensbetydende med Jesu genkomst. Det er den ikke, men mindre kan også gøre det.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    JBL Bar 5.1 Surround

    Vejl.pris 4999 kr Blæser liv i TV-stuen

    Epson EH-TW9400

    Vejl.pris 21990 kr Den fornuftigste high-end-projektor

    BenQ W5700

    Vejl.pris 33190 kr Overkommelig biografmaskine med 4K

    6 high-end soundbars

    Vejl.pris kr Verdens bedste soundbars?
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link