Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Opsummering

Små forskelle

Surround-receiverne i denne prisklasse er blevet så fintunede, at det er svært at høre forskel på dem. Udstyrslisten er også temmelig ens. Ingen er perfekt, men én skiller sig ud.

Skrevet af / 17/10/2014 - 05:00
Opsummering
Geir Gråbein Nordby

Efter at have testet fire receivere i prisklassen omkring 5.000 kroner sidder undertegnede tilbage med én tanke: Hvor er de ens! Ikke at de ikke har deres særegenheder – det har de, og som med alt andet kræver det tilvænning, før man har lært et produkt at kende ud og ind. Men hvis vi ser på funktionalitet og udstyr, er receiverne temmelig ens. Der er heller ikke meget, der adskiller dem rent lydmæssigt. Derfor er det fristende at sige: Køb den, du får det bedste tilbud på.

Den receiver, der skiller sig mest ud, hvad lyden angår, er Yamaha RX-V677. Den har lidt mere fokus på basrytmerne end de øvrige og dermed måske en højere underholdningsfaktor til actionfilm. Men den kan ikke helt følge med opad i toneområdet, så lydbilledet kan opleves som lidt svulstigt. Forskellen i forhold til de andre er subtil, men hørbar.

De tre andre receivere har en mere ens klangbalance og hælder mod det neutrale. De lyder alle sammen åbent og klart, og de har alle sammen muskler nok til at varte op med underholdende film- og musikoplevelser.

Udstyrslisten er meget ens på alle receiverne. Alle har trådløs Wi-Fi-forbindelse og DLNA-streaming, og alle har Spotify Connect. Alle bortset fra Onkyo har også Apple AirPlay. Sony STR-DN1050 kan desuden spille højopløste DSD-filer.

Ingen af de fire receivere er perfekt, og derfor får ingen af dem seks stjerner. Men de giver alle så gode film- og musikoplevelser, at vi ikke savner biografsalen. De indfrier dermed håbet om at komme tæt nok på 10.000-12.000 kroners receivere rent underholdningsmæssigt, og de er alle sammen gode nok til at få fem stjerner. Tilgiv os derfor, at det ikke er lykkedes at skelne dem bedre fra hinanden.

Det ville være uretfærdigt at give en receiver fire stjerner, bare fordi man ikke selv kan lide en funktion, som andre måske vil elske. F.eks. er Pioneer VSX-929 nok den receiver, det tager længst tid at blive fortrolig med, men den har også mange funktioner.

Det, der gør, at Onkyo TX-NR636 skiller sig ud som vinder, er at den både indfrier ligesom alle de andre og har Dolby Atmos oveni. Og hvis HDCP 2.2 bliver et krav for at kunne afspille fremtidige Hollywood-film i 4K UHD-format, så understøtter den også det.

Også i denne test:

4 surround-receivere

Pioneer VSX-924

Spækket med funktioner

Denne vellydende receiver har flere funktioner, end du nogensinde får brug for.

En veludstyret receiver med flere indstillingsmuligheder, end du kan drømme om. Dialoger lyder klokkeklart takket være en god, neutral tonegengivelse helt ned til basområdet. Det gavner selvfølgelig også hele lydbilledet.
Pioneer kan lyde lidt hårdt, når den bliver presset. Fjernstyring fra mobilen bærer præg af de mange funktioner, så man er nødt til at scrolle en masse og mister lidt overblikket.
Læs hele testen

Onkyo TX-NR636

Atmosfærisk lyd

Onkyo varter op med et stort og luftigt lydbillede. Det er også den eneste i klassen med surround-formatet Dolby Atmos.

Lydbilledet er stort og flot med klare dialoger og god kontrol over kampscener. Receiveren er fremtidssikret med HDCP 2.2, og Dolby Atmos giver ægte sfærisk surround-lyd.
Rumkorrektionen er en simpel sag, og EQ-indstillingerne får den til at lyde lidt anæmisk. Slå EQ fra.
Læs hele testen

Sony STR-DN1050

Brugervenlig og potent

Receiveren fra Sony er let at bruge og adskiller elementerne i lydbilledet godt.

Sony varter op med klar og dynamisk lyd, og skiller fint de forskellige stemmer og instrumenter ad. Special effects på film kommer godt frem. Det er også en meget brugervenlig receiver.
Bør matches med højttalere med en varm og fyldig klang, ellers kan det blive lidt hårdt i toppen.
Læs hele testen

Yamaha RX-V677

Fart og tempo

Yamaha har altid ment, at det er sjovere med flere muskler i hjemmebiografen. I dette tilfælde mangler der bare en lidt mere delikat hånd.

Med fokus på stor baslyd og en fyldig mellemtone bliver det aldrig kedeligt med Yamaha. Brugervenligheden i denne lille krudttønde er også god.
Overtonerne mangler lidt opløsning, så dialoger og klirrende sværd mister lidt luftighed og snert.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Lyd & Billede
Scroll to Top